Arkiv: Overstået event
Western Camp

Noret 2, Kramnitze, Rødby

Onsdag den 17. juli 2024, kl. 20-23.



Folk/Vise/Country

Live musik med Bibbi og Snif

Kom glad og fest med Bibbi og Snif, når de giver et brag af en fest på storscene. Six Days On The Road, hedder en klassisk countrysang. Hvis den havde været skrevet til Bibbi & Snif, skulle titel og tal ændres. Til Sixteen Years On The Road.

For så lang tid har et af Danmarks længstlevende countryband faktisk eksisteret. Bibbi & Snif er i dag et populært og topprofessionelt dementi af alle fordomme om, at country det kan man da ikke få nogen til at lytte til i Danmark. For når Bibbi & Snif er på scenen, så er der masser af publikum. De nyder varmen, autenciteten og spilleglæden. Og efter syv plader er der masser, der synger med ikke bare på countryklassikerne, men på det store bagkatalog af selvskrevne countrysange, som bandet efterhånden har fabrikeret og udgivet. Bibbi & Snif er en fleksibel løsning på ethvert countrybehov Som duo. Som trio med mesterguitaristen og produceren Henrik Skriver. Som fuldt band med den rytmefaste og rutinerede trommeslager Kim Eland. Og som udvidet band med en fast kreds af stærke gæstemusikere på keyboards, pedal steel, dobro eller andet godt fra afdelingen for cowboyinstrumenter.