Arkiv: Overstået event
Sønderborghus

Martin Nyrops Plads 2, Sønderborg

Fredag den 11. oktober 2024, kl. 20.



Rock/Pop

Philip Sayce

Rock'n'roll'er af guds nåde. LIVE. Rygterne, hvis der nogensinde har været nogen, om rock'n'roll's død er stærkt overdrevne. Dét er Philip Sayce et levende og larmende musikalsk bevis på.

Den amerikansk-canadiske sangskriver og guitarist gør sit for at holde liv i rockmusikken. "Who the fuck is that guitarplayer.", som Jon Bon Jovi så poetisk og imponeret har udtalt sig om hr Sayce. Svaret er måske lige så simpelt, som Melissa Etheridges udtalelse om selv samme guitarist: "Han er den bedst bevarede hemmelighed i rock'n roll'. og jeg fandt ham.". Det er hun ikke længere alene om at ha' gjort. Den walisisk-fødte guitarist har egentlig været på banen og på scenerne siden 90'erne, hvor guitarhelten Jeff Healey tog ham under sine vinger som en del af Healey-bandet. Efterfølgende var hans fast inventar på holdet bag Mellisa Etheridge, turnerede også med ZZ Top og Deep Purple, hvorefter han for alvor tog fat på den solokarriere, der i høj grad stadigvæk bærer. Han udgav albummet Influence i 2015, og det seneste album Spirit Rising så dagens lys i 2020 og afspejler - med guitaristens egne ord - hvem han er, hvor han er, og hvor han er på vej hen. og han er blandt andet på vej til Europa og til Danmark, hvor du kan møde ham med sit band.

Entré: 200 kr + evt. gebyr