Arkiv: Overstået event
Ansgars Kirke

Sdr. Boulevard 1, Odense C

Onsdag den 21. august 2024, kl. 19.30.



Musik

Sommerkoncert med DR Vokalensemblet

Denne aften venter en oplevelse i særklasse, når et af Danmarks ypperligste kor, DR Vokalensemblet under ledelse af Carsten Seyer-Hansen, synger sommerkoncert i Ansgars Kirke.

På programmet er en buket skøn kormusik, som kredser om temaerne sommer, rejser og ferie, fremført af 18 af landets dygtigste sangere. DR Vokalensemblet er internationalt kendt for sin rene, nordiske klang, og flere af korets udgivelser har modtaget internationale priser og udmærkelser, bl.a. to amerikanske Grammy-nomineringer. Ved denne sommerkoncert er der mulighed for at opleve koret i en flot samling af nordisk kormusik, både som den lyder lige nu, og som den har lydt tidligere. Den danske komponist Svend S. Schultz er blandt de mest elskede danske komponister for kor, og DR Vokalensemblet synger hans sjældent opførte latinske madrigaler sammen med flere andre danske værker. Aftenens hovedværk er Ib Nørholms lyriske mesterværk "Americana" fra 1984, skrevet til amerikanske digte oversat af Poul Borum. Udover en afstikker til Kingos berømte "Sorrig og glæde" i dirigent Carstens Seyer-Hansens eget arrangement byder koncerten ellers på musik fra vores egen tid; fra nye toner af Sebastian Brix og islandske Stefán Arason til svenske Karin Rehnqvists poetiske "Bara du går över markerne" til ord af Bo Bergman. Billetter á 100 kr. (unge u. 30 år 70 kr.) kan købes på DR Vokalensemblet på Fyn | DR Vokalensemblet | Køb billet nu (drkoncerthuset.dk) samt i døren på koncertdagen. Efter koncerten er Ansgars Kirke vært ved en forfriskning i koncertcaféen Dørene åbnes kl. 18.45.

Læs mere på hjemmesiden