FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Ret info
Sidst rettet
22/8 2023
Sidst rettet
22/8 2023
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund
Bartholinsgade 4A1356 København K
Tlf: +45 45 74 74 74
Bygning 34.0.01
Viser 9 events
fra/efter 14. sep. 2024
20
SEP
Diverse |
Foredrag
Paneldebat: Er kritik af Israel antisemitisme?
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 18-20.30.
Fredag den 20. september 2024, kl. 18-20.30.
Pris: Entré: 75 kr
Køb/bestil billet
Arrangør:
Dansk Islamisk Center
Sted:
Arrangører:Dansk Islamisk Center. Jøder for Retfærdig Fred (af 5784). Det Palæstinensiske Kulturinstitut. Nasim.
Folketinget har for nylig aftalt at øge indsatsen mod antisemitisme, hvor begrebet "den nye antisemitisme" blander kritik af Israel sammen med "had mod jøder".
Hvad får det af betydning for vores ytringsfrihed?"
Panelet består af Jamie Stern-Weiner fra England, Wieland Hoban fra Tyskland samt Poya Pakzad fra Danmark.
Moderator er Layal Freije, freelance journalist, tidligere MØ-korrespondent for Weekendavisen.
Program for arrangementet er på vej
Hvad får det af betydning for vores ytringsfrihed?"
Panelet består af Jamie Stern-Weiner fra England, Wieland Hoban fra Tyskland samt Poya Pakzad fra Danmark.
Moderator er Layal Freije, freelance journalist, tidligere MØ-korrespondent for Weekendavisen.
Program for arrangementet er på vej
25
SEP
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Vores levende planet - fra det første liv til havøgler
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 25. september 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Aubrey jane roberts (uk) palæontolog, svaneøgleforsker, ph.d.tais w. dahl geobiolog, lektor, forskningsgruppeleder.
Hvem var de store, gådefulde skabninger, der herskede i havet på dinosaurernes tid? Og hvordan formede livet planeten, vi bor på? Palæontolog Aubrey Jane Roberts og geobiolog Tais W. Dahl tager os med langt tilbage i Jordens historie.
Vi kender alle til dinosaurerne. Men i deres tidsalder var havet domineret af en helt anden gruppe af kæmpekrybdyr, havøgler såsom svaneøgler og hvaløgler. Den engelske palæontolog Aubrey Jane Roberts
forsker i disse fortidsdyr og har brugt otte feltsæsoner på den arktiske øgruppe Svalbard på at udgrave imponerende fossiler af dem, deriblandt flere helt nye arter.
Hvad ved vi om havøglerne? Hvordan udgraver og studerer Aubrey Jane Roberts og hendes kollegaer 250 millioner år gamle fossiler? Og hvorfor finder man så mange havøgler på netop Svalbard? I dette foredrag dykker vi ned i havøglernes fascinerende verden.
Geobiolog Tais W. Dahl bringer os endnu længere tilbage i tiden, helt til det tidligste liv. Med sin nytænkende tværfaglige tilgang er han i gang med at rekonstruere livet og Jordens fælles historie. Hans forskning viser, hvordan livet selv har været med til at forme planetens klima, atmosfære og endda udseende.
Tais W. Dahl vil fortælle en beretning, der strækker sig over flere milliarder år, fra mikroskopiske bakterier til avancerede flercellede marine organismer og ultimativt til livets erobring af landjorden. Det er en dramatisk fortælling om livets store gennembrud og masseuddøender og om, hvorfor verden ser ud, som den gør i dag. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Aubrey Jane Roberts foredrag vil være på engelsk, Tais W. Dahls på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Vi kender alle til dinosaurerne. Men i deres tidsalder var havet domineret af en helt anden gruppe af kæmpekrybdyr, havøgler såsom svaneøgler og hvaløgler. Den engelske palæontolog Aubrey Jane Roberts
forsker i disse fortidsdyr og har brugt otte feltsæsoner på den arktiske øgruppe Svalbard på at udgrave imponerende fossiler af dem, deriblandt flere helt nye arter.
Hvad ved vi om havøglerne? Hvordan udgraver og studerer Aubrey Jane Roberts og hendes kollegaer 250 millioner år gamle fossiler? Og hvorfor finder man så mange havøgler på netop Svalbard? I dette foredrag dykker vi ned i havøglernes fascinerende verden.
