FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
MusikTeatret Albertslund
Bibliotekstorvet 1-32620 Albertslund
Tlf: 43 64 02 44
GPS-info: Lat 55.6567, Lon 12.3558
Åbent: Dgl. kl. 16-21
Musikteatret Albertslund præsenterer store internationale gæstespil samt danske turné forestillinger
Viser 45 events
fra/efter 17. jul. 2024
22
OKT
Teater |
Skuespil
16:29
MusikTeatret Albertslund, kl. 19.30.
Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 55 kr, Gruppe, Børn/Unge: 40 kr, Gruppe, Voksen: 85 kr, Løssalg: 125 kr
Køb/bestil billet
Arrangør:
Mungo Park Allerød
Sted:
Talent-Reumert vindende fortælling. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 70 min uden pause.
Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord.
Monologen 16:29 handler om dødsdriften hos ungdomsgenerationen i den fattigste del af Frankrig. En generation fanget i friluftsfængsler, hvor de fleste overlever ved at høre romantisk popmusik og drømme om et traditionelt familieliv. Men oprøret ulmer hos en generation, der har fået nok og ønsker forandring
Medvirkende: Amira Jensen
Instruktør: Anna Malzer
Lysdesigner: Mads Eckert
Lyddesigner: Nanna-Karina Schleimann
Monologen 16:29 handler om dødsdriften hos ungdomsgenerationen i den fattigste del af Frankrig. En generation fanget i friluftsfængsler, hvor de fleste overlever ved at høre romantisk popmusik og drømme om et traditionelt familieliv. Men oprøret ulmer hos en generation, der har fået nok og ønsker forandring
Medvirkende: Amira Jensen
Instruktør: Anna Malzer
Lysdesigner: Mads Eckert
Lyddesigner: Nanna-Karina Schleimann
25
OKT
Teater |
Musical
Skammerens Datter
MusikTeatret Albertslund, kl. 19.
Oplev succes-musikforestillingen, som hylder viljen og modet i Dinas tapre kamp imod ondskaben og den uhyggelige Drakan. Billetter: 295 kr./ung 160 kr. + gebyr.
Forfatteren Lene Kaaberbøl er dronningen af dansk fantasy takket være hendes enestående evne til at tegne sanselige og levende universer, hvor mod, viljestyrke og kampen mellem det gode og det onde ofte er gennemgående temaer. I Skammerens Datter handler det om skammerpigen Dina, som har arvet sin mors evne til at gennemskue folks løgne, når hun ser dem i øjnene, hvilket sammen med et usædvanligt mod hjælper hende i kampen mod den onde Drakan. Middelalderfortællingen med al sin eventyrlighed, overtro og ridderlighed passer perfekt til en familiemusical, og flere end 120.000 publikummer oplevede da også forestillingen efter at den i 2011 havde premiere på Østre Gasværk Teater. Nu er chancen her igen, i MusikTeatret i Albertslund, hvor man kan opleve Dinas vilde bedrifter folde sig ud på scenen. Bellevue Teatret. Instruktion: Mads M. Nielsen. Dramatisering og musik: Lasse Aagaard. Dramatisering og tekst: Thomas Høg og Sune Svanekier. Koreografi: Rasmus Henriksen. Scenografi: Gøje Rostrup. Visuelt koncept og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen. Dyr og hovedtøj: Karin Ørum. Dragebyggere: Kent Wendel og Ane Løkken. Lysdesign: Bjarna Olsen og Mikkel Bedsted. Lyddesign: Thomas Goschebart. Orkester- og vokalarrangement: Christian Berg. Medarrangør, backing track producer, Skammer-lydeffektdesign: joseg Aarskov. Romanforlæg: Lene Kaaberbøl. Alder: Fra 9 år. Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
26
OKT
Diverse |
Banko
Hit med banko - Amin Jensen
MusikTeatret Albertslund, kl. 13.
Hit med banko. MusikTeatret og Amin Jensen præsenterer 4 lørdage, hvor der er skruet helt op for den gode stemning i MusikTeatrets foyer. Billetpris: 150 kr. + gebyr. To lys på et bord, Kvinde Min eller We shall overcome?
