Arkiv: Overstået event
Naturhistorisk Museum, Aarhus

Wilhelm Meyers Allé 10, Aarhus C

Torsdag den 3. oktober 2024, 03.10.2024 kl. 19:00 - 20:30.



Foredrag

Andreas Mogensen oplæg og samtale: Eventyr i blodet

Oplæg med Andreas Mogensen og samtale om at have eventyret i blodet med tidligere formand for Eventyrenes Klub Bjørn Harvig og Bo Skaarup.

Den 26. august 2023 fløj ravnefjer fra Naturhistorisk Museum i Aarhus ud i rummet sammen med Andreas Mogensen og hans besætning.

Vi har nu fået en unik mulighed for at samle Andreas og ravnefjerne på Naturhistorisk Museum torsdag den 3. oktober. Kom med på et unikt eventyr!

For den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen krævede det både en stor portion mod, vilje og afsavn at fuldføre sit ultimative rumeventyr.

Gevinsten var dog det hele værd - både på det personlige plan samt for menneskeheden generelt. Andreas Mogensen vendte hjem i marts 2024 efter et halvt år i vægtløs tilstand. Turen blev afsluttet med et drøn igennem atmosfæren, hvor han i sin rumkapsel landede med faldskærm og et ordentligt plask i havet ud for Florida.

Kom og hør Andreas Mogensen fortælle om det at have 'eventyr' flydende i blodet - og hør ham berette om det spændende liv i rummet med vanvittige oplevelser og interessante videnskabelige undersøgelser.

Foredraget bliver i bedste selskab og samtale med tidligere formand for Eventyrernes Klub, forfatter og podcastvært på 'Den yderste grænse', Bjørn Harvig. Sammen udforsker de to eventyrere fascinationen ved det uventede, det personlige drive og det at holde fast i sine drømme og mål.

Hele molevitten dirigeres af museumsdirektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Bo Skaarup.

Spørgsmål fra publikum er velkomne.

Læs venligst nedenstående for hhv. årskortholdere og personer uden årskort.

BEMÆRK:
Der er to forskellige billettyper til dette arrangement: En til personer MED årskort og en til personer UDEN årskort. For personer uden årskort vil entrébilletten til museet være inkluderet i den samlede pris for arrangementet. Alle kan således nyde museet før eller efter oplægget.
For årskortholdere skal årskortet fremvises sammen med billetten ved ankomst.

Entré: 150-225 kr