Geobiolog Tais W. Dahl bringer os endnu længere tilbage i tiden, helt til det tidligste liv. Med sin nytænkende tværfaglige tilgang er han i gang med at rekonstruere livet og Jordens fælles historie. Hans forskning viser, hvordan livet selv har været med til at forme planetens klima, atmosfære og endda udseende.
Tais W. Dahl vil fortælle en beretning, der strækker sig over flere milliarder år, fra mikroskopiske bakterier til avancerede flercellede marine organismer og ultimativt til livets erobring af landjorden. Det er en dramatisk fortælling om livets store gennembrud og masseuddøender og om, hvorfor verden ser ud, som den gør i dag. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Aubrey Jane Roberts foredrag vil være på engelsk, Tais W. Dahls på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
2
OKT
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Jordens voldsomste kræfter - vulkaner og jordskælv
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Tine b. larsen seismolog, ph.d.johanne schmith vulkanolog, ph.d. hvor langt er forskerne kommet i at forstå vulkanudbrud og jordskælv? hvordan overvåger de dem?
Og er det overhovedet muligt at forudsige udbrud og skælv? Vulkanolog Johanne Schmith og seismolog Tine B. Larsen udforsker vores planets heftigste kraftudbrud
Vulkanudbrud og jordskælv er de voldsomste tegn på, at vi lever på en geologisk aktiv planet under konstant metamorfose. To af Danmarks førende specialister i hhv. vulkaner og jordskælv vil give indblik i, hvad videnskaben hidtil har afsløret om fænomenerne, og hvordan denne viden kan bruges til gavn for menneskeheden.
"Johanne Schmith forbereder verden på det næste store vulkanudbrud. Hendes forskning kan redde menneskeliv og spare flytrafikken for milliarder", skrev Information i en artikel i 2018. Vulkanolog Johanne Schmith har netop tilbragt fire på Hawaiian Volcano Observatory og før det en årrække med at studere vulkaner i Island. Hun har været involveret i overvågningen af flere vulkaner, hvilket har ført hende på missioner i helikopter og firhjulstrækker op ad vulkaner i udbrud. Vi skal med i felten og laboratoriet.
Når der er kraftige jordskælv rundt omkring i verden, er det ofte jordskælvsforsker Tine B. Larsen, der udtaler sig som ekspert i de hjemlige medier. Hun har i over 25 år været en del af tjenesten under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der har til opgave at overvåge klodens jordskælv. Man har endnu ikke knækket koden til at forudsige jordskælv, men ikke desto mindre kan jordskælvsforskningen spille en vigtig rolle i at forebygge ødelæggelser. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Begge foredrag vil være på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Vulkanudbrud og jordskælv er de voldsomste tegn på, at vi lever på en geologisk aktiv planet under konstant metamorfose. To af Danmarks førende specialister i hhv. vulkaner og jordskælv vil give indblik i, hvad videnskaben hidtil har afsløret om fænomenerne, og hvordan denne viden kan bruges til gavn for menneskeheden.
"Johanne Schmith forbereder verden på det næste store vulkanudbrud. Hendes forskning kan redde menneskeliv og spare flytrafikken for milliarder", skrev Information i en artikel i 2018. Vulkanolog Johanne Schmith har netop tilbragt fire på Hawaiian Volcano Observatory og før det en årrække med at studere vulkaner i Island. Hun har været involveret i overvågningen af flere vulkaner, hvilket har ført hende på missioner i helikopter og firhjulstrækker op ad vulkaner i udbrud. Vi skal med i felten og laboratoriet.
Når der er kraftige jordskælv rundt omkring i verden, er det ofte jordskælvsforsker Tine B. Larsen, der udtaler sig som ekspert i de hjemlige medier. Hun har i over 25 år været en del af tjenesten under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der har til opgave at overvåge klodens jordskælv. Man har endnu ikke knækket koden til at forudsige jordskælv, men ikke desto mindre kan jordskælvsforskningen spille en vigtig rolle i at forebygge ødelæggelser. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Begge foredrag vil være på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
9
OKT
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Vindue til fortiden 5
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Rachel lupien (USA) Palæoklimatolog, ph.D.ANDERS SVENSSON Geofysiker, iskerneforsker, ph.D.PERNILLE PANTMANN Arkælog, forsker, ph.D.LUISE ØRSTED BRANDT Arkæolog, lektor, ph.D. Hestekrigere fra oldtiden.
