FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Giant Steps på nyt SIMAC
SIMAC, Nordre Havnevej 45700 Svendborg
Tlf: 25399268
GPS-info: Lat 55.0624, Lon 10.6171
Giant Steps afholder hvert år ca. 42 koncerter med lokale, regionale, landskendte og udenlandske musikere. Der spilles traditionel og eksperimenterende musik inden for genrerne jazz og verdensmusik. Koncerterne afvikles på SIMAC, Nordre Havnevej 4 i Svendborg. Sydfyns frodige jazz - og verdensmusikoase er året igennem befolket med landets fremmeste musikere, nye spændende navne og grænsesøgende bands samt anerkendte musikere fra udlandet
Viser 2 events
fra/efter 18. sep. 2024
19
SEP
Musik |
Jazz
Singers
Giant Steps på nyt SIMAC, kl. 20-22.
Seks professionelle solister med en helt egen lyd, stil og udstråling hopper ud i overbevisende fortolkninger af kendte jazzklassikere og pophits. Det hele sker udelukkende ved hjælp af stemmens kraft, sang og klang.
Igennem årtier har Singers været en vigtig del af den danske a cappella-scene. Mange vokalgrupper har taget deres udgangspunkt i sangere hentet fra korverdenen, men Singers har altid været båret af en grundstamme af leadsangere med et knivskarpt individuelt udtryk og et stort solistisk overskud. Sangerne kommer fra forskellige dele af musikmiljøet som Blast, Postyr, Bryan Rice og Voices of Joy og BaSix. De sidste 10 år har gruppen været på turneer i både Danmark, Sverige, Tyskland, Taiwan, Singapore og Hong Kong. Værsgo, der venter en koncert fuld af nærvær, musikalsk skønhed, stramme beats og store ballader.
Britt Hein: vokal
Helle Henning: vokal
Mads Enggaard: vokal
Anders Ørsager: vokal
Claus Storgaard: vokal
Ulrich Lauridsen: vokal
Britt Hein: vokal
Helle Henning: vokal
Mads Enggaard: vokal
Anders Ørsager: vokal
Claus Storgaard: vokal
Ulrich Lauridsen: vokal
26
SEP
Musik |
Verdensmusik/Latin
Magic Sound Orquestra
Giant Steps på nyt SIMAC, kl. 20-22.
Her er en ganske ny trio bestående af musikere fra øverste hylde i deres respektive verdenshjørner, og som hver især behersker instrumentet til fulde og formår at sprænge rammerne for musikken Sammensætningen af vibrafon, bas og trommer er i sig selv ikke.
Helt ukendt, men med rødderne i den afrocubanske musiktradition og den euro-amerikanske jazz bliver såvel de rytmiske elementer som de melodiske arrangerede og improviserede forløb afleveret med en slagkraft og et overskud, man sjældent møder i latinjazzen. Morten Grønvad er en internationalt anerkendt jazzvibrafonist, der bl.a. er kendt herhjemme fra fusionsgruppen The End, mens den herboende cubanske bassist Yasser Pino har spillet med en perlerække af de store cubanske orkestre - og er samtidig en flittig og skattet sideman i mange danske sammenhænge. Den cubanske trommeslager Calixto Oviedo, der har været medskaber af stilarten timba, mestrer alt fra jazz til de hotteste cubanske rytmer og har optrådt med ingen ringere end NG la Banda og Buena Vista Social Club.
Morten Grønvad: vibrafon
Yasser Pino: bas
Calixto Oviedo: trommer
Morten Grønvad: vibrafon
Yasser Pino: bas
Calixto Oviedo: trommer