FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Ret info
Sidst rettet
20/11 2023
Sidst rettet
20/11 2023
Folkeuniversitetet i Skagen
Skolevej 59990 Skagen
Tlf: 50560092
Viser 4 events
fra/efter 16. sep. 2024
16
SEP
Diverse |
Foredrag
Med verden som arbejdsplads
Kulturhus Kappelborg, 16.30-18.15.
Mandag den 16. september 2024, 16.30-18.15.
Pris: Entré: Kr:100
Arrangør:
Folkeuniversitetet i Skagen.
Sted: Kulturhus Kappelborg
Skawboen Friis Arne Petersen fortæller om sin opvækst i Skagen - tiden som ministersekretær og direktør i udenrigsministeriet-og om tiden som ambasadør i USA/Kina/Tyskland. Foredrag afholdes i samarbejde med Skagen Erhvervsforening og Sparekassen Danmark.
Skawboen Friis Arne Petersen vil fortælle om sin opvækst og skolegang i Skagen og hvilken betydning hans fødeby stadig har for ham. Friis blev efter universitetet ansat i udenrigsministeriet i 41 år. Han blev ministersekretær for Uffe Ellemann-Jensen i 8 år. Senere blev han direktør for udenrigsministeriet i 41 år, og afsluttede sin karriere med 15 år på de tre tunge ambasedørposter i henholdsvis USA, Kina og Tyskland. Vi skal høre om hans vurdering sf det amerikanske præsidentvalg d. 5. november, dets betydning for os europæere og om bogen "den forandrede verden", en portrætbog af Kurt Strand om Friis
28
OKT
Diverse |
Foredrag
Klima i forandring. Hvad kan vi forvente i årene fremover
Kulturhus Kappelborg, 16:30-18:15.
Mandag den 28. oktober 2024, 16:30-18:15.
Pris: Entré: Kr 100
Arrangør:
Folkeuniversitetet i Skagen.
Sted: Kulturhus Kappelborg
Sebastian Mernild giver en indflyvning til de klimaforandringer vi har set over tid, og også hvad vi kan forvente os sf forandringer i årtierne der kommer.
Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at udbredte og hastige klimaforandringer har fundet sted. Den globale overfladetemperatur var 1,09°C højere i 2011-2020 end 1850-1900, hvor menneskeskabte årsager har ændret overfladetemperaturen med 1,07°C. Hvert af de sidste fire årtier har været varmere end noget foregående årti siden 1850, hvor middeltemperaturstigningen i 2023 var tæt på de 1,5 grader. For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke. Mernild vil en indflyvning til de klimaforandringer vi har set over tid, men også hvad vi forventeligt vil se af forandringer i årtierne der kommer
4
NOV
Diverse |
Foredrag
Hellige Ukraine
Kulturhus Kappelborg, 16:30-18:15.
Mandag den 4. november 2024, 16:30-18:15.
Pris: Entré: Kr: 100
Arrangør:
Folkeuniversitetet i Skagen.
Sted: Kulturhus Kappelborg
Hvordan hænger stridighederne mellem Ukraine og Rusland sammen med kirken/kirkernes indflydelse. Hvordan er de russiske polititiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine? Hvordan er den ukrainske selvforståelse og ønske om frihed forbundet med kirken.
Den 24. februar 2022 angreb russiske tropper Ukraine. Krigen har dybe kirkelige rødder. De russiske politiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine, byen Kyiv og vesten er tæt forbundet med den russiske ortodokse kirke. Og for Putin er kirken, foruden landets atomarsenal, Ruslands stærkeste indenrigs- og udenrigspolitiske forsvar. Men også den ukrainske selvforståelse og ønske om selvstændighed er tæt forbundet med kirkerne.
Hvilken funktion har kirken i krigen? Hvordan bruges kirken til at udforme national selvforståelse? Foredraget giver et indblik i den lange og komplekse historie om, hvordan kirkerne i Østeuropa har formet det politiske og nationale rum
Hvilken funktion har kirken i krigen? Hvordan bruges kirken til at udforme national selvforståelse? Foredraget giver et indblik i den lange og komplekse historie om, hvordan kirkerne i Østeuropa har formet det politiske og nationale rum
2
DEC
Diverse |
Foredrag
Spionage generelt og de russiske hemmelige tjenester i særdeleshed
Folkeuniversitetet i Skagen, 16:30-18:15.
Mandag den 2. december 2024, 16:30-18:15.
Pris: Entré: Kr: 100
Sted:
Lektor emerita Mette Skak vil fortælle om spionage/efterretningstjenester generelt, og om hvordan den russiske spionagevirksomhed virkede tidligere og hvordan den agerer i dag.
Det britiske dagblad Financial Times bragte 5. maj 2024 en artikel med overskriften: "Russia plotting sabotage across Europe". Dagladet citerede blandt andet chefen for det tyske Bundesverfassungschutz: "Vi anser risikoen for statskontrollerede sabotagehandlinger for at være øget betragteligt. Rusland ser nu ud til at have det godt med at udføre potentielt skadeforvoldende operationer på europæisk jord". Hans advarsel flugter med den britiske tænketank RUSIs analyse af den formelt militære gren af Ruslands mange hemmelige tjenester, GRU, udgivet februar 2024. For efter en nedtur i 2022, hvor ca. 600 russiske spioner med diplomatisk status blev udvist, har GRU nu omlagt sit virke, så man bedre kan "flyve under radaren".
Foredraget handler således om hvad der - så vidt vides! - for indeværende kendetegner GRU samt de andre to mest betydelige russiske efterretningstjenester. Først får tilhørerne en almen indføring i feltet spionage og efterretningsaktiviteter. Det sker for at tydeliggøre forskellene på spionagen og de hemmelige tjenester i et diktatur som Putins Rusland sammenlignet med den efterretningsaktivitet, der kendetegner USA samt andre vestlige demokratier og retsstater, herunder såvel styrker som svagheder. Dernæst stilles der skarpt på de russiske hemmelige tjenester: Hvor effektive er de egentlig f.eks. i kampen mod terror, på hvilken måde er der kontinuitet mellem Sovjetunionens berygtede KGB med Andropov som chef i årene 1967-1982 og så Putins hemmelige tjenester, og kan man ligefrem trække tråde tilbage til Ivan den Grusomme, hvad angår Putins Rusland?
Foredraget handler således om hvad der - så vidt vides! - for indeværende kendetegner GRU samt de andre to mest betydelige russiske efterretningstjenester. Først får tilhørerne en almen indføring i feltet spionage og efterretningsaktiviteter. Det sker for at tydeliggøre forskellene på spionagen og de hemmelige tjenester i et diktatur som Putins Rusland sammenlignet med den efterretningsaktivitet, der kendetegner USA samt andre vestlige demokratier og retsstater, herunder såvel styrker som svagheder. Dernæst stilles der skarpt på de russiske hemmelige tjenester: Hvor effektive er de egentlig f.eks. i kampen mod terror, på hvilken måde er der kontinuitet mellem Sovjetunionens berygtede KGB med Andropov som chef i årene 1967-1982 og så Putins hemmelige tjenester, og kan man ligefrem trække tråde tilbage til Ivan den Grusomme, hvad angår Putins Rusland?