Nordsjællands glemte moselig. Menneskers spredning fra Afrika. Forhistoriske kæmpevulkanudbrud. Fire forskere afslører nyt fra fortiden
Den græske historiker Herodot skrev, at oldtidens berygtede hestekrigere skytherne brugte hud fra deres fjender til deres pilekoggere. Mange har diskuteret, om det var en myte eller virkeligt kunne være rigtigt. Arkæolog Luise Ørsted Brandt, der er specialiseret i det banebrydende forskningsfelt "palaeoproteomics", er førsteforfatter til et nyt studie, som med undersøgelser af lædergenstande fra ukrainske gravhøje en gang for alle afgør sagen.
De fleste kender Tollundmanden og Grauballemanden, men moseligene fra Nordsjælland har slet ikke fået samme opmærksomhed. Det er arkæolog Pernille Pantmann ved at råde bod på med forskningsprojektet "De Glemte". Hendes undersøgelser af omkring 50 nordsjællandske moselig-skeletter viser, at netop disse skeletter kan føre forskningen ud ad helt nye veje og udfordre, hvad man ellers mente at vide om de danske moselig.
De første mennesker, der spredte sig ud af Afrika, skulle til fods krydse områder i Nordøstafrika og Mellemøsten, der i dag er dækket af ørken. Man har længe spekuleret over, hvordan vores forfædre kunne overleve i dette nådesløse landskab uden vand, mad og skygge. Det spørgsmål, med afgørende betydning for vores egen historie, har palæoklimatolog Rachel Lupien måske svaret på. Hun er førsteforfatter på et nyligt studie, der konkluderer, at netop på den tid, hvor Homo erectus spredte sig fra Afrika, var der en grøn korridor igennem Sahara.
Det islandske vulkanudbrud, der i 2010 lammede lufttrafikken i Europa, var ingenting sammenlignet med dem, som iskerne- og klimaforsker Anders Svensson har fundet bevismaterialer fra i Antarktis og Grønlands iskapper. Det viser sig, at Jorden under sidste istid var udsat for stribevis af gigantiske vulkanudbrud, langt større end noget, vi har oplevet de sidste 2500 år. Anders Svenssons studie gør os klogere på, hvor tit vi kan forvente de helt store vulkanudbrud, og hvor følsom vores klode er over for klimaændringer.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Rachel Lupiens foredrag vil være på engelsk, de resterende tre på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Den græske historiker Herodot skrev, at oldtidens berygtede hestekrigere skytherne brugte hud fra deres fjender til deres pilekoggere. Mange har diskuteret, om det var en myte eller virkeligt kunne være rigtigt. Arkæolog Luise Ørsted Brandt, der er specialiseret i det banebrydende forskningsfelt "palaeoproteomics", er førsteforfatter til et nyt studie, som med undersøgelser af lædergenstande fra ukrainske gravhøje en gang for alle afgør sagen.
De fleste kender Tollundmanden og Grauballemanden, men moseligene fra Nordsjælland har slet ikke fået samme opmærksomhed. Det er arkæolog Pernille Pantmann ved at råde bod på med forskningsprojektet "De Glemte". Hendes undersøgelser af omkring 50 nordsjællandske moselig-skeletter viser, at netop disse skeletter kan føre forskningen ud ad helt nye veje og udfordre, hvad man ellers mente at vide om de danske moselig.
De første mennesker, der spredte sig ud af Afrika, skulle til fods krydse områder i Nordøstafrika og Mellemøsten, der i dag er dækket af ørken. Man har længe spekuleret over, hvordan vores forfædre kunne overleve i dette nådesløse landskab uden vand, mad og skygge. Det spørgsmål, med afgørende betydning for vores egen historie, har palæoklimatolog Rachel Lupien måske svaret på. Hun er førsteforfatter på et nyligt studie, der konkluderer, at netop på den tid, hvor Homo erectus spredte sig fra Afrika, var der en grøn korridor igennem Sahara.
