Mads Høck er elev af domorganist Bo Grønbech og professor Hans Fagius og professor Dan-Olof Stenlund fra Det kongelige danske Musikkonservatorium.
Efter solistklassen sammesteds debuterede han i Københavns Domkirke i 1995, hvor han fra 1994-2005 var ansat som 2. organist. Som komponist har MH på bestilling skrevet en række værker til kor, orgel, trompet og basun - bl.a. jubilæumsværket "Procession" til organistfagforeningen DOKS' 100års dag. De fleste af disse værker er indspillet på cd. Siden 2005 har MH været organist ved Grundtvigs Kirke, København. I anledning af kirkens 75-års-jubilæum skrev han en kantate for kor, solister og strygere over digtet "O kristelighed". Mads Høck er tilligemed ansat som hovedfagslærer i repertoirespil, liturgisk spil og improvisation på Det kgl. danske Musikkonservatorium og timelærer på Pastoralseminaret i København. I 1997-1998 studerede Mads Høck traditionel fransk interpretation hos Prof. Susan Landale og improvisation hos Dr. Naji Hakim i Paris. Samtidig fungerede han som ulønnet organist ved Den danske Kirke i Paris, Frederikskirken. Derudover har Mads Høck deltaget i et stort antal orgel-mesterkurser med bl.a. David Sanger, Michael Radulescu, Harald Vogel, Hans-Ola Ericsson, Anders Bondeman og Jon Laukvik - samt dirigentmesterkurser med Dan-Olof Stenlund. Som orgelsolist har Mads Høck spillet koncerter i Sverige, Norge, Tyskland, England, Frankrig, Belgien og Letland. Mads Høck har indspillet flere cd'er med Københavns Drengekor og trompetisten Michael Brydenfelt samt solo-cd'er med Maurice Duruflés samlede værker, spillet på orglerne i Københavns Domkirke og med Bach-Mendelssohn-Reger på Grundtvigs Kirkes store orgel. Siden 2007 har MH rejst penge til, stået for og dirigeret kor og orkester til den stærkt besøgte høstkoncert i Grundtvigs Kirke. Siden 2009 har kirken fået særstatus af musikkirke med en årlig ekstrabevilling på 150.000 kr. til kantate- og jazz-gudstjenester.
Læs mere på hjemmesiden