Arkiv: Overstået event
Marianne på Gården

Revsø Mark Vej 6, Sommersted

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 10-15.30.



Foredrag

Galder, den nordiske trolddomssang

Galder, den nordiske trolddomssangDenne workshop handler om den nordiske trolddomssang, kaldet "Galder" eller "Galdr".

Denne trolddomssang har været brugt både til healing, til at ændre vejret og andre former for forandringsmagi. Gudrun har praktiseret dette i adskillige år, og kommer med flere eksempler fra de norrøne kilder, ligesom der bliver lejlighed til selv at synge med på en galder og på intuitiv sang. Det er en forudsætning for at deltage, at du har hørt Gudruns foredrag om Vølven, enten i forbindelse med denne workshop, eller tidligere.
Vølven - Hvem var hun? Hvem er hun?
Et foredrag om vølven. Hvem var hun? Hvor kender vi hende fra? Og hvordan arbejder hun i disse moderne tider.
Der har de seneste år været en stigende interesse for den nordiske form for shamanisme, som især blev udøvet af vølven. Flere skønlitterære bøger handler om Vølven og den norrøne mytologi. Men hvem og hvad er hun egentlig, denne Vølve?
Gudrun har været kendt som og arbejdet som Vølve i over 20 år og fortæller her, baseret på de kilder vi kender, både de skriftlige og de arkæologiske, om Vølven i førkristen tid.
Ligeledes fortæller hun om sit eget virke som vølve, hvilke erfaringer hun har gjort sig, hvordan hun arbejder og de redskaber hun bruger.
Om mig:
Gudrun Victoria Gotved
Født i 1964, har været asatroende og spirituel siden barnsben. Medstifter af "Forn Siðr, Asa-og Vanetrosamfundet i Danmark", medstifter af trossamfundet "Nordisk skik".
Fungeret som ritualforretter (gode) i mere end 25 år, er blevet kaldt vølve i mere end 20 år, har været ansat som vølve på Ribe Vikingecenter i over 15 år og arbejdet med runernes visdom lige så længe.
Velbevandret i diverse norrøne kildetekster, urtekyndig, healer, foredragsholder, og debattør.
Forfatter til bøgerne "Asatro, de gamle guder i moderne tid" (2001), "Asatro, Nordisk spiritualitet" (2019), "Vølvekraft og Runekunst" (2022), "Nordisk Mytologisk opslagsværk" i samarbejde med Jim Lyngvild (2024). I støbeskeen er et sæt nordiske orakelkort.
Praktisk: Inklusiv i prisen er en let frokost, som Marianne laver til os.Hvis du kun ønsker at deltage i en af delene, eller er særlig økonomisk udfordret, så send lige en besked, så finder vi ud af noget.Der er max plads til 20, og vi forbeholder os ret til at aflyse, hvis der er mindre end 10 tilmeldte. Ved afbud tidligere end 2 uger før startdato tilbagebetales 75 % af billetprisen, ved afbud senere er der ingen refusion.

Entré: 800 kr