Det islandske vulkanudbrud, der i 2010 lammede lufttrafikken i Europa, var ingenting sammenlignet med dem, som iskerne- og klimaforsker Anders Svensson har fundet bevismaterialer fra i Antarktis og Grønlands iskapper. Det viser sig, at Jorden under sidste istid var udsat for stribevis af gigantiske vulkanudbrud, langt større end noget, vi har oplevet de sidste 2500 år. Anders Svenssons studie gør os klogere på, hvor tit vi kan forvente de helt store vulkanudbrud, og hvor følsom vores klode er over for klimaændringer.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Rachel Lupiens foredrag vil være på engelsk, de resterende tre på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
23
OKT
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Great white sharks
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 23. oktober 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Alessandro de maddalena (ITA) Hajforsker, ekspeditionsleder. Oplev en af verdens førende hajeksperter, Alessandro De Maddalena fra Italien, fortælle om et af havets mest ikoniske rovdyr: den store hvide haj.
Med en vægt på op til næsten to tons er den store hvide haj verdens største rovhaj, dvs. haj der jager store byttedyr. Den er avanceret og imponerende på mange måder: Højst usædvanligt blandt fisk er den store hvide haj varmblodet og producerer en slags mælk til sine unger, den kan ikke få kræft, den krydser verdenshave i rekordfart, og som andre hajer er den udstyret med et arsenal af højteknologiske sanser. Alt dette og mere vil aftenens foredragsholder gøre os klogere på.
Alessandro De Maddalena er italiensk hajforsker, ekspeditionsleder, undervandsfotograf og forfatter til 20 bøger om hajer. Han stod bag det største forskningsprojekt om store hvide hajer i Middelhavet, og hans arbejde med arten har også ført ham til Sydafrika, Australien og Mexico.
I dette foredrag vil han fortælle om sin forskning og sine oplevelser med store hvide hajer. Og give indblik i, hvad videnskaben i det hele taget har fundet ud af om det ikoniske toprovdyr og dets betydning for havets økosystemer.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Foredraget vil være på engelsk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Alessandro De Maddalena er italiensk hajforsker, ekspeditionsleder, undervandsfotograf og forfatter til 20 bøger om hajer. Han stod bag det største forskningsprojekt om store hvide hajer i Middelhavet, og hans arbejde med arten har også ført ham til Sydafrika, Australien og Mexico.
I dette foredrag vil han fortælle om sin forskning og sine oplevelser med store hvide hajer. Og give indblik i, hvad videnskaben i det hele taget har fundet ud af om det ikoniske toprovdyr og dets betydning for havets økosystemer.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Foredraget vil være på engelsk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
30
OKT
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Fra stjernestøv til beboelige planeter
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
ANJA C. ANDERSEN Professor, forsker i stjernestøvMARTIN BIZZARRO Professor, leder af Centre for Star and Planet FormationJES JØRGENSEN Professor, forsker i stjerne- og planetdannelseANDERS JOHANSEN Professor, forsker i planetdannelseELISHEVAH VAN KOOTEN Adjunkt, forsker i forudsætningerne for liv på Jorden
Hvordan er Solsystemet opstået? Og hvor kommer vandet og livets byggesten fra? Fem fremtrædende forskere giver opskriften på, hvad der skal til for at lave et beboeligt planetsystem
Vores eget solsystem blev født for omkring 4,57 milliarder år siden ud af en sky af gas og støv. Hvordan startede det hele? Hvordan kommer man fra støvkorn med omtrent samme størrelse som partiklerne i cigaretrøg til de planeter og måner, vi kan observere i Solsystemet i dag? Hvad skal der til, for at beboelige vandplaneter som Jorden kan opstå? Og hvor kommer de komplekse organiske molekyler, der udgør livets byggesten, fra?Det får man en bedre og bedre forståelse af, ikke mindst takket være den banebrydende forskning, der netop i disse år foregår i København på Center for Star and Planet Formation (StarPlan) og Niels Bohr Institutet.I dette foredrag vil fem prominente forskere fra StarPlan og Niels Bohr Institutet udrulle Solsystemets store "skabelsesberetning" baseret på de allernyeste forskningsresultater. Professor