Arkiv: Overstået event
Odsherred Teater

Algade 36, Nykøbing Sj

Onsdag den 11. september 2024, kl. 19.30.



Skuespil

Dæmningen

Da et nyt overnationalt, EU-projekt lanceres udløser det ramaskrig fra de lokale, ikke mindst landmændene. Hele Lammefjorden skal nemlig genetableres og deres ejendomme oversvømmes.

I dette fabulerende nyskrevet drama spejles nutiden i fortiden, og vi møder et væld af karakterer, fra nutidens landmænd over klimaterrorister og visionære embedsmænd til fortidens fiskere, fattige nybyggere og kapitalstærke investorer med appetit på mere jord. Forestillingen Dæmningen - det tabte land er et tankeeksperiment, der taler ind i klimadebatten. En debat fuld af dilemmaer, og hvor diskussioner om tiltag hurtig bliver polariseret. Den forsøger ikke at besvare de svære spørgsmål eller dømme rigtigt og forkert, men stiller spørgsmålene: hvor dybt stikker modsætningerne egentlig? Hvad skal der til for at samle os? Og hvordan bliver vi enige om fremtidens retning i en mere og mere kompleks verden, hvor der ikke er noget quickfix. I anledning af 150 årene for Lammefjordens inddæmning, har vi kastet os over et stykke storslået lokalhistorie, hvor man virkelig mærker historiens vingesus. Inddæmningen var en af datidens største ingeniørbedrifter, et kæmpeprojekt - dristigt og fremsynet, og den fik enorm betydning for området, der efterfølgende fik tilnavnet: Danmarks køkkenhave pga. den frugtbare landbrugsjord, den afvandede havbund kom til at udgøre. Medvirkende: Henrik Ipsen, Mei Oulund, Jesper Riefenstahl, Ane Stensgaard Juul. Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen. Scenograf/kostumedesigner: Laura Rasmussen. Dramatiker: Mei Oulund. Dramaturgisk konsulent: Mette Kruse. Instruktørassistent: Michael Nielsson. GOD MAD I TEATERCAFÉEN FØR FORESTILLINGEN. Før forestillingen kan du kl. 18, på hverdage, nyde en lækker teatertallerken i Teatercaféen. Vælg med kød eller vegetar - kan bestilles, når du har bestilt billetter. Drikkevarer kan købes i baren. Til eftermiddagsmatiné om lørdagen, kan du nyde lækre kager og en god kop kaffe.

Entré: 195 kr + evt. gebyr