Arkiv: Overstået event

Torsdag den 1. august 2024, 13:00 - 14:00.



Ekskursion

Gratis fortælletur på Skamlingsbanken

Skamlingsbanken er et stort naturområde med en kulturhistorie, som man ikke finder ret mange andre steder i Danmark. Museum Kolding inviterer dig med på en fortælletur på toppen af Syd- og Sønderjylland.

Du vil høre om et landskab formet af istiden og om, hvordan stedet allerede i 1800-tallet spillede en central rolle i hertugdømmerne og de slesvigske krige.

Og ikke nok med det; op igennem 1900-tallet var Skamlingsbanken et sted, hvor store personligheder talte for danskheden, sproget, demokratiet og kvindernes kamp. Kendte skikkelser som Gyrithe Lemche, Grundtvig, Bjørnstjerne Bjørnson, Orla Lehmann og Kaj Munk har alle holdt taler fra den historiske talerstol, som du også kan få lov at stå på.

Turen varer omkring en time og fører dig til de mest betydningsfulde historiske steder og de smukkeste udsigter. Du skal regne med at gå cirka 1 kilometer i et (let) kuperet terræn.

Besøgscentrets café er åben; her kan du nyde en let frokost inden turen eller en kop kaffe og et stykke kage, når turen er slut. Efter turen er det oplagt at kigge indenfor i besøgscentrets udstilling og på egen hånd fordybe dig i historien eller høre talerne, der er holdt på stedet.

Mødested: Den flækkede bundsten på p-pladsen
Slutsted: Besøgscentret
Tid: kl. 13-14
Dato: 11/7, 18/7, 25/7, 1/8 og 8/8.
Pris: Gratis
Længde: ca. 1 km. i kuperet terræn.

Gratis

Læs mere på hjemmesiden