Anja C. Andersen introducerer vores solsystem, som det ser ud i dag, og beretter om, hvor det fysiske "bevismateriale", som forskere undersøger for at forstå Solsystemets evolution, kommer fra. ProfessorJes Kristian Jørgensen giver indblik i, hvordan planetsystemer opstår og deres tidlige udviklingsfaser.Professor Anders Johansen fortæller om, hvordan jordlignende planeter dannes og bliver beboelige. Adjunkt Elishevah van Kooten beretter om, hvordan Jorden via meteoritter kan have modtaget såkaldte præbiotiske molekyler, der er nøglen til at starte liv på en planet. Professor og leder af StarPlan Martin Bizzarro giver svaret på, hvor vandet i den indre del af vores solsystem kommer fra. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Elishevah van Kooten og Martin Bizzarros foredrag er på engelsk, de øvrige tre på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Hvordan er Solsystemet opstået? Og hvor kommer vandet og livets byggesten fra? Fem fremtrædende forskere giver opskriften på, hvad der skal til for at lave et beboeligt planetsystem
Vores eget solsystem blev født for omkring 4,57 milliarder år siden ud af en sky af gas og støv. Hvordan startede det hele? Hvordan kommer man fra støvkorn med omtrent samme størrelse som partiklerne i cigaretrøg til de planeter og måner, vi kan observere i Solsystemet i dag? Hvad skal der til, for at beboelige vandplaneter som Jorden kan opstå? Og hvor kommer de komplekse organiske molekyler, der udgør livets byggesten, fra?Det får man en bedre og bedre forståelse af, ikke mindst takket være den banebrydende forskning, der netop i disse år foregår i København på Center for Star and Planet Formation (StarPlan) og Niels Bohr Institutet.I dette foredrag vil fem prominente forskere fra StarPlan og Niels Bohr Institutet udrulle Solsystemets store "skabelsesberetning" baseret på de allernyeste forskningsresultater. Professor Anja C. Andersen introducerer vores solsystem, som det ser ud i dag, og beretter om, hvor det fysiske "bevismateriale", som forskere undersøger for at forstå Solsystemets evolution, kommer fra. ProfessorJes Kristian Jørgensen giver indblik i, hvordan planetsystemer opstår og deres tidlige udviklingsfaser.Professor Anders Johansen fortæller om, hvordan jordlignende planeter dannes og bliver beboelige. Adjunkt Elishevah van Kooten beretter om, hvordan Jorden via meteoritter kan have modtaget såkaldte præbiotiske molekyler, der er nøglen til at starte liv på en planet. Professor og leder af StarPlan Martin Bizzarro giver svaret på, hvor vandet i den indre del af vores solsystem kommer fra. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Elishevah van Kooten og Martin Bizzarros foredrag er på engelsk, de øvrige tre på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
11
NOV
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Hvem byggede pyramiderne?
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Mandag den 11. november 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Mark lehner (USA) Egyptolog, præsident for Ancient Egypt Research AssociatesSØREN MICHAEL SINDBÆK Professor, arkæolog, vicecenterleder.
Mød en levende legende inden for egyptologien, Mark Lehner, i selskab med arkæologiprofessor Søren Michael Sindbæk til en aften i pyramideforskningens tegn
Vi kender navnene på kongerne, der lod de ikoniske pyramider i Giza sydvest for Cairo opføre for 4600 år siden. Men hvem byggede rent faktisk disse enorme monumenter? Det omdiskuterede spørgsmål har drevet den verdensberømte amerikanske egyptolog Mark Lehners forskning i over 30 år.
Han og hans kollegaer opdagede "Pyramidernes Forsvundne By", en stor bebyggelse, hvor folk boede og arbejdede, mens de opførte pyramiderne. De har brugt 37 år på at udgrave og kortlægge denne bebyggelse. I dette foredrag vil Mark Lehner fortælle om de mest betydningsfulde fund og erkendelser, der har ført til en bedre forståelse af pyramidebyggerne og deres liv i oldtidens Egypten.
I januar 2024 rejste professor i arkæologi Søren Michael Sindbæk som del af et dansk forskerteam til Egypten for at deltage i Mark Lehners The Giza Plateau Mapping Project. De blev involveret qua deres ekspertise i brugen af avancerede 3D-laserscanninger på arkæologiske udgravninger, teknikker de havde udviklet og forfinet ifm. undersøgelser af vikingetidens Ribe.
