Arkiv: Overstået event
Helios Biograf og Kulturhus

Banegårdspladsen 7, Faaborg

Onsdag den 16. oktober 2024, kl. 20-22.



Foredrag

Aldrig mere stress igen - foredrag Faaborg

Aldrig mere stress igen. Et foredrag med stresslæge Trine Rønnov & psykolog Hans-Jørgen Andersen. Hvis du er som de fleste stressramte, har du ikke fået den nøgle, der kan sikre, at du fremover kan passe ordentligt på dig selv.

Nøglen til dit selvværd. Hvordan ved man at man har stress? Hvorfor bliver man så presset, at man bliver syg? Hvad har energi af betydning i forhold til stress? Og hvorfor er dit selvværd så vigtig i behandlingen af stress? Det er nogle af de spørgsmål som stresslæge Trine Rønnov og psykolog Hans-Jørgen Andersen vil besvare i foredraget Aldrig Mere Stress Igen.
En tilbagevendende tilstand
De fleste stressramte har prøvet meget for at komme ud af stress, såsom kurser og bøger, coaching eller psykolog. Men de fleste har det stadig ikke helt godt. De har behandlet symptomer, men de har næsten helt sikkert også "ramt muren" igen og igen - ofte lidt hårdere, hver gang at stressen er kommet tilbage. Gennem mangeårigt arbejde med stressramte har Trine og Hans-Jørgen fundet ud af, at de fleste mennesker med alvorlig stress, oftest uden at vide det, har lavt selvværd. Dét selvværd som gør, at du er i stand til at mærke egne behov: for pauser, fred og ro til at lade op, at sige nej, eller at kunne træffe beslutninger uden en masse tvivl.
Aldrig Mere Stress Igen
Trine har udviklet AMSI®-metoden, der ud fra en holistisk tilgang ser på det hele menneske. Her er fokus på de bagvedliggende årsager, såsom tankemønstre, vaner, overbevisninger, selvværd, m.v.. AMSI®-metoden er grundlæggende for, hvordan hun, Hans-Jørgen og resten af holdet hos stresslæge.dk har hjulpet hundredvis af stressramte mennesker videre til raskmeldinger, livsglæde og overskud.
Om foredragsholderne
Trine stiftede i 2016 Stresslæge.dk, da hun som daværende praktiserende læge ønskede at give stressramte et langt bedre tilbud, end hun selv havde mødt som stressramt. Udover at være frontfigur i Stresslæge.dk, underviser Trine bl.a. læger og andet sundhedspersonale i stress og mindfulness og holder foredrag om emnet. Hans-Jørgen er den psykologfaglige ansvarlige i Stresslæge.dk. Han har arbejdet med udredning af organisatoriske årsager til stress, herunder forandringsledelse, APV og psykisk arbejdsmiljø. Han har en skarp indsigt ift. de udfordringer, som ledere og organisationer står overfor i forbindelse med stress. Han er endvidere en erfaren og anerkendt underviser og foredragsholder.
Både Trine og Hans-Jørgen har i længere perioder måttet sygemelde sig fra deres arbejde med stress, og de er begge blevet helbredt. Så de kender på egen krop både smerten, ensomheden og de misforståelser, man kan blive mødt med. Men de ved også hvordan det føles, når du kommer ud af det igen. Og det er muligt.Læs mere om Stresslæge på stresslæge.dk.

Entré: 350 kr

Søg filmspilletider