Arkiv: Overstået event
Sorø Klosterkirke

Akademigrunden 4, Sorø

Onsdag den 21. august 2024, kl. 19:00.

Arrangør: Sorø Internationale Musikfestival



Klassisk

Klaverkoncert med Tanja Zapolski

"TIMELESS" Koncert med pianisten Tanja Zapolski Musikalske refleksioner over tid og hvad der forener os.

Koncerten er planlagt til afholdelse i Ndr. Korsarm, hvorfor billetantallet vil være begrænset. Entré 150kr

Pga. begrænset plads er der ikke fri entré for børn og unge under 18 år, som kan købe en meget billig billet til 50 kr.

Pianisten Tanja Zapolski, inviterer til koncerten "Timeless" - en enestående koncertoplevelse og en musikalsk tidsrejse inspireret af hendes soloalbum med samme navn. Med værker, der
strækker sig helt fra barokmusikken til nutidens minimalistiske mestre, som skaber stemningsfulde, følelsesladede og ofte meditative musikalske landskaber, vil Tanja føre lytterne gennem en verden, hvor tiden både kan stå stille i ren skønhed og udfolde sig med en dynamisk rytme fyldt med urkraft.

I koncerten "Timeless" vil Tanja udforske musikkens tidløse natur og dens evne til at røre ved hjerter på tværs af generationer og kulturer. Med soloklaveret som instrument vil Tanja levere en fortolkning, der transcenderer tid og sted, og som bringer lytteren ind i en verden, hvor musikken er et udtryk for universelle følelser og tanker. Det er en rejse gennem tid, en fejring af musikkens evige skønhed, og en hyldest til den kreative ånd, der forbinder os alle.

Tanja Zapolski, CV, 2024
"Tanja Zapolskis talent er umuligt at overhøre. Hun er et naturtalent og en ren generator af musikalsk energi."
Jyllands Posten

"Med sin usædvanlige virtuositet og et stort udadvendt musikalsk temperament har pianisten Tanja Zapolski i løbet af få år markeret sig som et af de mest spændende navne blandt danske
pianister."
Kristeligt Dagblad

Tanja Zapolski en af Danmarks fremtrædende klassiske pianister, som forbløffer publikum i ind-og udlandet med solokoncerter og kammermusik med nogle af verdens bedste musikere.
Tanja har ukrainske rødder og havde sin debut som solist med orkester allerede i en alder af 8. Hun flyttede til Danmark med sin familie fra Ukraine som 12-årig og kom ind på Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium som 15-årig, hvor hun har studeret hos professor Anne Øland og Amalie Malling. Hun debuterede fra solistklassen på DKDM i 2008 hos Amalie Malling og Anton
Rubinstein Academy hos Dina Yoffe i Düsseldorf. Tanja har optrådt som solist med bl a Danmarks Radio Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Det Kgl. Kapel, samt Oslo, Helsingborg, Odense, Århus og Sønderjyllands Symfoniorkestre, Münchener Kammerorchester. Hun opførte Hans Abrahamsens Dobbeltkoncert for Klaver og Violin med Det Kongelige Kapel under ledelse af den verdensberømte dirigent Sir Simon Rattle. Tanja´s meget åbensindede og udforskende tilgang har ført hende til at spille på Roskilde Festival, Jazzfestivaller, medvirke i utallige teaterforestillinger, indspille filmmusik, rejse verden rundt med flere af sine musikgrupper. Indspille CD'er, og musikvideoer både med sine kammermusikgrupper, solo - senest sit album Timeless, som hun indspillede sammen med Århus Symfoniorkester. Tanja´s repertoire spænder bredt fra barokken, wienerklassikken, den romantiske musik over til ny kompositionsmusik, pop og elektronisk musik.
Tanja har en forkærlighed til minimalistisk musik og hun har optrådt sammen med legenden den verdensberømte komponist Philip Glass, hvor de sammen opførte hans musik ved Europæisk
Kulturhovedstad Aarhus 2017. Tanja har været udnævnt til "Ugens Navn" på P2, hendes CD´er "Ugens Album" på P2 samt nomineret til GAFFA Awards og P2 Prisen.
Tanja har fået tildelt flere præmier i danske og internationale konkurrencer, blandt andet 1. Pris i den skandinaviske musikkonkurrence Nordisk Talent i Oslo, The International Competition for
Young Performers, Steinway&Sons Piano konkurrencer, Greta Eriksons Nordiske Klaverkonkurrence.
Af hæderspriser har hun modtaget Jacob Gades Store Legat, Victor Borge Prisen, Den Danske Frimurerordens Pris, Sonningstupendiet, Gladsaxe Musik Pris, Wilhelm Hansens Pris.
I 2019 er Tanja blevet optaget i Kraks Blå Bog. Hun optræder ofte i TV i bl. a. Den Klassiske Musikquiz og er ofte jury i musikkonkurrencer.

Entré: 150 kr