I Giza var deres opgave at kortlægge pyramidebyggernes arbejdsspor i klippefladen omkring den største af alle de egyptiske pyramider, Khufupyramiden (også kaldet Keopspyramiden), for at bidrage til opklaringen af, hvordan det gigantiske bygningsværk blev til. Søren Michael Sindbæk vil berette om ekspeditionen og lette sløret for, hvilke redskaber og teknikker pyramidebyggerne brugte for 4600 år siden ifm. planlægningen og påbegyndelsen af Khufupyramiden.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Mark Lehners foredrag vil være på engelsk, Søren Michael Sindbæks på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Vi kender navnene på kongerne, der lod de ikoniske pyramider i Giza sydvest for Cairo opføre for 4600 år siden. Men hvem byggede rent faktisk disse enorme monumenter? Det omdiskuterede spørgsmål har drevet den verdensberømte amerikanske egyptolog Mark Lehners forskning i over 30 år.
Han og hans kollegaer opdagede "Pyramidernes Forsvundne By", en stor bebyggelse, hvor folk boede og arbejdede, mens de opførte pyramiderne. De har brugt 37 år på at udgrave og kortlægge denne bebyggelse. I dette foredrag vil Mark Lehner fortælle om de mest betydningsfulde fund og erkendelser, der har ført til en bedre forståelse af pyramidebyggerne og deres liv i oldtidens Egypten.
I januar 2024 rejste professor i arkæologi Søren Michael Sindbæk som del af et dansk forskerteam til Egypten for at deltage i Mark Lehners The Giza Plateau Mapping Project. De blev involveret qua deres ekspertise i brugen af avancerede 3D-laserscanninger på arkæologiske udgravninger, teknikker de havde udviklet og forfinet ifm. undersøgelser af vikingetidens Ribe.
I Giza var deres opgave at kortlægge pyramidebyggernes arbejdsspor i klippefladen omkring den største af alle de egyptiske pyramider, Khufupyramiden (også kaldet Keopspyramiden), for at bidrage til opklaringen af, hvordan det gigantiske bygningsværk blev til. Søren Michael Sindbæk vil berette om ekspeditionen og lette sløret for, hvilke redskaber og teknikker pyramidebyggerne brugte for 4600 år siden ifm. planlægningen og påbegyndelsen af Khufupyramiden.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Mark Lehners foredrag vil være på engelsk, Søren Michael Sindbæks på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
13
NOV
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Plastik og videnskab
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 13. november 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Daniel otzen professor i nanoteknologiNANNA B. HARTMANN Miljøingeniør, seniorforsker, ph.D.KRISTINE HØJGAARD ALLIN Epidemiolog, læge, forskningslederSØREN HAACK Civilingeniør, ph.D.
Hvordan påvirker plastik naturen og vores egen sundhed? Kan man finde bakterier, der nedbryder plastik? Og hvad gør vi i Danmark for at blive bedre til at genbruge plastik?
Globalt producerer vi hvert år 400 millioner tons plastik. Kun 10 % genbruges; langt størstedelen ender som skrald. Og plastikken spredes overalt på kloden. Naturen og endda vores egen krop er fuld af mikroplastik.
Denne aften er dedikeret til forskning i plastik. Hvad ved vi? Og hvad kan vi gøre for at løse plastforureningskrisen?
Seniorforsker i plastforurening Nanna B. Hartmann vil gøre status på, hvor galt det står til med plastikforurening i miljøet herhjemme, og hvilke konsekvenser det har. Det skal handle både om det synlige plastikskrald og det mikroskopiske mikro- og nanoplast. Vi skal bl.a. præsenteres for resultaterne af danske undersøgelser af mikroplast i havet og i vores drikkevand.
Forskere har påvist mikroplastik i menneskers blod, lunger, tarmvæg, afføring og modermælk. Men hvor skadeligt er det for os? Det er der endnu kun relativt få studier, der har undersøgt. Læge og forskningsleder Kristine Højgaard Allin vil give et overblik over, hvad man indtil videre ved om mikroplastiks påvirkning af vores helbred.
Vi hører tit om genbrug af plastik og har lært at sortere vores eget plastikaffald. Men kun en lille del af plastikken bliver rent faktisk genanvendt. Der er således et kæmpe behov for at udvikle bedre systemer og teknologier til at genudnytte plastik, ikke mindst i industrien. Netop det arbejder civilingeniør og seniorprojektleder Søren Haack for. Vi skal høre om, hvad der rør sig på området i Danmark.
