Arkiv: Overstået event
Tårnby Hovedbibliotek

Kamillevej 10, Kastrup

Fredag den 5. juli 2024, kl. 16.



Musik

Jazz på Scenen: Tårnby All Stars (DK)

Hvem gemmer sig rundt i Tårnbys villakvarterer og haveforeninger? Jo, såmænd nogle af Danmarks stærkeste jazzmusikere.

Saxofonisten Søren Siegumfeldt har ledet det prisbelønnede band "String Swing" med blandt andre Josefine Cronholm.

Peter Rosendal spiller med så forskellige navne som Chris Minh Doky og Six City Stompers.

Espen Laub er en storswingende trommeslager, der har spillet med navne som Kjeld Lauritsen og Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band.

Richard Andersson er den lokale jazziværksætter og initiativtager til denne kvartet. Han leder desuden orkestrene NOR og ImmerGrün og har modtaget flere priser for sit virtuose basspil.

Forvent jazz på højeste niveau og med stor kreativitet. Repertoiret består af legendariske Cannonball Aderly's sange krydret med originale kompositioner fra bandets medlemmer.

Line-up:

Søren Siegumfeldt - Saxofon

Peter Rosendal - Piano

Richard Andersson - Bas

Espen Laub von Lillienskjold - Trommer

Koncerten finder sted på den udendørs scene foran Tårnby Hovedbibliotek. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indenfor i biblioteket. Husk gratis billet.

Gratis billetter