Arkiv: Overstået event
Augustenborghallerne

Kettingvej 19A, Augustenborg

Torsdag den 2. februar 2023, kl. 20.

Arrangør: Midtals Idrætsforenings Kulturafdeling



Folk/Vise/Country

Rikke Thomsen - Duo Tour 2023

Torsdag den 2. februar 2023 kan du opleve den populære sønderjyske sangskriver Rikke Thomsen det kommer forbi Kultursalen i Augustenborghallerne på sin Duo Tour 2023.

Rikke Thomsen, der er opvokset i Blans, slog i 2022 for alvor fast, at hun mener musikken mere end almindeligt alvorligt. Hendes sange skrevet og sunget på klingende sønderjysk, lader sig ikke begrænse til blot en enkelt landsdel eller aldersgruppe. Fortællingerne rammer fra kyst til kyst og hos store som små.

Når Rikke folder sine sange ud og får guitaren til at spille, så vil publikum få en stor musikalsk oplevelse der kan mærkes. På Touren præsenterer Rikkes bagkatalog med sange som "Vausen", "Omve'n Hjemve" og "Ballebrovej 2" og man vil også kunne få en særlig forsmag på nye sange fra Thomsens hånd. De sønderjyske fortællinger skæres alvorligt ind til benet og går tættere på den folk, country og singer/songwriter tradition, hun er rundet af. Desuden har Rikke Thomsen også et særligt kort i ærmet til sit publikum. Med sig bringer hun nemlig sin bassist og korsanger fra bandet, Peter Parmo Overby, og sammen vil de spille en række koncerter i duo-format. Deres stærke samspil og stemmer klæder hinanden ualmindeligt godt og Peters store musikalitet vil i særlig grad farve scenen og Rikkes bagkatalog. Der er dømt inderlighed, alvor og fortællelyst, når tourbilen sættes i gear på dette forårs Duo Tour 2023.

Gennem 2022 præsenterede Rikke Thomsens sit første fuldlængde album "Opland" for publikum og albummet fik stor opmærksomhed. Men allerede i 2019, efter udgivelsen af sin debut-EP'en "Omve'n Hjemve" modtog Rikke Thomsen Modersmål Prisen for sin indsats for den sønderjyske dialekt - tilmed som den yngste modtager nogensinde.

Vi glæder os til at præsentere Rikke Thomsen Duo i Kultursalen torsdag den 2. februar

Koncerten starter klokken 20. Dørene åbner klokken 19.

På gensyn
MIF Kulturafdeling.

Entré: Standard 200 kr