Arkiv: Overstået event
Det Gamle Rådhus

Torvet 2A, Ebeltoft

Torsdag den 15. august 2024, kl. 10-11.30.

Arrangør: Ebeltoft Tours



Ekskursion

Historisk byvandring 'Ebeltoft bag facaden'

Rigtig mange har besøgt Ebeltoft flere gange, men det er kun de færreste, der kender historierne bag den charmerende købstad med toften, æblerne og de gamle bindingsværkshuse.

Vi tager udgangspunkt i et bykort fra 1670 og spadserer gennem århundreders byggeskik og kulturhistorie. Hvor lå æbletoften og hvad er der tilbage af de gamle tangdiger, der beskyttede kysten mod stormvejr. Undervejs hører vi om bindingsværk og sjove historier om byens karismatiske borgere. Vi byder også på lidt til den søde tand når vi smager på Mols Bolsjer.

Vi tør godt garantere at du efter turen er blevet meget klogere på den gamle søkøbstad!

Er du en større familie, et hold venner eller et firma, så kontakt os gerne for et privat arrangement.

Det og meget mere oplever du på denne tur rundt i det historiske Ebeltoft!

OBS: Ved færre end 5 deltagere aflyses turen og beløbet refunderes. Børn under 14 år er gratis og skal ikke meldes til

Er du i tvivl om det er noget for dig? Det siger nogle af deltagerne:

"Jeg var meget tilfreds med byvandringen i Ebeltoft sammen med Pia. Der var mange gode og sjove historier om de forskellige steder i byen. Spændende at følge de gamle gader og samtidig se gamle fotografier fra byen, som var med til at give et godt billede af det gamle Ebeltoft. Pia var god til at formidle og fortælle om de historiske ting, men også de lidt sjovere/skøre ting, som usædvanlige gadenavne eller udtryk/ordsprog som stammer fra gammel tid. Alt i alt en rigtig god oplevelse som helt klart kan anbefales. Bedste Hilsener Marcus Jensen

"Det var en rigtig god og sjov oplevelse at være med Pia rundt i Ebeltoft. Masser af spændende fortællinger og steder i byen. Pia formidler med en god portion humor koblet til det historiske. Det fungerer rigtig godt, at vi går efter det gamle bykort og ser gamle fotos af fx tangdiget. Det giver en rød tråd på turen, men samtidigt har hun overskud og fleksibilitet til at tage en spændende afstikker. På fremtidige ture rundt i Ebeltoft og andre gamle danske byer vil vi fremover kunne bruge Pias tips og lægge mærke til de mange detaljer i bygningerne, og hvad de afslører. Vi vil personligt give Pia 5 ud af 5 stjernerBedste hilsner fra Mette og Jonas"

Se mere HER.

Pris: 95 kr