Gæt sange, syng med og spil banko i håb om at det netop er dig, der får fuld plade og sjove præmier med hjem. Amin Jensen er vært, når foyeren fire lørdage kl. 13-15 forvandles til banko-hal og Amins musikalske venner på scenen sætter tonen an til fællessang. Ved hvert arrangement præsenteres en ny aktuel Albertslundgæst, som kommer på slap line under Amins kyndige ledelse. Der er kaffe på kanden, fadølsanlægget snurrer, banko-pladerne er pudset af og foyeren er klar til et par timer i muntert selskab med fællessang, spil og godt selskab. For børn og voksne i alle aldre. Arrangementets varighed: ca. 2 timer. Dato & tidspunkt - 26. oktober 2024 30. november 2024 22. marts 2025 26. april 2025. Alle dage kl. 13.00-15.00
1
NOV
Teater |
Opera/Operette
Madama Butterfly - Den Jyske Opera
MusikTeatret Albertslund, kl. 19.30.
Madama Butterfly. En af de mest elskede operaer i verden om den japanske geisha, som forelsker sig og bliver så grueligt svigtet af den selvoptagne amerikanske løjtnant. Billetter: 330 kr./ung 160 kr. + gebyr.
Det er altid noget særligt, når Albertslund får besøg af en hel opera i sit MusikTeater og publikum kan nyde det fulde udtræk med stort symfoniorkester foran scenen og det store drama, som udspiller sig på selve scenen. Denne gang er det den måske mest elskede opera i verden, Madame Butterfly, som lægger vejen forbi. Verdenspremieren i 1904 på La Scala i Milano var en legendarisk fiasko, men mesterværket er sidenhen blevet en sand klassiker og helt utroligt populær - det siges, at den bliver opsat én gang daglig et eller andet sted i verden. Det er en opera om kærlighed og om svigt: Den japanske geisha Madame Butterfly forelsker sig inderligt i den amerikanske flådeofficer Pinkerton, hvis skib har lagt til i Nagasaki. Han ender dog med at svigte hende og vende tilbage til sin amerikanske hustru - uden at vide, at Butterfly er gravid. Operaen er fuld af udødelige melodier og helt vidunderlig, dramatisk musik, som sætter scenen for den dramatiske fortælling. Det opmærksomme øre vil kunne høre, at Puccini har inkorporeret japanske melodier i musikken og man kan høre inspiration fra den japanske musiks univers, som bygger på andre skalaer, en den vestlige musiks dur og mol-univers. Historien har i øvrigt inspireret til bl.a. hele tre stumfilm, en animationsfilm, utallige spillefilm, balletter, musikdramaer og romaner samt en japansk tv-serie. En af de kendteste spin offs er West End- og Broadway-musicalen Miss Saigon fra 1989, hvor fortællingen er flyttet til Vietnam under Vietnamkrigen. Gratis introduktion til forestillingen kl. 19.00. Den Jyske Opera. Musik: Giacomo Puccini. Libretto: Giuseppe Giacosa og Luigi Illica. Instruktør: Ulrich Peters. Dirigent: Christopher Lichtenstein. Scenograf: Rifail Ajdarpasic. Kostumedesigner: Ariane Isabell Unfried. Lysdesigner: Anders Poll. Medvirkende sangere: Chunxi Stella Hu/Viktorija Kaminskaite, Iurie Ciobanu/Anders Kampmann, Anton Eriksson/Rhys Jenkins, Vera Egorova / Sophiya Palamar, Norbert Schmittberg, Andreas Winther, Jens Jagd, Estrid Molt Ipsen, Lars Fentz Krogh, Morten Wang, Jani Kyllönen, Lina Valantiejute, Eline Denice Risager, Birgitte Mosegaard Pedersen. Den Jyske Operas Kor. Odense Symfoniorkester. Varighed: Operaen er i 3 akter og varer 2 timer og 40 minutter inkl. pause. Operaen synges på italiensk med danske overtekster
7
NOV
Teater |
Show/stand up
Ørkenens Sønner - Fingeren på pølsen
MusikTeatret Albertslund, kl. 20.
De fire tapre logebrødre kalder til samling med franske fristelser på menuen! Billetlink: Køb billet her: https://www.ticketmaster.dk/event/orkenens-sonner-fingeren-pa-polsen-billetter/534827. Billetter: fra 608 kr. inklusive gebyr.
