FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Kristian F. Møller Boghandel
Store Torv 58000 Aarhus C
Tlf: 86 13 06 99 Fax: 86 13 09 06
GPS-info: Lat 56.1571, Lon 10.2087
Kristian F. Møller er en traditionsrig, familieejet boghandel grundlagt i 1905. Du finder den midt på Store Torv i Aarhus. Kristian F. Møller har et bredt udvalg af nye og aktuelle bøger med specialer som kunst, arkitektur, foto og engelske paperbacks - samt en inspirerende børnebogsafdeling. Deres største styrke er dog skønlitteraturen, hvor de har et af byens bedste udvalg til alle slags læseheste. Kristian F. Møller, Store Torv 5, 8000 Aarhus C
Viser 7 events
fra/efter 15. okt. 2024
21
OKT
Diverse |
Foredrag
Ole Sønnichsen om Farlig mand hos KFM
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-19.30.
Foredrag med Ole Sønnichsen, som vil fortælle om sin nye bog: Farlig mand. Om bogen: "FARLIG MAND er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner.
Det er et hidtil ufortalt stykke Danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research i Stasis arkiver. Det er også lykkes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale - flere af dem udtaler sig for første gang.
I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Düsseldorf under stor bevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Sørensen erklærer sig uskyldig, og en næsten samlet dansk og vesttysk offentlighed stiller sig bag ham. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri.
Men hans forsvar er bygget på en løgn. Flemming Sørensen har i to årtier været spion for Stasi. Hans hemmelige arbejde som stikker har sendt talrige mennesker i fængsel, og han har udspioneret og udleveret oplysninger om hundredvis af personer og institutioner i både Danmark og Vesttyskland."
Bogen er skrevet af Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen

24
OKT
Diverse |
Foredrag
KFM salon om Thomas Mann Trolddomsbjerget
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-19.30.
KFM salon om Thomas Mann. Thomas Manns mesterværk Trolddomsbjerget har i år 100 års jubilæum, og vi inviterer til en aften, hvor vi dykker ned i dette fantastiske værk.
Morten Dyssel, lektor i tysk litteratur og formand for Det Danske Thomas Mann Selskab vil fortælle om Thomas Mann, med fokus på Trolddomsbjerget
Om Trolddomsbjerget:
"Romanen indledes ti år inden Første Verdenskrig. Den 24-årige Hans Castorp besøger sin tuberkuloseramte fætter Joachim Ziemßen på et sanatorium i Schweiz. Det er planen, at Castorp skal være på besøg i tre uger, men under sit besøg bliver hans eget helbred stadig dårligere, og afrejsen bliver hele tiden udsat. På sanatoriet møder Castorp en række mennesker, som på hver deres måde tegner et billede af de diskussioner, der præger Europa før Første Verdenskrig."
Thomas Mann regnes for en af Tysklands største forfattere fra det 20. århundrede. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1929

5
NOV
Diverse |
Foredrag
Broderisten hos KFM
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-20.30.
Selveste Aarhus egen ukronede broderidronning, Trine Runge Jessen aka Broderisten besøger Kristian F. Møller BOGhandleren. Vi har længe gerne ville invitere indenfor i boghandlen til en aften med strik, sting og stik.
Men vi skulle lige ud over vores egen præsentationsangst, for skal vi så selv være super skarpe til det med nål, tråd, garn og pinde? Nej, det skal vi ikke. Vi skal bare have lyst til at få ro i hovedet med håndarbejde i hænderne og gode historier i ørene, sammen med en masse dejlige folk (jer) og DET har vi.
Så nu sker det. D.5 november kl.18.30-20.30 slår vi dørene op til boghandlen. Du nupper selv dit håndarbejde med, og vi smører stemmebåndene og forsøger os i oplæsningens kunst imens du nørkler. Lyder det ikke dejligt?
Oveni hatten får vi besøg af selveste Aarhus ukronede broderidronning, Trine Runge Jessen aka Broderisten, som vil berige os med sit herlige badass broderi humør i en times tid.
Trine kommer til at spise grisebolcher og BIM, så tænker du mundvandet løber, så nup lidt snacks med dig i garntasken.
I billetprisen på 95,- er der en øl/vand
Vi glæder os til at se jer
Med Venlig Hilsen
Camilla Pejtersen
KRISTIAN F. MØLLER BOGhandleren

