Arkiv: Overstået event
Hal 9 - Eventhal på Musicon

Rabalderstræde 9, Roskilde

Fredag den 2. til søndag den 4. august 2024, 10:00 - 16:00.

Arrangør: KunstSmedjen



Billedkunst

Musicon Kunstfestival

Mere end 50 kunstnere fra store dele af Sjælland har indtaget Musicons store rå betonhal til udstilling af billedkunst, skulptur, fotografi, tegning, keramik, glaskunst m.m.

Den store hal er fyldt og i år er der kommet en del nye kunstnere
til. Der er både skruet op for farverne og for nye kunstneriske udtryk.
Bæredygtighed er i fokus hos en del af de udstillende kunstnere, som er inspireret af den store europæiske
kunstscene, hvor Cardboard Sculpture tager afsæt i æstetisk genbrug af pap. Skulpturerne er resultatet af
en åben workshop, som har kørt i KunstSmedjen i hele juli måned.
Det er 14. år i træk, at Musicon Kunstfestivalen kører som Roskildes største kunstfestival, der tiltrækker et
stort antal besøgende fra både ind- og udland.
Det er Foreningen Kunst på Musicon, der står bag det store arrangement. Foreningen består af udøvende
kunstnere og kunstinteresserede, der siden 2009 har braget igennem den nye kreative bydel Musicon med
udstillinger og forskellige kunstneriske projekter. Til daglig holder foreningen til i Kreativ Zone, den vestlige
del af Musicon, hvor KunstSmedjen er hjertet i det brugerstyrede kulturhus med galleri, åbne værksteder,
atelier, eventsted med musik og teater, og mødested for Musicons besøgende og foreningens medlemmer.
Igen i år vil der hver dag på udstillingen være arbejdende kunstnere fra KunstSmedjens værksteder og
workshophold.
Udstillingen har åben:
Fredag 2. aug. kl. 15-18
Lørdag 3. aug. kl. 10-16
Søndag 4 aug. kl. 10-16
Samme åbningstider har KunstSmedjens Sommerudstilling i bygningen ved siden af.

Entré: 30 kr

Læs mere på hjemmesiden