Arkiv: Overstået event
Åby Bibliotek

Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj

Onsdag den 28. august 2024, kl. 18-21.

Arrangør: ADHD-Foreningen, lokalafdeling Midt-Østjylland



Foredrag

ADHD på jobbet

Hør om, hvordan vi bedst støtter mennesker med ADHD på arbejdspladsen. På dette kursus kan du sammen med Psykoterapeut Eva Zelander blive klogere på hvordan vi bedst hjælper og støtter mennesker med ADHD i job på arbejdsmarkedet.

Aftenkursus med Psykoterapeut Eva Zelander
Hør om, hvordan vi bedst støtter mennesker med ADHD på arbejdspladsen...

Mellem 2,5 og 5 pct. af den voksne befolkning har ADHD. Men ikke to mennesker med ADHD er ens.
For selv om vi i dag ved meget om de udfordringer, mennesker med ADHD kæmper med, kommer de til udtryk på forskellige måder og i forskellige grader.
Det betyder, at den enkelte medarbejder med ADHD vil have en unik ADHD-profil ud over de personlighedstræk, der jo også altid er unikke for den enkelte medarbejder - ADHD eller ej.

For at kunne støtte den enkelte medarbejder bedst muligt er det derfor afgørende at afdække, hvilke særlige udfordringer, vedkommende måtte have, så der kan sættes ind med rette støtte.

På dette kursus kan du sammen med Psykoterapeut Eva Zelander bl.a. blive klogere på:
  • Hvilke konkrete udfordringer ADHD kan give dig som medarbejder på en arbejdsplads.

  • Hvordan arbejdsstedets leder, HR-medarbejder, jobkonsulent eller arbejdsmiljørepræsentant sammen med dig kan afdække disse forhold, så I får et samlet billede af din profil med relation til arbejdsmarkedet.

  • Hvilken støtte der som følge af denne afdækning kan være behov for, og hvordan den helt konkret kan sættes i værk.



Du vil også få en dybere forståelse af et liv med ADHD og hvordan diagnosen typisk udfordrer hjernen.
  • Kognitivt i forhold til hukommelse og opmærksomhed

  • De eksekutive funktioner i forhold til struktur, planlægning og prioritering

  • Energiregulering i forhold til arbejdsdagen, motivation og energi i forhold til opgavernes art (dopaminregulering)

  • Hyperfokus og overbelastningsrisiko

  • Særlig sensitivitet i forhold til ydre stimuli

  • Impulsivitet, spontanitet og følelsesmæssig regulering



Der vil blive holdt pause undervejs hvor der er kaffe, the, 1 vand og sandwich.

Eva Zelander har mange års erfaringer bag sig.
Hun er uddannet psykoterapeut og har bl.a. s iden 2016 arbejdet som selvstændig underviser, psykoterapeut og foredragsholder.
Udover at afholde klientsamtaler underviser Eva også i copingstrategier og stresshåndtering for Incita samt Plan og Handling, som er 2 eksterne aktører i København.

Eva har tidligere været navigatør for ADHD-foreningen, afholdt kurser for kvinder med ADHD og for familier i ADHD-foreningens regi.
Hun har udgivet artikler i foreningens blad, skrevet forordet til bogen "Kvinder med ADHD" af Sari Solden. Og så har hun ADHD tæt inde på livet i sin egen familie.

Entré: 125 kr