I en tid hvor alle lukker for gassen og sparer på strømmen, kan det være svært at bevare optimismen og håbet om bedre tider. Men frygt ikke! Hjælpen er på vej! Den hæderkronede sangerloge Ørkenens Sønner har besluttet at tage handsken op og lave et nyt show, der vil blæse alle dårligdomme og gustne tanker af banen. Der vil ikke blive skruet ned for varmen, men til gengæld op for charmen! De tapre logebrødre vender denne gang blikket mod det sanselige Paris. I et festfyrværkeri af franske fristelser vil de fremføre historiske og pikante optrin, og som altid med den bevidsthed, at det gælder om at have Fingeren på Pølsen. Borgere - Bønder - Godtfolk og Parkeringsvagter! Ørkenens Sønner kalder til samling! Agenzy ApS. Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause
9
NOV
Musik |
Andet/Ukendt
Zdravko Colic Live i Musikteatret
MusikTeatret Albertslund, kl. 21.
ZDRAVKO COLIC. Live i MusikTeatret. Balkan Night og Kaponi Live er glade for at kunne annoncere, at legendariske Zdravko Colic kommer til Musikteatret Albertslund, København. Lørdag den 9. november 2024.
Billetter: Ståpladser + Balkon + Sektion B. 449 kr. + gebyr. Sektion A. 499 kr. + gebyr. Det er over 20 år siden, Zdravko sidst var i København, så vi forventer enorm efterspørgsel efter billetter til denne fantastiske koncert. Sørg for at sikre dine billetter i god tid, da der er begrænset antal til denne storslåede aften! Dørene åbner kl. 19:00 Koncerten starter kl. 21:00 Kun for personer over 18 år Bordbestilling/VIP-bestilling - +45 53 56 09 05. Vi tilbyder både stå- og siddepladser, med mulighed for at vælge VIP siddepladser, på borde midt i salen, der giver dig den bedste oplevelse af koncerten. Denne eksklusive VIP-sektion kan kun bestilles, på telefon +45 53 56 09 05. Velkommen til Balkan Night & Kaponi Live
14
NOV
Børn | Børneteater
Karius & Baktus
MusikTeatret Albertslund, kl. 17.
Karius og Baktus. En klassiker som alle børn elsker at se igen og igen. Billetter: 230 kr./ung 130 kr. + gebyr.
Generation efter generation har nydt godt af Thorbjørn Egners vidunderlige bog om de to mikroskopiske tandtrolde inde i munden på Jens, som råber: "Vi vil ha' wienerbrød". Pelle Koppels teaterudgave af historien har snart så mange år på bagen, at den også er blevet en klassiker. Forestillingen spiller jævnligt i det ganske land og er et veritabelt hit hos børne- og familiepublikummet. Også i Albertslund! Vi møder drengen Jens, som elsker slik og kage, men som hader at børste tænder. De to tandtrolde Karius og Baktus hader også tandbørsten, for de har bygget huse i Jens' tænder og har en fest inde i hans mund. Men det gør ondt i tænderne og Jens må til tandlægen. Scenografien er fuld af farver og læner sig op ad bogens illustrationer. Manuskriptet har Thorbjørn Egner selv taget sig af og der er god plads til sang og musik undervejs. Teater V. Medvirkende: Sune Kofoed og Alexander Krumhausen. Instruktør: Pelle Koppel. Scenograf: Johan Kølkjær. Musikalsk arrangement: Christian Hartmann. Dramatiker: Thorbjørn Egner. Alder: fra 4 år. Varighed: 40 minutter uden pause
15
NOV
Teater |
Skuespil
Næste år bliver øllet bedre
MusikTeatret Albertslund, kl. 19.30.
Herligt underfundigt drama af Erling Jepsen om midtlivskrise og ølbrygning. Billetter: 295 kr./ung 160 kr. + gebyr. Der sidder to mænd i en mandehule og smager på øl.
Det kunne være indledningen på en dårlig vittighed, men i Erling Jepsens Næste år bliver øllet bedre er det skam ramme alvor for de to midaldrende mænd, Orla og Jørgen. De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Den lidenskabelige interesse for hjemmebrygning drukner hverdagens sorger og livets bekymringer om børnene, der tager afstand fra deres fædre, konerne der er utro, og cheferne der er tyranniserende. I deres iver efter at få øllet til at blive bedre end sidste år, prøvesmager de på livet løs, og snart ligner det mere en afhængighed end en hobby. I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, hvor vinglasset aldrig er tomt, og kvinderne altid er varme. Virkeligheden er dog langt køligere, for det viser sig, at Orla og Jørgens øl-eventyr har ført til, at de er havnet på en afvænningsklinik. Erling Jepsen fik sit folkelige gennembrud med roman Kunsten at græde i kor, som blev filmatiseret i 2007. Hans dramatik er, ligesom hans romaner, ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. De mennesker, vi møder gennem Jepsens spidsfindige blik, gør ikke stort væsen af sig, men de gør indtryk. Det gælder også Jørgen og Orla, der muligvis befinder sig i en mandlig midtlivskrise, men holder sammen i håbet om, at 'næste år bliver øllet bedre'. Folketeatret. Instruktør: Joy-Maria Frederiksen. Scenograf: Marianne Nilsson. Dramatiker, forfatter: Erling Jepsen. Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause
17
NOV
Teater |
Show/stand up
Skibet er ladet med Pelle
MusikTeatret Albertslund, kl. 16.
