Året efter fik den dansk premiere, mens amerikanerne måtte vente helt til 2019 på en officiel release - filmen var for voldsom og kunne potentielt antænde en racekonflikt. Dramaet er bygget op om en forestående soundclash i bydelen Brixton mellem Ital Lion Sound System og Jah Shaka Sound System. I centrum er den unge DJ Blue (Brinsley Forde fra reggaegruppen Aswad), som i sin jagt på anerkendelse må deale med både interne stridigheder i det jamaicanske emigrantmiljø, racisme fra The National Front og korrupte politifolk samt misundelse fra naboer, der selv er klemt af Systemet. Martin Stellman ('Quadrophenia') står bag manuskriptet, og filmen er skudt af den dobbelte Oscar-vinder Chris Menges, hvis smukke kornede billeder er blevet sammenlignet med 'Taxi Driver'. Det hele er selvfølgelig tilsat et uimodståeligt, vuggende soundtrack - Yabby U, I-Roy, Aswad, Dennis Bovell m.fl.