Arkiv: Overstået event
Maskinhallen

Skolegade 8, Frederikshavn

Onsdag den 11. september 2024, kl. 20.



Folk/Vise/Country

Dave Gunning

Dave Gunning stammer fra Nova Scotia i Canada og er en mester i sit håndværk, både som prisbelønnet singer-songwriter og som fængslende performer på scenen.

Han er kendt som en sympatisk historiefortæller, og hans evne til at skabe en forbindelse til publikum går forud for de færdigheder og erfaringer, han har samlet op på vejen - det er for ham i høj grad en livsstil. Dave har aldrig haft behov for at se langt ud over sin baghave i Pictou County, Nova Scotia for at få inspiration til sine sange. Det er der, personerne i hans sange bor. Det er der, historierne kommer fra. Han sætter ofte fokus på de velfortjente underdogs, og han har heller aldrig veget tilbage fra sværere emner, idet han altid er forblevet tro mod folkemusiktraditionen. På trods af at han leverer nogle vigtige budskaber i sine sange, må publikum også være forberedt på at grine, når han optræder. Hans små drillerier er perfekt timede, selvudslettende og meget sjove. "Når jeg først er ude på scenen, og publikum har fået deres første par gode grin, så beroliger det mig. Jeg tror, det er derfor, jeg hælder til historier med humor", siger han selv. "Det gør mig mindre nervøs. Jeg elsker at se folk grine, og jeg elsker at vide, at der er øjeblikke, som de også oplever som følelsesladede.". Udgivelser: Dave Gunning har udgivet ikke mindre end 14 albummer, og hans seneste, The Same Storm, udkom i 2022. Det blev til stor del skrevet og indspillet hjemme hos ham selv under coronapandemien, og er et album, der fejrer de store og små øjeblikke, giver en stemme til de folk, der har mest brug for den, og hengiver sig til lidt nostalgi på vejen. Men altid med øje for fremtiden og de historier, den vil bringe.

Entré: 180 kr + evt. gebyr