Stærkt underholdende og satirisk one-woman show med Trine Gadeberg. Billetter: 330 kr./ung 160 kr. + gebyr.
Da sangerinden, revyskuespilleren - ja, multikunstneren Trine Gadeberg i 2022 for første gang tog sin elskelige karakter og internetfænomenet Pelle på 5 1/2 år ud på landevejen med showet: Verden ifølge Pelle, sikrede over 28.000 mennesker sig en billet! I over 2 timer spillede Trine samtlige karakterer i en tour de force af et one-woman show, for med næsten 30 år i branchen, som en af landets mest benyttede komikere og entertainere, så er selvgjort nemlig velgjort. Og som Pelle ville have anskuet det i sit barnesind, så er der ingen grund til at stoppe mens legen er god, så nu gør Trine det igen! Publikum får dermed chancen for igen at opleve de voksnes verden igennem det uskyldige barnesind, som er Pelles. Ingen er nemlig fredet, når Pelle denne gang har fået hyre som en del af underholdningen ombord på et cruiseskib i middelhavet, der vægter nonstop buffet og ekstra klor i den tilpissede pool, højere end selve sikkerheden om bord. Pelle får selskab af en lang række andre karakterer, som sammen med ham skal synge, trylle og danse sige igennem underholdning på skibet der aldrig sover. Trine Gadeberg fik oprindeligt idéen til Pelle, da hun arbejdede som pædagogmedhjælper og fik opsnappet guldkorn af børnene i institutionen. Efter kort tid blev han - dengang under navnet Svend Bent - til en reel revyfigur, som optrådte i lokalområdet. Pelle, som vi kender i dag, blev dog til under Kerteminderevyen i 2017 og året efter sluttede Kasper Le Fevre sig til som tekstforfatter på figuren. Pelle har sidenhen fået et mere politisk satirisk udtryk - og med et glimt i øjet sætter Gadeberg og Le Fevre fokus på, hvordan børn opfatter den måde, voksne taler til og med hinanden om samfundsaktuelle emner. I 2018 fik Trine Gadeberg "Årets Revykunstner", også kendt under navnet "Årets Dirch" for rollen som Pelle. Og i 2020 fik revyfiguren Pelle så sit helt store gennembrud på sociale medier, da hans nytårstale fik over tre millioner visninger og 70.000 delinger på Facebook. CSB Island Entertainment ApS. Varighed: ca. 2 timer inkl. pause
30
NOV
Diverse |
Banko
Hit med banko - Amin Jensen
MusikTeatret Albertslund, kl. 13.
Hit med banko. MusikTeatret og Amin Jensen præsenterer 4 lørdage, hvor der er skruet helt op for den gode stemning i MusikTeatrets foyer. Billetpris: 150 kr. + gebyr. To lys på et bord, Kvinde Min eller We shall overcome?
Gæt sange, syng med og spil banko i håb om at det netop er dig, der får fuld plade og sjove præmier med hjem. Amin Jensen er vært, når foyeren fire lørdage kl. 13-15 forvandles til banko-hal og Amins musikalske venner på scenen sætter tonen an til fællessang. Ved hvert arrangement præsenteres en ny aktuel Albertslundgæst, som kommer på slap line under Amins kyndige ledelse. Der er kaffe på kanden, fadølsanlægget snurrer, banko-pladerne er pudset af og foyeren er klar til et par timer i muntert selskab med fællessang, spil og godt selskab. For børn og voksne i alle aldre. Arrangementets varighed: ca. 2 timer. Dato & tidspunkt - 26. oktober 2024 30. november 2024 22. marts 2025 26. april 2025. Alle dage kl. 13.00-15.00