Arkiv: Overstået event
Musikhuset København

Vesterbrogade 59, København V

Søndag den 25. august 2024, kl. 17-19.



Klassisk

Kiku Day & Kammerkoret Hymnia - Japan & Guldalder

Danske sange af Nielsen og Gade med Kammerkoret Hymnia. Kiku Day er solist på shakuhachi med koret i musik af Panufnik. Hvor tit kan man opleve traditionel japansk musik og dansk guldalder ved samme koncert?

Kiku Day er solist på den særlige japanske shakuhachifløjte, som hun har optrådt med over hele verden bl.a. som solist med Odense Symfoniorkester og ved koncert i New Yorks Carnegie Hall. Hun er også uddannet etnomusikolog.Med sig har hun det prisbelønnede kammerkor, Hymnia, og dirigenten Flemming Windekilde, der har givet koncerter bl.a. i Italien, Tyskland og Holland. Sammen opfører de Wild Ways, som er skrevet til Kiku Day af festivalkomponist Roxanna Panufnik til tekst af zenmesteren Ikkyu Soyun (1394-1481).I Japan er tranen et vigtigt symbol et langt og lykkeligt liv. Kiku Day spiller et traditionelt stykke musik, hvor man hører tranerne fraderes parringsdans, til de flyver fra reden. Med Chikurai Gosho (vindens susen i bambus) af Moroi Makoto viser hun, hvordan shakuhachien er blevet et instrument, som moderne komponister gerne skriver for.
Mødet mellem det japanske og det skandinaviske præsenteres med to satser fra korværket 5 Japanske Billeder af den svenske komponist, Kerstin Jeppsson.Niels W. Gade skrev sine 5 Sange i 1846, mens han studerede hos Felix Mendelssohn i Leipzig. De er baseret på romantisk naturpoesi af den jævnaldrende tyske digter, Emanuel Geibel, og blev hans gennembrud som korkomponist.
Kammerkoret Hymnia slutter koncerten med tre af Nielsens kendteste sange: Sænk kun dit hoved, du blomst, Solnedgang og Den villeste.
Program
Niels W. Gade (1817-1890)5 sange op. 13 (1846)
Kerstin Jeppsson (f. 1948)Fra 5 japanske billeder (1973)
Moroi Makoto (1930-2013)Chikurai Gosho (1964)
Carl Nielsen (1865-1931)Sænk kun dit hoved, du blomst,Solnedgang og Den villeste.
Trad. japanskOshuden Tsuru no sugomori
Roxanna Panufnik (f. 1968)Wild Ways (2007)

Dirigent: Flemming Windekilde.

Entré: 50 kr