FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Ebeltoft Kunstforening
Torvet 58400 Ebeltoft
GPS-info: Lat 56.1982, Lon 10.6765
Åbent: Hver dag kl. 11- 16 under udstillinger
Entré: gratis
Ebeltoft Kunstforening er et udstillingssted for professionelle udøvende samtidskunstnere fra hele landet. Desuden vil vi gerne være et podium for de mange professionelle kunstnere i lokalområdet samt for de udøvende kunstnere blandt foreningens medlemmer. Vi bestræber os på at vise et bredt spekter af moderne kunst
Viser 2 events
fra/efter 28. jul. 2024
28
JUL
Udstilling |
Blandet/Ukendt
Oplev kunstudstillingen "Nordiske fortællinger"
Ebeltoft Kunstforening, 11:00 - 16:00 alle dage.
Lørdag den 8. juni til søndag den 28. juli 2024, 11:00 - 16:00 alle dage.
Pris: Fri entré
Sted:
Fire spændende kunstnere fra henholdsvis Danmark, Island, Sverige og Norge åbner døren i Tinghuset den 8. juni 2024 til en fælles udstilling med titlen: "Nordiske fortællinger".
Med udstillingen "Nordiske fortællinger" forsøger de fire kunstnere at skabe sammenstød og forbindelser, mellem det som ligner, og det som er anderledes, det som er konkret, og det som er abstrakt, det der er kendt, og det der er ukendt. De ønsker, at der i samspillet mellem deres forskellige stemmer kan opstå en klangbund af historier uden ord.
De fire nordiske kunstnere er:
Vibeke Nørgaard Rønsbo, Danmark
"Hvad naturen og civilisationen skænker mig af interessant materiale, prøver jeg at lytte til med øjnene, mens mine hænder åbner og udfolder nye blikke på livets og samfundets kasserede skatte. På den måde er arkivet, samlingen og fundne/gemte objekter ofte inspirationskilde og materiale i mit arbejde. Det enkles mangfoldige udtryk i sammenstødet mellem det konkrete og det abstrakte optager mig.
Jeg søger at skabe åbne kommentarer til vores samtid, som kan eksponere eksistentielle refleksioner om tid, erindring, væren, humanisme og bæredygtighed".
Ólöf Einarsdóttir, Island
"Naturen spiller hovedrollen i mine værker, fordi det er i naturen, jeg mærker mit sande selv - og en del af de større naturkræfter. Naturen spejler sig i mine værker. Dog er den taget ud af sin naturlige sammenhæng, som et relief på en væg - i sin tredimensionale form svævende i rummet eller på et podie.
Arbejdsmetoden, brikvævning, er en urgammel tradition. Den bruger jeg for at undersøge materialets muligheder i den tredimensionelle form. Jeg bruger tråden alene - eller til at danne en helhed, som omdannes langsomt men sikkert, ligesom i naturen selv".
Yvonne Swahn, Sverige
"Tanker, følelser, tid og rum er ord, som er nøgler i mine arbejder. For det meste er udgangspunktet ubetinget. Billedet fremstår som et udvekslingsspil mellem mig og billedfladen, et give og tage. Under en del af processen oplever jeg, at arbejdet er tabt og jeg må begynde på ny. Som oftest er det en forudsætning for, at jeg kan komme videre. Billedet er tabt for at dukke op igen.
Jeg benytter oliemaling. Det er en teknik som passer mig, da arbejdsprocessen går langsomt".
Borghild Rudjord Unneland, Norge
"Undren er kernen i min kunst. I mine arbejder forsøger jeg at henlede opmærksomheden på "efterbilleder", små detaljer, der på underlig vis "hænger ved". Hverdagsspor, blinde vinkler, erindringer og abstrakte former, der indeholder mere, end vi kan sætte ord på.
Jeg arbejder i grænselandet mellem det konkrete og det abstrakte. Værkerne kan opfattes som digte i fysisk form, hvor sammenhænge, der opstår, kan danne associative forbindelser - som strofer i et digt"

22
SEP
Udstilling |
Billedkunst
Fire spændende kunstnere i Tinghuset
Ebeltoft Kunstforening, 11:00 - 16.00.
