Om skatter og skatteforhandling i dansk senmiddelalder - med et par sønderjyske eksempler.
Hvad var "skat" egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark?
Nogle hævder, at det slet og ret var var beskyttelsespenge. Andre betragter det som frikøb for krigstjeneste. Og så er der dem, der betragter det som en naturlig del af ethvert samfund: som en grundlæggende pligt for borgere og undersåtter.
I 1893 skrev Anna Hude, Danmarks første kvindelige cand. mag. og dr. phil. i historie, at Kongen vel beder om Skatten, men at Befolkningen skal give den. Dette synes endnu at være det bedste svar på spørgsmålet. Alle har i hvert fald godtaget det.
Man kan dog også vende spørgsmålet på hovedet og tage udgangspunkt i bønder og borgere i stedet for i kongen. For hvordan foregik den egentlige skatteopkrævning ude på gårdene? Kunne bønderne sige nej? Og hvad skete der, hvis de gjorde? Kunne de forhandle deres skatter? Og hvilke muligheder havde kongen for at udskrive nye skatter? Og hvad er overhovedet "skat" og hvordan er dette forskelligt fra "afgifter", "tiende" eller "beder".
Disse spørgsmål og mange flere besvares i foredraget om skattevæsenet i Danmarks ældste tider.
Vi finder ingen udbytteskatsvindel-sag i middelalderen, men kreative svar, skatteunddragelse og dårlige undskyldninger er bevaret i hobevis. Man tror måske at kongen har haft det let, men opfindsomme bønder har givet mangt en skatteopkræver grå hår i hovedet.
Frederik Lynge Vognsen der er eksperten i ovenstående, er uddannet historiker fra Aarhus Universitet (2016) og ph.d. i middelalderhistorie fra samme sted (2020). Han er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland med ansvar for forskning og Sønderjyllands søfartshistorie, og har skrevet bogen Ret, magt og besiddelse.
Deltagelse i foredraget er gratis - men tilmelding er nødvendig.
Læs mere på hjemmesiden
Hvad var "skat" egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark?
Nogle hævder, at det slet og ret var var beskyttelsespenge. Andre betragter det som frikøb for krigstjeneste. Og så er der dem, der betragter det som en naturlig del af ethvert samfund: som en grundlæggende pligt for borgere og undersåtter.
I 1893 skrev Anna Hude, Danmarks første kvindelige cand. mag. og dr. phil. i historie, at Kongen vel beder om Skatten, men at Befolkningen skal give den. Dette synes endnu at være det bedste svar på spørgsmålet. Alle har i hvert fald godtaget det.
Man kan dog også vende spørgsmålet på hovedet og tage udgangspunkt i bønder og borgere i stedet for i kongen. For hvordan foregik den egentlige skatteopkrævning ude på gårdene? Kunne bønderne sige nej? Og hvad skete der, hvis de gjorde? Kunne de forhandle deres skatter? Og hvilke muligheder havde kongen for at udskrive nye skatter? Og hvad er overhovedet "skat" og hvordan er dette forskelligt fra "afgifter", "tiende" eller "beder".
Disse spørgsmål og mange flere besvares i foredraget om skattevæsenet i Danmarks ældste tider.
Vi finder ingen udbytteskatsvindel-sag i middelalderen, men kreative svar, skatteunddragelse og dårlige undskyldninger er bevaret i hobevis. Man tror måske at kongen har haft det let, men opfindsomme bønder har givet mangt en skatteopkræver grå hår i hovedet.
Frederik Lynge Vognsen der er eksperten i ovenstående, er uddannet historiker fra Aarhus Universitet (2016) og ph.d. i middelalderhistorie fra samme sted (2020). Han er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland med ansvar for forskning og Sønderjyllands søfartshistorie, og har skrevet bogen Ret, magt og besiddelse.
Deltagelse i foredraget er gratis - men tilmelding er nødvendig.
Fri entré