Et af de helt store problemer ifm. genbrug af plastik er, at der mangler metoder til at nedbryde en del af plastiktyperne effektivt. Det har professor i nanobioteknologi og centerleder Daniel Otzen sat sig for at gøre noget ved. Han står i spidsen for et projekt, der undersøger bakterier i plastikforurenede miljøer. Håbet er at finde bakterier, som producerer enzymer, der kan nedbryde plastik, og som kan bruges til at udvikle bæredygtige løsninger på plastforureningskrisen. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Foredragene vil foregå på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Globalt producerer vi hvert år 400 millioner tons plastik. Kun 10 % genbruges; langt størstedelen ender som skrald. Og plastikken spredes overalt på kloden. Naturen og endda vores egen krop er fuld af mikroplastik.
Denne aften er dedikeret til forskning i plastik. Hvad ved vi? Og hvad kan vi gøre for at løse plastforureningskrisen?
Seniorforsker i plastforurening Nanna B. Hartmann vil gøre status på, hvor galt det står til med plastikforurening i miljøet herhjemme, og hvilke konsekvenser det har. Det skal handle både om det synlige plastikskrald og det mikroskopiske mikro- og nanoplast. Vi skal bl.a. præsenteres for resultaterne af danske undersøgelser af mikroplast i havet og i vores drikkevand.
Forskere har påvist mikroplastik i menneskers blod, lunger, tarmvæg, afføring og modermælk. Men hvor skadeligt er det for os? Det er der endnu kun relativt få studier, der har undersøgt. Læge og forskningsleder Kristine Højgaard Allin vil give et overblik over, hvad man indtil videre ved om mikroplastiks påvirkning af vores helbred.
Vi hører tit om genbrug af plastik og har lært at sortere vores eget plastikaffald. Men kun en lille del af plastikken bliver rent faktisk genanvendt. Der er således et kæmpe behov for at udvikle bedre systemer og teknologier til at genudnytte plastik, ikke mindst i industrien. Netop det arbejder civilingeniør og seniorprojektleder Søren Haack for. Vi skal høre om, hvad der rør sig på området i Danmark.
Et af de helt store problemer ifm. genbrug af plastik er, at der mangler metoder til at nedbryde en del af plastiktyperne effektivt. Det har professor i nanobioteknologi og centerleder Daniel Otzen sat sig for at gøre noget ved. Han står i spidsen for et projekt, der undersøger bakterier i plastikforurenede miljøer. Håbet er at finde bakterier, som producerer enzymer, der kan nedbryde plastik, og som kan bruges til at udvikle bæredygtige løsninger på plastforureningskrisen. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Foredragene vil foregå på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
20
NOV
Diverse |
Foredrag
Vin & Videnskab: Fremtidens fødevarer
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, kl. 19-21.15.
Onsdag den 20. november 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Entré: 120 kr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.vinogvidenskab.dk
Sted:
Lene jespersen fødevaremikrobiolog, professorpoul erik jensen agronom agronom, molekylær genetiker, professorveronica sinotte (usa) biolog, ph.dsanne kjærulf todorov mikrobiolog, ph.d.
Med den hastigt voksende verdensbefolkning og det deraf følgende stigende pres på vores klode er der et enormt behov for at udvikle nye, bæredygtige fødevarer. Det er forskere i Danmark i fuld gang med. Vi skal møde fire af dem.
Verdensbefolkningen forventes at nå op på 10 milliarder mennesker i år 2057. I takt med at der kommer flere munde at mætte, vokser også den andel af klodens landarealer, som optages af landbruget. Ikke nok med, at det går ud over biodiversiteten og miljøet; den globale fødevareproduktion står også bag ca. 1/3 af den årlige udledning af drivhusgasser og spiller altså en central rolle i klimakrisen.
Der er derfor alle mulige gode grunde til at udvikle bæredygtige alternativer til vores nuværende fødevareproduktion og måde at spise på. Netop det arbejder aftenens foredragsholdere på. De vil præsentere os for, hvad fremtidens menukort kan byde på.