18
NOV
Diverse |
Foredrag
Lars Morell om Per Kirkeby
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-19.30.
Lars Morell vil fortælle om Per Kirkeby på baggrund af sin nye bog: Per Kirkeby. Som jeg kendte ham. (udk. 22. okt.). Om bogen:.
"Idehistoriker og forfatter Lars Morell talte første gang med Per Kirkeby i foråret 1980, og sidste gang, han talte med ham, var i maj 2018 få dage før Kirkebys død. På grundlag af disse 40 års ugentlige samtaler har han skrevet en bog, der på samme tid er en biografi og en usædvanlig kunstbog. Det er en personlig bog, for Morell mener, at kunst dybest set skal berøre en personligt, hvis den skal betyde noget. Kirkeby havde en fantastisk hukommelse og beskæftigede sig konstant med sin personlige erindring. Han blev kunstner under en ekspedition til det nordøstlige Grønland i 1963, og hans syn på arkitektur og billedkunst var geologens blik efter lag på lag. I bogens centrale kapitel udfolder Morell alle Kirkebys tanker om at male, og her får man hans kommentarer til Michael Ancher, Jens Birkemose, Asger Jorn, Ursula Reuter Christiansen og Gerhard Richter. Ud over Kirkeby optræder i bogen kun tre andre personer: polarforskeren Eigil Knuth, kunsthistorikeren Erik Fischer og galleristen Michael Werner. Det var store personligheder, der sagde tingene lige ud."
20
NOV
Diverse |
Foredrag
Eva tind hos kfm
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-19.30.
Mød Eva Tind i samtale med Puk Qvortrup om Eva Tinds nye roman: Min Kim. (udk. 10.10.). Om bogen: "Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med 10 andre børn.
I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.
Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles."

Henrik Wivel om J. F. Willumsen hos KFM
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-19.30.
Forfatterarrangement med Henrik Wivel, som vil fortælle om sit nye store værk: Jeg er en anden - en biografi om J. F. Willumsen. (udk. 6.11.). Om bogen:.
"Henrik Wivels store værk 'Jeg er en anden - En biografi om J.F. Willumsen' er den første fuldstændige biografi om en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde. Dette ambitiøse værk bygger på Henrik Wivels livslange interesse for Willumsens kunst og livshistorie. Med brug af et omfattende kildemateriale går Wivel bag om J.F. Willumsens mytomane selviscenesættelse og viser radikalt nye sider af kunstnerens personlighed og værk. Biografien sætter desuden Willumsens virke i relation til epokens litterære, filosofiske og sociale tendenser. Værket er i to bind, som samles i en smuk kassette. Værket er en kunsthistorisk sensation og den første biografi om kunstneren siden 1953."
25
NOV
Diverse |
Foredrag
Vold mod kvinder
Kristian F. Møller Boghandel, kl. 18.30-19.30.
Den 25. November er EU's Internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Det markerer vi med en samtale om, hvordan litteraturen kan sætte ord og perspektiv på den vold, kvinder stadig alt for tit oplever.
Under arrangementet vil vi også komme ind på den strukturelle misogyni, der ligger bag volden og overgrebene. Der vil være oplæsning fra de tre forfattere, Signe Pildal, Tina Frank og Anne Katrine Bagai, som alle har udgivet bøger i år med dette tema. Samtalen modereres af Iben Hendel Philipsen.
Anne Katrine Bagai
Anne Katrine Bagai debuterede i år med romanen Døbt, der retter en skarp kritik mod systemets evne til at gribe ofre for overgreb, vold og grooming. Hun er selvstændig tekstforfatter samt skrivekunstlærer for Skriveværkstedet SKRIV på Studenterhus Odense.
Fotocredit: Jes Larsen
Signe Pildal
Signe Pildal bor i København. Hun arbejdede i mange år som lektor i retorik på DPU på AARHUS UNIVERSITET, indtil hun sagde op og blev forfatter. Francine & Katrine er hendes romandebut, og den viser følgerne af et seksuelt overgreb i et universitetsmiljø.
Fotocredit: Nina Poulsen
Tina Frank
Tina Franks autofiktive skrig af en bog Jeg er hende udkom på Kvindernes Internationale Kampdag i år og handler om voldtægtskultur og internaliseret misogyni. Bogen er hendes 4. udgivelse.
Fotocredit: Kirsten Adler
Iben Hendel Philipsen
Philipsen er forlægger og grundlægger af Rebel with a cause og har blandt andet været talsperson for Everyday Sexism Project Danmark. Hun har desuden kæmpet sammen med flere aktivistiske bevægelser for bl.a. feministisk byplanlægning og samtykkeloven