Arkiv: Overstået event
Høbjerghytten

Ved Skoven 6, Helsinge

Søndag den 11. august 2024, kl. 14-16.

Arrangør: Nordsjællands Naturskole



Møder

Informationsmøde om Junior Ranger i Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Nordsj

Informationsmøde om Junior Ranger i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Hvis du vil være en af os, og er mellem 11 og 15, kan du blive optaget på næste hold Junior Ranger.

Uddannelsen, som er på 120 timer, fordeler sig som teori og praksis i naturen + 2-3 lejrture i løbet af et år.

Kom og hør mere om, hvordan du bliver junior Ranger

Du kan rekvirere et ansøgningsskema og plan for 2024 og 2025 ved at skrive til Nordsjællands Naturskole på naturborn@gmail.com

Indholdet tager udgangspunkt i FN's verdensmål, og den biologiske mangfoldighed. Vi arbejder med, hvordan vi kan øge biodiversiteten, og hjælpe med at bevare naturen, der hvor vi bor.

Vi laver formidlingsøvelser og fællesskabsskabende elementer. Men vi leger og nyder også bare naturen.

For at blive optaget skal du være bosiddende i Nordsjælland. Der vil være fortrinsret for ansøgere inden for Nationalpark Kongernes Nordsjællands område (Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør kommuner), men alle inden for Hovedstadsregionen er velkommen til at søge optagelse.

Pris for deltagelse er 990 kr. Beløbet dækker materialer, entré og skoletjenester m.m., samt beklædning (kasket, T-shirt og jakke med logo, som udleveres ved holdets afslutning). Beløbet dækker ligeledes et års medlemskab af Naturskolen!

Kom og vær med i en godt fællesskab.

Der er plads til 10 seje piger og 10 raske drenge på holdet. Uddannelsen løber frem til juni 2025.

Efter endt uddannelse som Junior Ranger tilbyder vi dig at medvirke ved Naturskolens mange aktiviteter som junior instruktør.

Fortæl mig, og jeg vil glemmer.
Lær mig, og jeg vil måske huske.
Involver mig, og jeg vil lære. Benjamin Franklin.