Arkiv: Overstået event
Munkebjerg Kirke

Østerbæksvej 87, Odense M

Tirsdag den 17. september 2024, kl. 19.



Møder

Valg til menighedsrådet

Munkebjerg Kirke er en levende og aktiv kirke midt i et levende og aktivt sogn. At være med i menighedsrådet betyder, at du har indflydelse på livet i kirken og i sognet.

Samtidig vil du være en del af et fællesskab, som spænder bredt og med mange forskellige interesseområder. Det afspejles bl.a. i vores forskellige udvalg, hvor både menighedsrådsmedlemmer og frivillige kan være med. Tirsdag 17. september kan du bruge din stemme Eneste betingelser er dog, at du er medlem af folkekirken, har bopæl i Munkebjerg Sogn - eller har flyttet dine parlamentariske rettigheder til sognet, dvs. løst sognebånd. Hvis du ønsker at løse sognebånd til Munkebjerg Kirke, skal ønsket om dette være Linda Brøndgaard Jensen eller Jonas Bjertrup Hennild i hænde SENEST kl. 12 den 2. september. Hvis du vil være med til at forme vores nye menighedsråd, kan du stemme på de kandidater, som du foretrækker og/eller selv stille op som kandidat. På valgaftenen følges en dagsorden, hvor kandidaterne opstilles og fortæller, hvorfor de stiller op til rådet. Senere er der mulighed for debat og spørgsmål, inden den skriftlige afstemning afvikles. Valg af stedfortrædere Samme aften skal der også vælges stedfortrædere, og den valghandling foregår på samme måde, ved at kandidaterne stiller op og vælges efter skriftlig afstemning. Ni af det nuværende menighedsråd ønsker genopstilling, men da vi skal være elleve, mangler vi mindst to nye. Herudover gerne to-tre stedfortrædere. Mød op tirsdag 17. september og deltag i fællesskabet - vi glæder os til at se dig.

Læs mere på hjemmesiden