Arkiv: Overstået event
Kulturstationen Vanløse

Frode Jakobsens Plads 4 / Jernbane Allé 38, Vanløse

Mandag den 7. oktober 2024, kl. 17-19.



Foredrag

Træn din kreative hjerne

Har du nogensinde spekuleret på, om dine oplevelser med kreativitet er andet end en dejlig luksus? Måske ligefrem gavnlig for dit helbred? Og om dit strikketøj gemmer på mere end en ny sweater? Måske er det netop nøglen til ro.

Kreative processer kan styrke vores mentale sundhed og dæmpe symptomer på angst, stress, depression og uro - man bliver ligefrem bedre til at koncentrere sig, hvis man arbejder med sine hænder, mens man lytter til et foredrag.
Men hvad sker der egentlig i hjerne og krop, når vi kaster os ud i et kreativt projektHvordan skaber man de bedste rammer for den kreative proces? Og hvorfor er resultatet af det kreative slet ikke det vigtigste, når vi taler om mentalt sundhed?
Kom med til dette foredrag ved læge Lærke Egefjord, som gør dig klogere på, hvorfor arbejde med hænderne på ingen måde er spild af tid.
Teorien kædes sammen med et kreativt indslag, når du får mulighed for afprøve frihåndsbroderi ved en af Lille Skole for Voksnes undervisere. Et mikroprojekt i kædesting, hvor du får følelsen af at tegne med nål og tråd.
Lærke Egefjord er billedkunstner, forfatter og læge med baggrund inden for hjerneforskning. Hun underviser i, hvordan kunst og kreative processer indvirker på hjernen hos både syge og raske. Og om hvordan kreative processer kan styrke vores mentale sundhed og dæmpe symptomer på stress, angst, depression og uro. Læs mere her: www.laerkeegefjord.dk
Karenmaria Damgaard er uddannet håndarbejdslærer med broderi som speciale fag og med greb om grej, om maskinsyning og materialer. Hun er opvokset i det nordjyske og har et særligt blik for blomster og med jord under neglene. Læs mere her: https://klassiskkreativtbroderi.dk/om-karen.

Entré: 50 kr