Hvis man skal gøre sig håb om at få forbrugerne til at indarbejde alternative fødevarer i deres kost, skal fødevarerne ikke blot være bæredygtige, men også både velsmagende og sunde. Her mener professor Lene Jespersen, at fermenterede fødevarer har et helt særligt potentiale. Hun vil fortælle om, hvordan mikroorganismer kan hjælpe os med at forme fremtidens fødevarer.
Kødproduktion er en af de store klimasyndere. Professor Poul Erik Jensen arbejder på at udvikle bæredygtige plantebaserede proteinkilder. Selvom der er gjort fremskridt med at forbedre smagen i plantebaserede produkter, halter teksturen stadig bagud og mangler den autentiske mundfølelse, vi forbinder med kød. Kan mikroalger være en del af løsningen? Der har vist sig, at man kan få dem til at producere en ny proteintype, der i sin struktur minder om kødfibre.
Fremtidens bøffer kunne måske også blive lavet af svamperødder. Den mulighed har mikrobiolog Sanne Kjærulf Todorov og hendes kollegaer på DTU Fødevareinstituttet undersøgt. Ved at gro svampe på plantedele har de forsøgt at fremstille et på én gang bæredygtigt, proteinrigt, sundt og umamirigt kødalternativ.
Vi kan også få hjælp til at lave nye, bæredygtige og smagfulde fødevarer fra en måske lidt uventet kant: Myrer. I Tyrkiet og Bulgarien har man en lang tradition for at lave "myre-yoghurt", der udnytter insekternes mikroorganismer og smag. Inspireret deraf er biolog og fermenteringsforsker Veronica M. Sinotte i gang med at undersøge det gastronomiske potentiale i danske skovmyrer, bl.a. i samarbejde med restauranten Alchemist. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Veronica Sinottes foredrag er på engelsk, de øvrige tre på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab
Verdensbefolkningen forventes at nå op på 10 milliarder mennesker i år 2057. I takt med at der kommer flere munde at mætte, vokser også den andel af klodens landarealer, som optages af landbruget. Ikke nok med, at det går ud over biodiversiteten og miljøet; den globale fødevareproduktion står også bag ca. 1/3 af den årlige udledning af drivhusgasser og spiller altså en central rolle i klimakrisen.
Der er derfor alle mulige gode grunde til at udvikle bæredygtige alternativer til vores nuværende fødevareproduktion og måde at spise på. Netop det arbejder aftenens foredragsholdere på. De vil præsentere os for, hvad fremtidens menukort kan byde på.
Hvis man skal gøre sig håb om at få forbrugerne til at indarbejde alternative fødevarer i deres kost, skal fødevarerne ikke blot være bæredygtige, men også både velsmagende og sunde. Her mener professor Lene Jespersen, at fermenterede fødevarer har et helt særligt potentiale. Hun vil fortælle om, hvordan mikroorganismer kan hjælpe os med at forme fremtidens fødevarer.
Kødproduktion er en af de store klimasyndere. Professor Poul Erik Jensen arbejder på at udvikle bæredygtige plantebaserede proteinkilder. Selvom der er gjort fremskridt med at forbedre smagen i plantebaserede produkter, halter teksturen stadig bagud og mangler den autentiske mundfølelse, vi forbinder med kød. Kan mikroalger være en del af løsningen? Der har vist sig, at man kan få dem til at producere en ny proteintype, der i sin struktur minder om kødfibre.
Fremtidens bøffer kunne måske også blive lavet af svamperødder. Den mulighed har mikrobiolog Sanne Kjærulf Todorov og hendes kollegaer på DTU Fødevareinstituttet undersøgt. Ved at gro svampe på plantedele har de forsøgt at fremstille et på én gang bæredygtigt, proteinrigt, sundt og umamirigt kødalternativ.
Vi kan også få hjælp til at lave nye, bæredygtige og smagfulde fødevarer fra en måske lidt uventet kant: Myrer. I Tyrkiet og Bulgarien har man en lang tradition for at lave "myre-yoghurt", der udnytter insekternes mikroorganismer og smag. Inspireret deraf er biolog og fermenteringsforsker Veronica M. Sinotte i gang med at undersøge det gastronomiske potentiale i danske skovmyrer, bl.a. i samarbejde med restauranten Alchemist. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).Sprog: Veronica Sinottes foredrag er på engelsk, de øvrige tre på dansk.
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab