FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
![](https://www.kultunaut.dk/perl/images/stedlogo/w150_2057016.gif)
Kulturmaskinen
Farvergården 75000 Odense C
Tlf: 6551 2828
Smiley
Sidste
Forrige
GPS-info: Lat 55.3949, Lon 10.3811
Kulturhus ved Brandts komplekset, Odense
![](https://www.kultunaut.dk/perl/images/stedbig/w300_2057016.jpg)
![Kultunaut](https://www.kultunaut.dk/images/nautlogo/nautlogo-989898-trans.png)
Viser 92 events
fra/efter 16. jul. 2024
![When Saints Go Machine](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866566f8dcdcc5blarge.png)
31
OKT
Musik |
Andet/Ukendt
When Saints Go Machine
Kulturmaskinen, kl. 21.
Billetter i salg fredag den 1/12. when saints go machine i magasinet!
Den København-baserede trio, When Saints Go Machine, har etableret sig som en af Danmarks mest spændende musikgrupper inden for elektronisk musik og har opnået stor international anerkendelse for deres unikke lydunivers. Gruppen udgav tidligere i år albummet 'Rosy' et album der byggede videre på deres etablerede lydbillede, som så dagens lys i 2011 med albummet 'Konkylie'. Albummet 'Rosy' fangede When Saints Go Machines signatur-energi og emotionalitet og skabte det bandet kalder "en simpel vej mellem lyden og følelserne i de lyriske billeder". When Saints Go Machine trækker publikum ind i et unikt univers med hypnotiserende beats og futuristiske lydlandskaber. Gennem deres live-shows etablerer gruppen en forbindelse mellem scenen og publikum, hvor musikken ikke blot høres, men også mærkes. Det er en elektronisk fest, der efterlader et dybt indtryk og bekræfter bandets status som en af Danmarks mest enestående live-acts
![Sybibliotek](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced286286668660b32ce81large.png)
1
NOV
Diverse |
Andet
Sybibliotek
Kulturmaskinen, kl. 14.30.
På denne workshop mødes vi to gange: D. 1. november og 15. november - kl. 14.30-17.30. Kender du det, når man sidder med et nyt syprojekt, og ikke helt kan finde ud af, hvilken søm der er bedst egnet?
Eller måske har du læst om en bestemt symetode, men kan ikke huske, hvordan den laves?. Med et sybibliotek kan du lave dit eget lille opslagsværk, hvor du altid har en oversigt over tekniske og dekorative sømme og sting. Over to gange gennemgår vi både basis og udvalgte teknikker, og bygger sammen en overskuelig oversigt med syprøver, som du altid kan gå tilbage og nærstudere, og som kan give inspiration til dit næste syprojekt. Dette kursus er til dig, der elsker at nørde med detaljerne. Dette kursus er både egnet til nybegynderen og den øvede der søger ny inspiration. Vi kommer til både at sy på maskine og i hånden - og så skal vi have nogle hyggelige timer sammen! Prisen er inklusiv alle materialer i forbindelse med undervisningen. Der serveres kaffe, te og lidt sødt
![Naturlig varmepude](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866447d67694633large.png)
4
NOV
Diverse |
Andet
Naturlig varmepude
Kulturmaskinen, kl. 17.
Kom og sy en nakkepude, der kan varmes i mikrobølgeovnen og bruges til at lindre ømme muskler. Inderposen fyldes med naturfyld og lavendel. Yderposen sys i det stof du kunne tænke dig, så du får lige præcis det udtryk du kunne tænke dig.
Det bliver et par hyggelige timer - hvor vi hjælper dig igennem hele processen. Alle materialer og brug af maskiner er inkl. i prisen. Alle kan deltage i workshoppen, det kræver ikke nogen erfaring med syning. Workshoppen varer 3 timer. Undervejs serveres kaffe, te og lidt sødt
![Sy nyt af gamle jeans](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866669bacd144d2large.png)
5
NOV
Diverse |
Andet
Sy nyt af gamle jeans
Kulturmaskinen, kl. 17.
På denne workshop mødes vi over 2 gange: Tirsdag den 5. november og tirsdag den 12. november - kl. 17-21. Giv dine aflagte jeans nyt liv i form af en spencer, en mininederdel, en vest eller en corsage.
Find dine aflagte jeans frem eller find dem i genbrugsbutikker. Du skal bruge mindst 2 par. I løbet af de 2 gange, vi mødes, vil vi give bukserne nyt liv. På denne workshop er det nødvendigt med noget syerfaring. Inklusive i prisen er brug af hele værkstedet, sytråd mv. Eksklusive i prisen er egne jeans + diverse ekstra materialer, man måtte vælge at købe på værkstedet. Der vil blive serveret kaffe, te og lidt sødt under workshoppen. Der er maksimalt 6 deltagere på holdet og 2 undervisere
![Macrame - Vægophæng for begyndere](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866686b81176623large.png)
5
NOV
Diverse |
Andet
Macrame - Vægophæng for begyndere
Kulturmaskinen, kl. 17.30.
Kunne du også tænke dig at lave flotte macramé-ophæng?. Det eneste det kræver, er at lære de grundlæggende knuder, der bruges til at lave macramé. Når du kan dem, kan du selv gå i gang med at skabe dine helt egne unikke vægophæng.
På denne workshop vil vi gennemgå en lille håndfuld grundlæggende knuder. Der vil være god tid til at lære dem. Nogle knuder kommer lettere til én end andre. Når man føler, at man har styr på knuderne, kan man så småt gå i gang med sit eget vægophæng. Når man går fra workshoppen, har man styr på knuderne, man er måske startet op på et vægophæng, men man skal hjem og arbejde videre på det. Men glæd dig, når du først går i gang, kan du slet ikke stoppe. På workshoppen er der ikke lagt op til en fast opskrift til selve vægophænget. Tanken er, at man selv udvikler sit mønster. Der findes også mange flotte idéer på nettet, som man fint kan lade sig inspirere af. Inklusiv i prisen er, macramestykker til afprøvning af knuder og en hel rulle macramé, (250 g. svarende til 63 meter). Der er mulighed for at købe flere ruller med hjem. Medbring: En bambusstang / rundpind / gren eller lign. på min. 50-60 cm. til opstart af dit første vægophæng. Workshoppen varer 3 timer - og der er max. 6 på holdet. Undervejs serveres kaffe, te og lidt sødt
![Østen](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced286286665718ae90683large.png)
6
NOV
Musik |
Andet/Ukendt
Østen
Kulturmaskinen, kl. 20.
Østen har netop udsolgt sin første headliner koncert på Ideal Bar i København. Nu annoncerer han nye koncerter på Hotel Cecil i København og HeadQuarters i Aarhus.
I januar udgav aarhusianske Østen sin første single 'Regn', som med premiere på Soundvenue, Ugens Uundgåelige på P3 og senest fortolket af duoen Selmani i bedste sendetid på X Factor, har fået flyvende medfart. Mens 'Regn' stadig florerer i rotation P3, er Østen igen aktuel med efterfølgeren 'Når Du Rører Ved Mig', som udkom i slutningen af marts. Den nye single fortæller en ærlig og universel historie om det komplekse i at knytte bånd til et andet menneske, om at være bange for at læne sig ind i relationen af frygt for ikke at bliver grebet, og hvad der kan ske, hvis du alligevel prøver. Før Østen kastede sig ud i sin solokarriere, har han arbejdet i kulissen som sangskriver, og i samarbejde med producer Frederik Thaae bl.a. været en del af populære udgivelser som Artigeardits 'Længe Leve' og Barselonas 'Væbnet Hjerte. Efter på få måneder at have udsolgt sin debut som headliner på Ideal Bar i København, er Østen nu klar med nye datoer på Hotel Cecil i København og HeadQuarters i Aarhus. Med sig på scenen har Østen samlet nogle af landets dygtigste musikere, foruden Malthe Rostrup på keys og bas, som blandt andet spiller med Jada, har han Maiken Thunbo på Cello, Anders Skadhede på guitar og Laurtis Eriksen på trommer
![Barselssyning - sy til dig selv og din baby](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866554c1bcdc8f4large.png)
7
NOV
Diverse |
Baby/barsel
Barselssyning - sy til dig selv og din baby
Kulturmaskinen, kl. 11.
Er du på barsel og har lyst til at sy lækkert tøj til din baby? Eller er du gravid og klar til at forberede lidt sødt, blødt tøj til guldklumpen?
