Arkiv: Overstået event
Sankt Lukas Kirke

Skt. Lukas Kirkeplads 1, Aarhus C

Tirsdag den 6. august 2024, kl. 19.30.



Andet

Kirkestafet i Skt. Lukas Kirke

Kirkerne i Aarhus Domprovsti indbyder igen til kirkestafet. Den røde tråd i årets stafet er festugens tema: "Mind the gap" - fortolket i en kirkelig sammenhæng.

Hver kirke lægger deres eget helt særlige program, og hver aften slutter med en lettere servering. Vi glæder os! Der er gratis entré til alle kirkestafetter.

I Skt. Lukas Kirke vil kirkestafetten i år have fokus på at bygge bro. Bygge bro mellem det "normale" og det, der skiller sig ud. Vi har inviteret fire skønne gæster, der vil henholdsvis musicere og fortælle om, hvordan de oplever, at kirke og kristendom forholder sig til det moderne storbymenneske i dag, og hvordan der bliver udvist omsorg for dem, der ikke blev plads til, da væksthjulene fik fart på.
Aftenen indledes i kirkerummet, hvor Iben Krogsdal og Den Danske Salmeduo tager os med på en syngende rejse under titlen Tro og det utrolige. Derefter går vi i krypten og får en lille forfriskning inden Grethe Wigh-Poulsen, forstander for Kirkens Korhærs Forsorgstilbud i Aarhus, vil fortælle om sit arbejde med at skabe fællesskaber og en følelse af hjemlighed for folk, der lever på kanten af det etablerede samfund.
Vi afslutter aftenen med en godnatsang.
Aftenen bliver bundet sammen af vores nye sognepræst Martin Bendixen Rønkilde.
Sæt et stort kryds i kalenderen tirsdag d. 6. august kl. 19.30.
Vi lover det bliver både spændende, hyggeligt og lækkert.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden