FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
![](https://www.kultunaut.dk/perl/images/steduploadlogo/w150_251286.png)
Galleri Arleth, Bregninge
Strandhuse 9, Bregninge4871 Horbelev
Tlf: 54 44 51 94
GPS-info: Lat 54.8039, Lon 12.0886
Åbent: Fredag - søndag kl. 10-16 (lukket 24. 31. december)
Det er altid spændende at besøge Galleri Arleth. Året igennem arrangeres nye udstillinger af moderne kunst, med malerier og skulpturer af både danske og internationale kunstnere. Ferniseringerne er ofte tilløbstykker med flere hundrede besøgende. På galleriet vises desuden altid en udstilling af Arleth smykkekunst. Håndlavede miniaturekunstværker til kroppen i ædle metaller, tilsat alt fra skrot til diamanter. Smykker udføres på bestilling. Indehaverne er også kendt for store kunstprojekter. Et eksempel er deres 6 meter høje, markante skulptur i glas og stål: Himmelfuglen, som er opstillet midt i Nykøbing Falster, i Jappes Mølle park.
Galleri Arleth ligger på Nordøstfalster, lige ved Halskov Vænge. I denne naturskov med ældgamle træer er der oplagte muligheder for vandreture mellem over 70 gravhøje og de mange fritgående får. Ganske tæt ved kan stranden opleves, og på Pomlenakke Traktørsted kan besøget afrundes med mad og drikke
![](https://www.kultunaut.dk/perl/images/stedupload/w300_251286.jpg)
![Kultunaut](https://www.kultunaut.dk/images/nautlogo/nautlogo-989898-trans.png)
Viser 1 event
fra/efter 6. aug. 2024
29
SEP
Udstilling |
Billedkunst
Vital udstilling!
Galleri Arleth, Bregninge, 10.00-16.00.
Lørdag den 3. august til søndag den 29. september 2024, 10.00-16.00.
Pris: Fri entré
Sted:
Den eminente portrætmaler Anne Gyrite Schütt revitaliserer naturen med sin store temaudstilling: Eng, mose & Hest.
Anne fortæller, at hun som barn lagde sig i en kornmark og lod regnen sile ned over sig. Hun har altid været optaget af det nære miljø og den natur, flora som fauna vi finder her på øerne, og som vi skal passe på. Hun fokuserer på alt det hun har en dyb kærlighed til: De fantastiske heste, som mennesket har været partner med i tusindvis af år, såvel som det ydmyge liv i en grøftekant, engene og moserne hvor hestene græsser og frøer og tudser og et myldrende liv af insekter og vilde blomster udfolder sig.
Anne arbejder klassisk med sine teknikker, så på udstillingen vil I finde tegninger i kul og grafit såvel som oliemalerier på lærred og træ. Hun arbejder naturalistisk ekspressivt og søger det levende motiv, der inviterer beskueren ind og balancerer mellem den umiddelbare skitse og det gennemførte udtryk.
Man kender Annes streg fra nyhederne om store, berømte retssager som Amagermanden, Britta og UbådsMadsen. Senest har hun tegnet i retten i Næstved i Kirkerupsagen. Hendes tilgang er at være så autentisk som muligt i sit arbejde i retten, og tegne mennesket som det er.
Anne har malet officielle portrætter af borgmestre som Søren Pind til Københavns Rådhus, Steen Dalstrøm til Middelfart Rådhus samt lokale borgmestre, senest John Brædder til Guldborgsund Rådhus.
Hun har udstillet og holdt foredrag i Rusland, Sankt Petersborg (Det Danske Kulturinstitut) og Moskva (Emigranthuset/Solsjenitsynhuset)og i England (Bl.a. Englands første middelaldergalleri).
Anne har malet udsmykninger på bl.a.DR Regionalen i Næstved (2000-23), Flora Danica rummet hos Royal Copenhagen på Amagertorv/København, Loftsmaleri på et historisk palæ i SydTyskland og senest udsmykninger i en demensafdeling i Bakkehuset/Nyk. F og på Skovbrugsmuseet på Corselitze.
Hun har malet det store Jubilæumsmaleri i anledning af Lolland-Falsters Folketidendes 150års jubilæum. Maleriet blev afsløret på festdagen, og kan ses i forhallen på Folketidende.
Anne Gyrite Schütt er medlem af Tegnerforbundet, Det Blå Tårn, Sankt Lukasgildet, MedievalGallery og Formidlingsfællesskabet.
Kom og mød den karismatiske og spændende billedkunstner og hendes kraftfulde værker. Vi fejrer livet omkring os, bevinget eller krybende, og besynger livets kraft og frodighed