Du medbringer selv dine egne projekter, men hvis du ønsker det, har vi også gode, velafprøvede opskrifter liggende, som vi gerne hjælper dig i gang med: Babybukser Savlesmæk Babyhuer. Hver anden torsdag står vi klar på Tekstilværkstedet for at hjælpe dig med at sy. Barselssyning foregår fra kl. 11-14. Prisen inkluderer brug af værkstedet, maskiner, og hjælp fra samme person samt kaffe og te. Materialer er dog ikke inkluderet. Yderligere information: Vi har elevator, puslebord og plads til barnevognen. Tag din veninde, din mor eller mødregruppen med. Vi glæder os til at se dig og hjælper gerne med at holde babyen eller trille lidt med vognen, mens du syr
![Den lille sorte.kjole](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866669bcb727608large.png)
7
NOV
Diverse |
Andet
Den lille sorte.kjole
Kulturmaskinen, kl. 17.
På denne workshop mødes vi over 5 gange på følgende datoer: Torsdage d. 7/11, 14/11, 21/11, 28/11, 5/12 - kl. 17-20. Glæd dig til denne helt unikke workshop, hvor vi skal arbejde med den lille sorte.
Coco Chanel introducerede i 1926 den enkle, sorte kjole med sit klassiske og elegante udtryk. Over 5 x 3 timer vil vi sammen skabe vores egen model, krydret med et besøg på Tidens Samling, hvor vi kan lade os inspirere af udstillingen " Den lille sorte kjole". Det er nødvendigt med en del syerfaring, vi hjælper med valg af model og konstruktion af mønster. Inklusiv i prisen er brug af værksted og maskiner. Man betaler selv for de materialer man bruger. Du skal medbringe stof til prøvemodel, evt, et gammelt dynebetræk. Vi slutter forløbet med et glas "bobler".forhåbentligt iført kreationerne. Der vil serveres kaffe, te og lidt sødt under workshoppen. Der er maks. 6 på holdet og 2 undervisere
![Bilal Irshed & Lars Fiil (PA/DK)](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced286286667a8ca5d186blarge.png)
9
NOV
Musik |
Andet/Ukendt
Bilal Irshed & Lars Fiil (PA/DK)
Kulturmaskinen, kl. 18.
To musikere med hver deres farverige palet har slået kræfterne sammen og skabt et musikalsk farvevæld, hvor mellemøstlig musik og nordisk jazz mødes i følsom forening.
Den dansk-palæstinensiske oud-spiller Bilal Irshed og den danske jazzpianist Lars Fiil har markeret sig stærkt på den danske og internationale scene på hver sin måde, og har nu forenet deres særegne musikalske udtryk. Du vil opleve intens indføling når de to virtuoser forener deres virtuositet med droner, kvarttoner, fri improvisation og unikke lydflader, der tilsammen viser et smukt møde mellem forskellige baggrunde og kulturer. Koncerten er en del af Resonator Festival 2024. Bag Resonator Festival står Kulturmaskinen - herunder Magasinet & Frølageret, Musikhuset Posten, Musikhuset Dexter, Studenterhuset, Second To The Left, Momentum Musik, Odense Musikbibliotek & Tempi
![Lav dit eget merch](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced2862866669be207a869large.png)
11
NOV
Diverse |
Andet
Lav dit eget merch
Kulturmaskinen, kl. 15.
Workshoppen løber over 3 gange: Datoer: Mandage d. 11., 18. og 25. november - kl. 15-18. Kan du lave dit eget merch til dit band? Ja, det kan du. Det kræver lidt teknisk viden, og så er du i gang.
På denne workshop vil du få værktøjer til selv at arbejde videre. I vil få en introduktion til at afprøve silketryk, transfertryk og maskinbroderi. Der vil også være god tid til at arbejde med egne projekter. Efter workshoppen er du klædt på til selv at arbejde videre, så du kan komme ud med dit helt eget merch til dine kommende koncerter! Inkluderet i prisen er de prøver, vi bruger i undervisningen. Prisen inkluderer ikke materialer til egne projekter. Der vil blive serveret kaffe, te og lidt sødt under workshoppen. Der er maksimalt 6 deltagere på holdet og 2 undervisere