Tag et stykke af historien med hjem, når Jernalderlandsbyen Odins Odense slår portene op til årets jernaldermarked med mere end 30 boder.
Oldtidens håndværk kommer til live i pinsen
Den 18.-19. maj kan børn og voksne blive en del af jernalderens og vikingetidens håndværk og kulturarv.
Der er sværdslag, bueskydning og håndstikkere på programmet, når Jernalderlandsbyen Odins Odense slår portene op til årets jernaldermarked.
I år finder du mere end 30 boder med kunstnere, der viser deres håndværk frem. Alt er håndlavet og med fokus på teknikker fra oldtiden. Så der er rig mulighed for at få et stykke historie med hjem, uanset om det er en pung i smørblødt læder, et oldtidssværd eller et fed plantefarvet garn.
Sværdslag, håndstikkere og mytefortællinger
Besøgende kan også selv få fingrene i oldtidens teknikker. Begge dage er der mulighed for at slynge armbånd eller prøve kræfter med aktiviteter som nålbinding eller pileflet.
Du kan også møde Balders Bueskytter, der står klar, hvis du har mod på at udfordre venner og familie til en dyst.
På valpladsen sitrer luften af spænding, når krigerne flere gange om dagen demonstrerer oldtidens sværdslag og kampteknikker.
Drømmer du om en udsmykning med historiske rødder, kan du i år møde to tatovører, der begge arbejder med den gamle teknik håndstikning.
Du kan også gå på opdagelse i husene, der er indrettet som i jernalderen. Her kan du male mel i stenkværnen, gå i seng på jernaldermanér, eller høre mytefortællingen om, hvorfor du bliver en god fortæller af at drikke mjød.
Fyns eneste jernalderlandsby har vokseværk
På markedet finder du også en stand, hvor du kan høre, hvordan landsbyen samarbejder med en række partnere om at udvikle og udvide landsbyen, der er den eneste af sin slags på Fyn.
Daglig leder, Annette Bøge Huulvej, fortæller om det nye formidlingscenter: "Det vil give besøgende mulighed for at opleve oldtidens natursyn, krig, handel og internationale forbindelser, og på den måde give et indblik i, hvordan fortidens samfundsstrukturer formede vores forhold til naturen og verden omkring os."
Smag på fortiden
Markedet foregår under åben himmel, så når sulten melder sig, kan du købe grubestegt kød på fladbrød, grillpølser eller sætte tænderne i en jernalderwrap.
På pladsen finder du borde og bænke, hvor du også kan nyde din medbragte mad.
Kom og vær med, når oldtidens håndværk kommer til live i jernalderlandsbyen Odins Odense.
Billetter købes ved indgangen.

Entré: Voksne: 100 kr Børn (6-14 år): 60 kr Børn u/6 år er gratis