Lørdag den 3. august til søndag den 22. september 2024, 11:00 - 16.00.
Pris: Fri entré
Sted:
I Tinghusets 3. lange udstilling 2024 kan du opleve værker udført af to billedkunstnere, en keramiker og en fotograf.
Der er tale om disse fire spændende kunstnere:
Jens Uffe Rasmussen, billedkunstner
Er uddannet på Det Fynske Kunstakademi i 1972 og har siden haft en mængde udstillinger i både Danmark og Frankrig.
Hans koloristiske sans og modtagelighed over for naturindtryk præger alle hans værker. Og farvens renhed og formernes enkelhed er det helt centrale.
De seneste år har han haft flere arbejdsophold og udstillinger i Frankrig - især i Lyon, Chambéry og Paris. Desuden har hans arbejde i et grafisk værksted i Paris udmøntet sig i udgivelser om kvarterer i Paris.
Han er i øvrigt meget optaget af at få kunst ud i det offentlige rum og har derfor gennem mange år arbejdet med farvesætning af bygninger og udsmykning med glascollage (udført i Per Sten Hebsgaards værksted). Også udsmykninger udført som oliemaleri, fresko og lysstofrør har han stået bag.
Jens Uffe Rasmussen er medlem af kunstnergruppen L'Empreinte i Lyon.
Se i øvrigt hans hjemmeside: www.jensufferasmussen.dk
Louise Gaarmann, keramiker
Hendes kunstneriske arbejde med ler og stentøj kredser om at frembringe skulpturer med fortællinger. Skulpturerer i keramik, der påvirker beskueren med symboler, taktilitet og energi.
I arbejdsprocessen tilstræber hun at afsætte synlige tegn i leret med sine hænder, så man kan spore og mærke transformationen fra den bløde masse til en hård fastfrosset form - en form for brændt poesi.
Samtidig er hun optaget af symboler. Let aflæselige tegn, der vækker genkendelse hos betragteren. Symboler, som kan minde os om noget, eller som kan stikke dybere og åbne for filosofiske spørgsmål omkring liv, mening og trøst. En slags omsorgsfuldhed i fast form. Samtidig er der ofte sprækker ind til humoren.
Muslingeskaller, regnbuer, træer og korthuse kan være nogle af de temaer/universelle symboler, som optager hende. Symboler som alle kender på tværs af landegrænser og generationer.
Se i øvrigt hjemmesiden: www.louisegaarmann.dk
Pernille Krogh, billedkunstner
Hendes billeder har i mange år kredset omkring mennesket. De indbyrdes menneskelige relationer og menneskets forhold til naturen.
Billederne er mixed media, hvor hun fx kombinerer collage, maleri og tryk med gamle træklodser. Et grafisk udtryk hun har eksperimenteret med og udviklet gennem de sidste 15 år.
Hendes grafiske udtryk er i øvrigt optaget af linjens sanseligelighed og evne til at fastholde et nu og en øjebliksstemning.
Natur, klimaforandringer og bæredygtig levevis fylder mere og mere i hendes bevidsthed og billedudtryk. Det kommer bl.a. til udtryk gennem hendes brug af naturen omring Ebeltoft, hvor hun bor. Den bruger hun både som inspirationskilde og som kilde til levering af tegnekul, plantebaseret blæk og de pigmenter, der indgår i hendes billeder.
René Roalf, fotograf
Deltager i Tinghusets udstilling med billeder, han kalder "Forladte Drømme". Overordnet set går disse billeder ud på at fortolke forladte steder. Specielt forladte huse og boliger. Billederne illustrerer og iscenesætter, at forladte huse og boliger helt grundlæggende understreger en form for forladte drømme og forladte håb.
Spørgsmål, som han også søger at rejse med billederne, er ikke mindst, om et hus har en sjæl? Hans specielle billedmæssige udtryk, hvor en kombination af forhåndenværende lys og anvendelsen af egne fremstillede digitale filtre syntes at understøtte en sådan form for besjæling. En slags "menneskeliggørelse", som i konkret form er fremmed for os her i vesten, men blandt fx zafimaniryfolket på Madagaskar betragtes et hus som en levende organisme.
Se i øvrigt hjemmesiden: www.roalf.dk