Arkiv: Overstået event
Kulturmaskinen

Farvergården 7, Odense C

Monday 16 September 2024, 9 am.



Miscellaneous

Højskoleuge - brugskunst i ler og tekstil

Bord dæk dig. En uge med brugskunst i ler og tekstil - med alt til spisebordet og spisestuen. Drømmer du om at fordybe dig en hel uge med både ler og tekstil?. Så har du nu chancen. I en hel uge dykker vi ned i ler- og tekstilverden.

Der skal både arbejdes med pladeteknik, pølseteknik, prægning, begitning, pojagi, macramé, tryk og broderi. Derudover bruger vi tid på at arbejde med mønstre og designproces, som vil være gennemgående igennem hele ugen. Kurset vil være meget hands on, med lidt teori og meget praksis. Ugen er bygget op, så vi den første del af ugen arbejder med designproces, og får en masse syteknikker og lerteknikker ind under huden. Den sidste del af ugen arbejder man med egne projekter, med udgangspunkt i de teknikker man har lært. Det kan f.eks. være, at du skal lave service, duge, servietter, servietringe, vaser, gardiner mv. Det kræver ingen forkundskaber at deltage i kurset, hverken ift. ler eller tekstil. Man skal være opmærksom på, at man på højskoleugen både arbejder med tekstil og ler. Når man skal arbejde med eget projekt i slutningen af ugen, kan man selv vælge om man mest vil fordybe sig i ler eller i tekstil - eller måske begge dele. PROGRAM for ugen: Mandag d. 16/9: Designoplæg med bl.a. besøg på Tidens Samling. Mønsterudvikling til skabeloner og stempler. Afprøvning af eget mønster på ler og tekstil, til f.eks. tryk og begitning. Tirsdag d. 17/9: Ler- og syteknikker: Ler: Pølseteknik til fremstilling af urtepotteskjuler og servietringe - suppleret med mønstertryk/begitning. Tekstil: Pojagi med transfertryk til f.eks. dug, servietter, gardiner osv. og rammetryk på tekstil. Onsdag d. 18/9: Ler- og syteknikker: Ler: Pladeteknik til f.eks. tallerkener, skåle, vaser osv. suppleret med mønstertryk/begitning. Tekstil: Frihåndsbroderi, både i hånden, på symaskine og broderimaskine. Man opdeles i to hold, hvor halvdelen arbejder med ler og halvdelen med tekstil. Efter frokost bytter man, så alle kommer igennem både syteknikker og lerteknikker på dagen. Torsdag d. 19/9: Der arbejdes med egne projekter. Fredag d. 20/9: Der arbejdes med egne projekter. Dagen sluttes af med udstilling for familie og venner. Ret til ændringer forbeholdes. NB. På højskoleugen vil der ikke være undervisning i drejning i ler. Deltagerantal: 20. Mødetid: 9 - 16. Mandag - torsdag må man meget gerne blive på værkstedet til kl. 21.00 - og arbejde videre. Forplejning: Der serveres hver dag en fyldig salat til frokost, kaffe og the og lidt sødt. Materialeforbrug: Prisen er inkl. materialer og brænding ifm. undervisning. Til egne projekter - dvs. projekter, der laves efter undervisningen (kl. 16-21) mandag, tirsdag og onsdag - og hele torsdagen og fredagen, er der egenbetaling: På Lerværkstedet er prisen inklusiv 10 kg. ler + brænding. På Tekstilværkstedet skal man selv betale for materialer. På Tekstilværkstedet er man velkommen til at medbringe egne materialer hjemmefra som man ønsker at arbejde med. Pris: 2900,-. Har du spørgsmål til ugen, er du velkommen til at kigge forbi på Tekstilværkstedet eller Lerværkstedet, eller maile på: mehla@odense.dk eller ringe på tlf.: 20 54 15 23. Vi ser frem til nogle fantastiske dage med fokus på kreativitet og ikke mindst hygge, fordybelse, morgensang og godt humør.

Entrance fee: 2920 DKK + evt. gebyr