Arkiv: Overstået event
DR Koncerthuset, Studie 2

Ørestads Boulevard 13, Copenhagen S

Tuesday 12 September 2024, 8 pm - 10 pm.



Jazz

DR Big Band & Nils Landgren

DR Big Band åbner sæsonen med det svenske jazzfænomen Nils "Nisse" Landgren i front på scenen i Studie 2. Forvent en overdådig vifte af bigband-lyd tilsat Landgrens suveræne basunspil - en aften fuld af højdepunkter fra en international jazzkarriere med.

Både nordiske og funky undertoner.

Nordiske folkemelodier er som skabt for basun.

Hvis man ikke allerede ved det, skal man bare lytte til den svenske verdensbasunist Nils "Nisse" Landgren. Når han blæser en af sit hjemlands smukke melodier på sin ikoniske røde basun, står tiden stille - lige indtil han lukker op for sit enorme arsenal af jazzede og funky udtryk, som smitter enhver, der lytter med.

Landgren er ikke bare en virtuos instrumentalist og en poetisk vokalist. Han er også en institution i både nordisk og international jazz, med samarbejdspartnere som Quincy Jones, Vince Mendoza, Herbie Hancock og mange flere. Samtidig er han ekspert i den lyriske, svenske 'sound', som han har dyrket med bl.a. Bengt-Arne Wallin, Esbjörn Svensson og Georg Riedel.

Her er en sjælden mulighed for at opleve Nisse Landgren i sit es sammen med DR Big Band. Efter et stærkt samarbejde om albummet Miles from Duke for flere årtier siden, vender Landgren endelig tilbage til bandet med tasken fuld af forrygende bigband-musik - fra melodisk nordisk jazz til toptunede arrangementer, guld fra arkiverne og selvfølgelig numre fra det fælles album.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Dansk Basunfestival, hvor Nisse Landgren og DR Big Bands blæsere deltager i forlængelse af koncerten.

Entrance fee: 265 DKK