Jazzguitaristen Morten Haugshøj og saxofonisten Jesper Løvdal arbejder til dagligt sammen i Haugshøjs moderne jazzgruppe ''The Street Doctors'', som du i øvrigt også kan opleve tirsdag eftermiddag i Musikhuset. Til koncerten på Cafe Gemmestedet er stilen en anelse mere afslappet og repertoriet bliver hentet fra standardjazzens skønne bagkatalog.De to herrer har her allieret sig med noget af en rytmegruppe til koncerten her, nemlig stortalentet og den Berlin-bosatte trommeslager, Ludvig Søndergaard og den virtuose bassist Anders Ammitzbøll.Der vil blive leget og musiceret til den store guldmedalje, så gå ikke glip af denne koncert, hvor du kan opleve at komme HELT tæt på musikerne på det under jazzfestivalen altid fyldte Cafe Gemmestedet. Det kan godt blive en helt særlig aften.
Read more on the website
Free admission