Arkiv: Overstået event
Kunstpavillonen

Sdr. Strandvej 16A, Løkken

Mandag den 29. juli til søndag den 4. august 2024, kl. 10-17.



Udstilling

Atelier Theilgaard i Kunstpavillonen

I sommeren flytter Tina Theilgaard og hendes "morgenbadere" ind i Kunstpavilionen på Sdr. Strandvej.

I bunden af trappetrinene fra Signalmasten finder du Løkken Kunstpavillon. Pavillonen blev bygget i 1921 som iskiosk og har siden været benyttet til forskellige formål. I 2003 blev den omdannet til kunstpavillon og har været brugt til dette formål siden.

Udstilling i Kunstpavillonen

Atelier Theilgaard er et kunstgalleri med malerier og er i høj grad præget at badeferie-kulturen. I år har Tina Teilgaard fokus på keramikdelen med bl.a. "Morgenbaderne" og "Skæve Hoveder". Herudover vil du også kunne se akryl-malerier.

Kvinder, landskaber og humoristiske bademotiver.

Tina maler sine motiver så de eksisterer og gøres nærværende med brug af forskellige materialer som blæk, kul, kaffe, farvekridt, bølgepap og akrylmaling.

De spændende og farverige abstrakte landskaber bliver malet med stort engagement og lyst. Hendes mangeårige erfaring indenfor billedkunsten viser sig i hendes overbevisende måde at opbygge motivet, farvekomposition og fortællerevnen på. I løbet af uge 31 kan du møde kunstneren og se hende male på værker løbende.

Kontakt: loekkenarkiv@gmail.com / +45 20 32 05 40.