Arkiv: Overstået event
Livslyst, Frederikshavn

Mejlinggårdsvej 26, Frederikshavn

Søndag den 18. august 2024, kl. 10-16.30.

Arrangør: Kræftforeningen Tidslerne



Foredrag

Dagskursus - 5RHYTHMS® WORKSHOP for kvinder med senfølger efter kræft

Du vil danse og bevæge dig mod din indre kraft og visdom og dermed få mere fred og ro inden i. Få åbnet ind til flere ressourcer i dig og hele det, du har mistet kontakten til. Her kan du gå på opdagelse i alt det, der gerne vil leves og frisættes.

En 1 dags 5RHYTHMS® WORKSHOP for kvinder, der har senfølger efter kræft, psykisk og/eller fysisk.

På denne workshop vil du danse og bevæge dig mod din indre kraft og visdom og dermed få mere fred og ro inden i.

Du får mulighed for at åbne ind til flere ressourcer i dig og hele det, du har mistet kontakten til.

Her kan du gå på opdagelse i alt det, der gerne vil leves og frisættes i dig.
Det gør du i dit eget tempo og med den krop du har.

Om 5Rhythms®
De 5Rhythms® er en helende og frisættende dansemeditations-praksis udviklet af Gabrielle Roth (USA 1941-2012), hvor du bevæger dig gennem rytmerne flowing- staccato- chaos- lyrical- stillness , der tilsammen danner en Wave/bølge af energi.

Der er ingen trin at følge, ingen spejle og intet du kan gøre forkert. Du får mulighed for at udforske dit eget indre univers, give det bevægelse og skabe større forbindelse mellem krop og følelser, mellem dine styrker og sårbarheder og visdommen og spiritualiteten i dig.

Senfølger og din udvikling
Alvorlig og livstruende sygdom slår benene væk under os. Om du vil det eller ej, er du i forvandling og din identitet kræver nyorientering. Gamle måder at være og tænke på holder ikke længere. Du kaldes til noget mere, - noget større, noget dybere, noget, der føles mere ægte......

Måske du
  • mærker længslen efter en dybere kontakt med dem du elsker, efter større intimitet og nærhed.

  • mærker en længsel efter større klarhed, personlig styrke og evnen til at sige til og fra.

  • oplever, at du har fjernet dig fra din krops sanselige visdom og ofte fortaber dig i tankemylder og bekymringer.

  • savner at give din kvindelighed, din seksualitet og din sanselighed liv.

  • oplever en spirituel opvågning, der kalder på næring og større fordybelse.



Praktisk info
Spørgsmål eller mere info til indholdet til Laila via kontakt@lailanissen.dk eller på 22 25 42 43.

Om Laila
Certificeret 5Rhythms® lærer af Gabrielle Roth i USA /2007-2008, uddannet certificeret psykoterapeut MPF, aut. Fysioterapeut. Jeg har arbejdet som terapeut i Kræftrådgivningen Århus og holdt 5Rhythms® forløb og retreats for kvinder med senfølger efter kræft igennem flere år.

Jeg har uddannet mig grundigt i mange aspekter af at føre mennesker fra lidelse til heling. Du kan læse mere på lailanissen.dk

Der serveres vegansk frokost. Forhåbentlig er vejret til at vi kan danse i den skønne have på Livslyst. Alternativet er den skønne sal.

Kursusledere: Kreds Nordjylland, nordjylland@tidslerne.dk

Har et medlem deltaget i samme kursus/foredrag indenfor 3 år og der er venteliste, skal medlemmet vige pladsen for nye deltagere.

Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen. Efter tilmeldingsfristens udløb er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.

Du modtager ikke en fysisk billet. Arrangøren har deltagerliste.

Find dit medlemsskab her:


  1. Emnefelt i mails fra foreningen starter ALTID med medlemsnummer.

  2. I medlemsdatabasen - Log på med email og adgangskode. Har du ikke koden tryk på "Glemt adgangskode".

  3. Det er muligt at betale medlemskontigent på samme side. Vælg fanen "Betal regning".



Ikke medlem? Tilmeld dig gerne Kræftforeningen Tidslerne her

Det er IKKE et krav at være medlem for at deltage, men du støtter en god sag og får din billet til halv pris.

Entré: 400 kr