Arkiv: Overstået event
Agri Bavnehøj P-plads

Agri Bavnehøj Vej 5A, Knebel

Mandag den 15. juli 2024, kl. 14-16.30.

Arrangør: Natur Mols



Natur

Mols Bjerge Vandretur 5 km

Mols bjerge vandretur 5 KM: AGRI BAVNEHØJ. FANTASTISKE NATUROPLEVELSER. Få vidunderlige naturoplevelser på denne natur- og vandretur med Natur Mols i Mols Bjerge. Her finder vi nogle helt unikke landskaber og fantastiske naturområder.

På turen fortælles om den enestående natur som er karakteristisk for området med de åbne naturområder som overdrev og hede, egekrattet og de dybe mørke skove, om områdets biodiversitet, istidslandskabets udformning og om de mange tydelige kulturhistoriske spor i landskabet som gravhøje og agerbrug.

Vi får nogle betagende udsigter fra de mange toppe i Mols Bjerges bakkede landskab med Agri Bavnehøj (137 m) som det højeste.

Vi starter ved Agri Bavnehøj P-plads (nær landsbyen Agri) og vandrer ca 5 km. Vi vil gå på dele af Bjergetapen på Mols Bjerge Stien og på andre mindre kendte stier i Nationalpark Mols Bjerge

Turen er ret kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med flere stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet

Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk

Mødested: P-plads ved Agri Bavnehøj
Mødetid: kl. 14.00
Varighed: 2½-3 timer

Pris:
205 kr. pr. person .
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen kr. 100,-.

Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).

Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.

Turen kan aflyses ved for få tilmeldinger. I så fald får du naturligvis besked senest dagen inden og refunderet din billet.

Har du brug for flere oplysninger kan du skrive til tine@naturmols.dk.

Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture.

Entré: 100-205 kr