Arkiv: Overstået event
Nordfalsters Koncerthus

Nr Alslev Langgade 68, Nørre Alslev

Fredag den 13. september 2024, kl. 17:00.



Klassisk

Fyraften og Fællessang med operasanger David Danholt

Koncerthuset i Nørre Alslev Langgade gentager succesen med fællessang efter fyraften - denne gang med operasangeren David Danholt som den udvalgte gæst, der fortæller om sig selv og står for et par særligt udvalgte sange, som står hans hjerte nær.

Koncerthuset i Nørre Alslev Langgade gentager succesen med fællessang efter fyraften - denne gang med operasangeren David Danholt som den udvalgte gæst, der fortæller om sig selv og står for et par særligt udvalgte sange, som står hans hjerte nær. Og han har lovet at tage sømandsklaveret med og give et par numre fra hans festlige bagkatalog med eget akkompagnement til.

David Danholt er "the new kid in town" på Nordfalster - i hvert fald på deltid, for han har erhvervet sig et hus i Stubbekøbing, hvor han holder til, når ikke han bor på Frederiksberg eller farer verden rundt som "ungdommelig heltetenor", som hans "fag" hedder i operakredse.

David er uddannet fra Operaakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og han har en omfattende koncertvirksomhed både i ind- og udland. Han har vundet priser og konkurrencer - f.eks.vandt han International Wagner Competition i Seattle i 2014 og han har modtaget Léonie Sonning Musikfonds Stipendium, Reumerts Talentpris, Musikanmelderringens Kunstnerpris og Aksel Schiøtz Prisen. David Danholt har desuden indspillet adskillige CD'er, senest med senromatisk dansk musik for tenor og orgel sammen med Jørgen Ellegård Frederiksen.

Det er ikke opera, der står i centrum af denne sene eftermiddag men netop dansk fællessang efter Højskolesangbogen. Kaffe og småkager er inkluderet i billetprisen.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden