FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
![](https://www.kultunaut.dk/perl/images/stedlogobig/w150_2326.gif)
MusikTeatret Albertslund
Bibliotekstorvet 1-32620 Albertslund
Tlf: 43 64 02 44
GPS-info: Lat 55.6567, Lon 12.3558
Åbent: Dgl. kl. 16-21
Musikteatret Albertslund præsenterer store internationale gæstespil samt danske turné forestillinger
![Kultunaut](https://www.kultunaut.dk/images/nautlogo/nautlogo-989898-trans.png)
Viser 45 events
fra/efter 16. jul. 2024
![Amin Jensen - Liv og karriere mod alle odds](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced381381668d2cb7d8b75large.png)
31
AUG
Diverse |
Foredrag
Amin Jensen - Liv og karriere mod alle odds
MusikTeatret Albertslund, kl. 14.15.
Er der en særlig humor-vitamin i vandet i Albertslunds vandhaner? I hvert fald har en perlerække af landets allersjoveste komikere haft sin opvækst Albertslund og Amin Jensen er en af de helt store! Pris: Gratis, dog med billet.
Amin har været med lige siden stand-up'ens spæde start i Danmark i begyndelsen af 1990'erne og har en usædvanlig bred vifte af kompetencer - f.eks. parodierer han fænomenalt, ligesom han lægger stemmer til tegnefilm, og så synger han opera, og er i det hele taget gennemmusikalsk, hvilket hele Danmark fik glæde af, da han i en årrække var quizmaster for tv-programmet "Hit med sangen". Det får Albertslund i øvrigt sin egen version af i den kommende sæson, hvor Amin og MusikTeatret inviterer til Hit med Banko! Den 31. august optræder Amin Jensen med en specialudgave af foredraget "Liv og karriere mod alle odds", som handler om hans opvækst i Albertslund og videre liv + en række stand-up-indslag til lejligheden. Det bliver muntert og festligt, præcis som det skal være på sådan en jubilæumsdag - og så er der gratis adgang! Men det er en god idé at booke plads, da Storebio - hvor arrangementet foregår - hurtigt kan blive fyldt op med sine 231 pladser
![Safri Duo](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced381381668d2e490da6dlarge.png)
31
AUG
Musik |
Andet/Ukendt
Safri Duo
MusikTeatret Albertslund, kl. 15.30.
Der er smæld på musikken, når Safri Duo indtager MusikTeatret med trommer og slagtøj og tracks i hed dance-trance og elektronisk pop. Pris: Gratis, dog med billet. Hvem kender ikke kæmpe-hittet "Played-A-Live", som ryddede hitlisterne i 2000 og 2001?
Safri Duo vandt stribevis af priser og solgte mere end 1,1 millioner eksemplarer af singlen på verdensplan og fortsatte succesen med nye hits og samarbejder med andre verdensstjerner. Senest, i januar i år, optråde duoen med Played-A-Live på Kongens Nytorv I forbindelse med H.M. Dronning Margrethes abdikation. Og denne sommer udkom i øvrigt singlen Lonely Days, som de har netop har optrådt med i Madrid, og flere splinternye numre er på vej! Der er kort sagt garanti for høj puls, fest og fede rytmer - og så er koncerten endda ganske gratis for publikum i anledning af jubilæet. Blot er det en god idé at booke en plads, da salen risikerer at blive fyldt til bristepunktet denne lørdag kl. 16.30
![360 Allstars](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced381381668bcb0b465e8large.png)
31
AUG
Teater |
Show/stand up
360 Allstars
MusikTeatret Albertslund, kl. 20.
Lørdag den 31. august 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 170 kr + evt. gebyr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
http://www.youtube.com/watch?v=8G5c1WrvYME
Sted:
Jubilæumsafslutning med 360 Allstars! Internationalt street-show erobrer scenen med BMX, basketball, breakdance, akrobatik, trommeshow og meget mere. Billetter: 150 kr. + gebyr.
360 Allstars får din verden til at spinne med sit urbane street-show, hvor atleter og artister udforsker de fysiske grænser for alle former for rotation. Det er et enestående show, som fusionerer forskellige typer af street-kultur - spektakulære, høj-energiske udfoldelser på bmx-cykler, kæmpe hulahopringe, jonglering, breakdance i kombination med videoprojektioner og heftig musik. Det er en genopfindelse af cirkus-genren, hvor gadekulturens udtryk løftes op på et elite-ekvilibristisk niveau, hvor alting er i bevægelse og intet står stille - bortset måske fra tiden. Oplev en stærkt underholdende og svimlende aften, som sætter et værdigt og eftertrykkeligt punktum for MusikTeatrets 50 års jubilæumsfejring. 360 Allstars er et internationalt hit-show af højeste kaliber, som netop nu turnerer verden rundt på sin 10 års jubilæumsturné, og som MusikTeatret har været så heldige at kunne fange ind til sit eget 50 års jubilæum.360 Allstars har udsolgte shows på de store internationale scener - fra Broadway over Edinburgh til Sydneys operahus. Showet er indtil videre set af mere end 1 million mennesker over hele verden! 360 ALLSTARS! - teaser video
![Sallys far](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced381381664645bd1cb40large.png)
25
SEP
Børn | Børneteater
Sallys far
MusikTeatret Albertslund, kl. 17.
Tag hele familien til teaterforestilling baseret på de populære Sallys Far-bøger. Billetter: 230 kr./ung 130 kr. + gebyr.
De populære bøger "Sallys Far" er udgangspunktet for denne sprudlende forestilling med masser af sjov og ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett og Eskild Dohn. Her møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er som andre fædre. Han er faktisk helt vildt pinlig.! F.eks. når han pludselig vil være youtuber eller beslutter sig for ikke at være voksen mere. Kedelig, det er han ikke! Forestillingens humor rammer hele familien, og der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små. Louise Schouw Teater. Iscenesættelse: Louise Schouw. Scenograf: Niels Secher. Dramatisering: Gunvor Reynberg. Musik: Sigurd Barrett & Eskild Dohn. Koreograf: Rebekka Lund. Lysdesign: Kristian Specht. Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Marianne Gonnov Bøgelund, Morten Bo Koch og Anton Sager. Alder: Fra 4 år. Varighed: 70 min uden pause
![Pianoman'en - hyldest til Billy Joel](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced3813816649ddd1b7ae3large.png)
28
SEP
Musik |
Andet/Ukendt
Pianoman'en - hyldest til Billy Joel
MusikTeatret Albertslund, kl. 16.
Pianoman'en fra New York. En gennem-musikalsk fortælling og koncert-hyldest til sangeren Billy Joel. Billetter: 285 kr./ung 200 kr. + gebyr.
Pianoman'en fra New York er en musikalsk fortælling om Billy Joel - en knægt fra Bronx, der helst ville være professionel bokser, og som i stedet gik hen og blev hele USA's Piano Man med hits som Just The Way You Are, Uptown Girl, Tell Her About I", New York State Of Mind og selvfølgelig: Piano Man, som lægger navn til hele koncertfortællingen. Oplev den musikalske historie om Billy Joels liv og karriere, om opture og nedture gennem 25 uimodståelige hits, som på scenen bliver spillet og fortolket af en suveræn kvartet af professionelle sangere og musikere: Marianne Lewandowski, Morten Bytofte, Rune Vestergaard og Niels Rabhech m.fl. MusikTeatret dækker op med hyggelige caféborde til en koncertforestilling med masser af uimodståelige hits, sat i scene fra en bar midt på Manhattan. Musical Denmark. Medvirkende: Morten Bytofte, Marianne Lewandowski, Rune Vestergaard Schmidt, Niels Rahbech. Komponist: Billy Joel m.fl. Dramatiker, forfatter: Michael Bentholm. Producent: Michael Bentholm. Musikalsk arrangør: Niels Rahbech. Alder: Fra 18 år. Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl pause
![Jacob Haugaard Band](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced3813816647552860425large.png)
4
OKT
Musik |
Andet/Ukendt
Jacob Haugaard Band
MusikTeatret Albertslund, kl. 20.
Komiker, musiker, folketingspolitiker. En sand original besøger MusikTeatret med sit nye band. Billetter: 330 kr./ung 160 kr. + gebyr. "Det er hammerhammerfedt, jeg kysser dig om lidt!" Ja, sådan laver man en succes - typisk for Jacob Haugaard.
Eller: "Haveje" endnu en sang skrevet og komponeret af Jacob Haugaard, men gjort berømt af Kim Larsen i filmen "Midt om natten" fra 1983. Jacob Haugaard har mange sange på samvittigheden, og så er han ikke mindst enestående som entertainer og komiker - umulig at beskrive, gang på gang overraskende med sine idéer og påfund. Komiker, musiker, komponist, tekstforfatter. og såmænd også folketingspolitiker i 90'erne, hvor han blev den første dansker, der opnåede at blive valgt ind uden et parti i ryggen - bl.a. med valgløfter som "medvind på cykelstierne". Jacob Haugaard er kort sagt en oplevelse - ikke mindst i disse politiske tider med sine historier fra hans tid i folketinget. Ved denne lejlighed har Jacob Haugaard som noget helt nyt samlet sit eget band, der nu drager landet rundt til en række forskellige koncertsteder - selvfølgelig også til Albertslund, hvor salen er indrettet med hyggelige caféborde til lejligheden. Men sig har han et materiale, der byder på hits fra bagkataloget, og naturligvis en masse røverhistorier. TT Booking. Medvirkende: Hans-Jørgen Brændsgaard, bas. Jon Brændsgaard Toft, trommer. Lars Kirkegaard, harmonika og orgel. Kristine Thastum, sang. Mikkel Rørbæk, guitar. Varighed: 1 timer og 50 minutter inkl. pause
![Filmscreening: A way to die. The films of John Balance & Peter Christopherson](https://www.kultunaut.dk/perl/images/dbc/W160H160_files716500original3cde0df6be24be7b85343073747cd60d6ae84098.jpeg)
5
OKT
Film |
Andre Film
Filmscreening: A way to die. The films of John Balance & Peter Christopherson
MusikTeatret Albertslund, kl. 19-23.
Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 19-23.
Pris: Entré: 90 kr
Køb/bestil billet
Arrangør:
Albertslund Bibliotek
Sted:
Kunstfilm fra personerne bag de engelske kultbands Coil og Throbbing Gristle.
Musiker og kunstner John Balance og hans partner filmskaber m.m. Peter Christopherson var nøglepersoner i kultformationerne Coil og Throbbing Gristle på den engelske industrielle musik- og kunstscene i 1980erne.
De efterlod sig et fantastisk hidtil upåagtet arkiv af kortfilm og øjebliksbilleder, foreviget på 8mm- og 16mm-film, der nu er samlet med nye kompositioner af kultduoen og for første gang vises i Nordeuropa. Med en vekslen mellem medicinsk kunst, homoerotiske optrædender og bodyhorror dokumenterer et unikt miljø med en rå, sensuel og hallucinerende æstetik, der deles af filminstruktører som Derek Jarman og Kenneth Anger og forfattere som Jean Genet og Yukio Mishima.
A Way To Die indeholder en række hidtil upublicerede kompositioner af de to kunstnere og er et helt unikt dokument. Æstetikken er sensuel, foruroligende og dybt bevægende.
Filmen introduceres på engelsk af forlæggerne Xavier Laradji og Maxime Lachaud fra forlaget Timeless Editions, der har restaureret de filmede arkiver. Inden filmen er der mulighed for at høre et helt nyt ambient live-set fra det danske band Of The Wand And The Moon.
Aldersgrænse 18 år. Der kan forekomme kontroversielle sekvenser.
Program:
kl. 19: Dørene åbnes
kl. 19.30: Of The Wand And The Moon
kl. 20.30: Introduktion ved Xavier Laradji og Maxime Lachaud
kl. 21: Visning af A way to die - The films of John Balance & Peter Christopherson
kl. 22.30: Q&A med Xavier Laradji og Maxime Lachaud
Arrangeret i samarbejde med MusikTeatret Albertslund
De efterlod sig et fantastisk hidtil upåagtet arkiv af kortfilm og øjebliksbilleder, foreviget på 8mm- og 16mm-film, der nu er samlet med nye kompositioner af kultduoen og for første gang vises i Nordeuropa. Med en vekslen mellem medicinsk kunst, homoerotiske optrædender og bodyhorror dokumenterer et unikt miljø med en rå, sensuel og hallucinerende æstetik, der deles af filminstruktører som Derek Jarman og Kenneth Anger og forfattere som Jean Genet og Yukio Mishima.
A Way To Die indeholder en række hidtil upublicerede kompositioner af de to kunstnere og er et helt unikt dokument. Æstetikken er sensuel, foruroligende og dybt bevægende.
Filmen introduceres på engelsk af forlæggerne Xavier Laradji og Maxime Lachaud fra forlaget Timeless Editions, der har restaureret de filmede arkiver. Inden filmen er der mulighed for at høre et helt nyt ambient live-set fra det danske band Of The Wand And The Moon.
Aldersgrænse 18 år. Der kan forekomme kontroversielle sekvenser.
Program:
kl. 19: Dørene åbnes
kl. 19.30: Of The Wand And The Moon
kl. 20.30: Introduktion ved Xavier Laradji og Maxime Lachaud
kl. 21: Visning af A way to die - The films of John Balance & Peter Christopherson
kl. 22.30: Q&A med Xavier Laradji og Maxime Lachaud
Arrangeret i samarbejde med MusikTeatret Albertslund
![Tina - The Queen of Rock'n'Roll (Tribute)](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced3813816647584a78c83large.png)
8
OKT
Musik |
Andet/Ukendt
Tina - The Queen of Rock'n'Roll (Tribute)
MusikTeatret Albertslund, kl. 20.
Tina - The Queen of Rock 'n' Roll. Det kommer ikke til at gå stille af sig, når Tina Turner hyldes i dette show med dans, stort live-band og en fantastisk solist i front. Billetter:330 kr./ung 160 kr. + gebyr.
Få en fuldstændig elektrificerende Tina Turner-koncertoplevelse med alle de største hits fra 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne. Caroline Boroles kraftfulde, rå vokal, energiske dans og intense tilstedeværelse på scenen - kombineret med et exceptionelt liveband, en fuld blæsersektion, backingvokalister og dansere - gør dette show til den ultimative hyldest og en garanteret festlig aften i byen. Glæd dig f.eks. til de vilde rocknumre og sjælfulde R&B hits, der gjorde karismatiske Tina Turner til et af det 20. århundredes største musiknavne: Simply the Best, What's Love Got to Do With It, River Deep Mountain High, Proud Mary, Nutbush City Limits, We Don't Need Another Hero, What You Get is What You See, Private Dancer og mange flere. Showets stjerne, den sydafrikanske sangerinde Caroline Borole, havde knapt gennemført sin musikuddannelse i Johannesburg, før hun blev opdaget af produktionsselskabet Showtime Australia og blev hentet ind som backing vokalist i nogle af selskabets største produktioner.Da Showtime så påbegyndte castingen til TINA - The Queen of Rock 'n' Roll Show, var sangerinden med hendes kraftfulde stemme og atletiske sceneperformance helt indlysende til hovedrollen. Hele Caroline Boroles karriere udspringer faktisk af den gnist, som tændtes i hende, da hun første gang som 10-årig hørte albummet "The Soul of Ike & Tina Turner", som faderen spillede for hende. TINA - The Queen of Rock n' Roll turnerer i USA, Canada, Australien og Europa og lægger altså heldigvis også vejen forbi Albertslund, hvor salen i hyggelig cafébordsopstilling tager imod det fantastiske show med både følsomme og højtempo sange i kombination med en imponerende koreografi. CSB. Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause
![Dødsdansen](https://www.kultunaut.dk/perl/images/billetten/W160H160_imageseventadvanced381381664c4ac181a0dlarge.png)
9
OKT
Teater |
Dans
Dødsdansen
MusikTeatret Albertslund, kl. 19.30.
Passioneret og smuk danseforestilling baseret på August Strindbergs klassiker. Billetter: 295 kr./ung 160 kr. + gebyr.
Tag med på en stærk, følelsesmæssig rejse, hvor magt, mareridt, ødelæggelse og tabt kærlighed væver sig ind i historien om Alice og Edgar, som efter 25 års ægteskab står over for skæbnesvangre beslutninger, som udfordrer deres liv. Danseforestillingen fortolker August Strindbergs klassiske mesterværk fra 1901 og fortæller den hjertegribende historie om ægteparret og den unge slægtning Kurt, som træder ind i parrets isolerede verden, tænder farlige følelser, hvormed et lidenskabeligt trekantsdrama opstår. På scenen danser et internationalt ensemble på tværs af generationer og med en blanding af forskellige dansestile og kulturer. Forestillingen indfanger essensen af Strindbergs værk med nutidig og samtidig tidløs koreografi og et meget fysisk gribende teater. Musikken af Christian Tronhjem lægger en ekstra dimension til oplevelsen og inkluderer i øvrigt et par udvalgte sange af Nina Simone. "Dødsdansen" forener Strindbergs dybe tematik med dans og koreografi i en forestilling, der vækker både sindet og hjertet men sin fusion af dans, musik og drama, der trækker os ind i en intim verden af passion, konflikt og skønhed. Gratis introduktion til forestillingen kl. 19.00. Holstebro Dansekompagni. Koncept og idé: Marie Brolin-Tani og Melody Putu. Koreografi og iscenesættelse: Thomas Bentin. Medvirkende og medskabende dansere: Marie Brolin-Tani, Melody Putu og Lionel Ah-Sou. Musik og lyddesign: Christian Tronhjem. Kostumedesign: Åsa Gjerstad. Lysdesign: Hans-Olof Tani. Koreografisk konsulent og producent: David Cornelius Price. Alder: fra 15 år. Varighed: 70 minutter uden pause
![Morten Münster og ham den anden](https://www.kultunaut.dk/perl/images/user/W160H160_ZFoFQM8R0V7GVYxsn0Q5AAAAABA-Ze78why3QT4ugr2HZ0xPbgAAABs.png)
11
OKT
Musik |
Andet/Ukendt
Morten Münster og ham den anden
MusikTeatret Albertslund, kl. 17.
Fredag den 11. oktober 2024, kl. 17.
Pris: Entré: 269-299 kr + evt. gebyr
Køb/bestil billet
Hjemmeside:
https://www.godtshow.dk/
Sted:
Dørene åbnes kl. 16:00 (1 time før showstart). KONCERT varighed: 75 min. MEET n GREET kl. 18:30-20:30. Oplev det sensationelle show: "Morten Münster og ham den anden" - En koncertfuld fest!
Kære publikum, børn og unge, forældre og bedsteforældre - tag del i årets mest festlige begivenhed: Glæd jer til en dag fyldt med hits, humor og en eksklusiv chance for at møde stjernerne personligt! Morten Münster, Danmarks absolut største YouTuber, og ham den anden, aka Tobias Madsen, har slået sig sammen for at skabe et nyt spektakulært show, der vil forbløffe og underholde i en grad, I aldrig har set før! Morten Münster behøver ingen introduktion - med et utroligt talent for at bringe smil på folks ansigter er han en absolut superstjerne med over 4.500.000 månedlige visninger på YouTube! Men hvem er så "ham den anden"? Godt spørgsmål! Tobias Madsen er måske ikke Danmarks største YouTuber, men han er uden tvivl en af de mest underholdende og charmerende personligheder, producere, sangskrivere, jokemagere, som vi alle kender fra nogle af Danmarks vanvittigt sjove - og mest sete - videoer på YouTube. En musikalsk duo som ingen anden, der har formået at skabe deres egne hits og have det sjovt undervejs! NYT KÆMPESHOW - Hvad kan I forvente?. En koncertfuld fest med Morten Münster og ham den andens største hits og overraskende humoristiske talenter. En festlig atmosfære med masser af sjov, interaktion og latter - som helt sikkert vil blive en mindeværdig dag for hele familien og vennegruppen! Uimodståelig charme og skøre påfund (vi lover, det bliver storslået!). Saml familien og vennerne og vær klar til at feste! Tag hele familien, bedsteforældre, venner og veninder med til en uforglemmelig dag, hvor musik og sjov forenes i en perfekt symfoni. "Morten Münster og ham den anden" leverer ikke kun musikalske ørehængere, men også en showoplevelse, der vil bringe smil på tværs af generationer. Eksklusiv Meet n'Greet: Mød dem efter showet! Billetsalget er i gang, men det er ikke bare billetter, det er nøglen til en enestående chance for at møde Morten Münster og Tobias Madsen personligt! Der er ikke mulighed for autografskrivning, men i stedet være mulighed for selfies efter showet til en eksklusiv meet n' greet, hvor I vil kunne snakke og få taget billeder sammen - og dele øjeblikke med YouTube-legenderne selv. En oplevelse, der vil gøre dagen uforglemmelig! Billetsalget er i gang - sikr jer pladserne nu! Tag familien med og inviter vennerne til en koncert, der lover masser af hits, latter og mindeværdige øjeblikke. Køb billetter til en by nær jer og vær klar til at danse, synge med og grine til årets mest festlige begivenhed! Tag del i historien - Oplev Morten Münster og ham den anden live! Vi glæder os til at se jer til en koncertfuld fest, som I sent vil glemme! Kørestolspladser sælges via Billetten Callcenter på tlf. 70 20 20 96. Telefontider. Mandag kl. 10:00-16:00 | Tirsdag-fredag kl. 10:00-15:00. Callcentret kan også kontaktes pr. mail på service@billetten.dk. Læs mere på http://www.godtshow.dk og http://www.rugholmmanagement.dk