Arkiv: Overstået event
Sundhedscenter Kolding

Sygehusvej 6, Kolding

Tirsdag den 1. oktober 2024, kl. 09-11.



Foredrag

Morgenmøde for ledere: Trygge relationer

Du ved som leder, at trygge relationer er vigtige for trivslen og effektiviteten. Men du mangler værktøjer til at blive en sand samtalemester og relationsskaber.

På dette morgenmøde vil vi træne samtaleværktøjer, du kan bruge, når du taler med medarbejdere, lederkolleger og i netværksrelationer. Du får værktøjer og inspiration til, hvordan du kan få bedre dialoger, samtidig med at vi træner din samtalemuskel. Du vil opleve, hvordan små trick vil styrke relationen, og få indblik i, hvordan du kan øge kvaliteten af dine samtaler.
3 indsatsområder
KONTAKT - hvad kan du gøre for at få flere relationer
TILLID - hvordan kan du speede tillidsprocessen op
KVALITET - hvad kan du gøre for at få flere af de gode samtaler
Der bliver ofte talt om psykologisk tryghed, (mis)trivsel, krænkelser, diversitet osv. Hjælpemotoren bag det hele er samtalen, derfor er samtalemusklen essentiel at få trænet. Glæd dig til en formiddag med værktøjer, inspiration og plads til et godt grin. Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 9.00.
Oplægsholder
Oplægsholder er Signe Bonnén, partner og kommunikations- og samtalerådgiver i konsulentfirmaet FLOK, der hjælper offentlige og private virksomheder med at blive bedre til at skrive og tale. Signe har en fortid som kommunikationschef i Økonomistyrelsen, kommunikationsrådgiver for Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og ekstern lektor på RUC og Københavns Universitet. I samarbejde med Lise Kissmeyer har hun skrevet bogen TAL SAMMEN - simple værktøjer til bedre samtaler.
Praktisk
Tilmeldingsfrist: Senest 24. september 2024
Målgruppe
Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.Det er gratis at deltage for medlemmer.
Arrangør
Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder.
Møderækken er arrangeret af Konstruktørforeningen i samarbejde med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Fysioterapeuter, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM, Ergoterapeutforeningen, FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Jordemoderforeningen.