FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Museum Silkeborg - Blicheregnen
Blichersvej 308620 Kjellerup
Tlf: 87 20 50 30
GPS-info: Lat 56.2854, Lon 9.33372
Åbent: Kl. 11-16 eller efter aftale
Entré: 60,-kr
Dyk ned i historien om den blodige borgerkrig, der splittede landet i den tidlige middelalder, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om magten. Borgerkrigen endte lige udenfor museet 23. oktober 1157 med slaget på Grathe Hede.
Gå på opdagelse i digteren St. St. Blichers verden og hans eneståede noveller. St.St. Blicher var præst i Thorning fra 1819 til 1825, og mange af hans historier udspiller sig her på egnen. Museet formidler historien om Blicher og hans værker, samt historien om livet på landet i 1800-tallet, og historien om de tyske kolonister, som blev inviteret herop i 1700-tallet. Sidst men ikke mindst udstiller museet en stor samling af udstoppede fugle og pattedyr. Derudover har Blicheregnens Museum forskellige særudstillinger. Man er velkommen til at medbringe sin egen mad og indtage den i museets hyggelige kaffestue
Viser 7 events
fra/efter 16. aug. 2024
20
OKT
Udstilling |
Historisk
Kampen om Magten - Slaget på Grathe Hede
Museum Silkeborg - Blicheregnen, Museets åbningstid.
Lørdag den 13. april 2019 til søndag den 20. oktober 2024, Museets åbningstid.
Pris: Entré: Almindelig entré
Hjemmeside:
http://www.museumsilkeborg.dk/det-sker
Sted:
Oplev den blodige historie om kongemord, lumske planer, blodgilde og højspændt udenrigspolitik, når et af den danske middelalders blodigste kapitler rulles ud på Blicheregnen. Forræderi, svig og list hører til dagens orden.
Vi fortæller historien om kampen om magten i 1100-tallet, hvor tre konger kæmper mod hinanden på slagmarker og på de bonede gulve ved den tyske kejsers hof. To af slagene finder sted lige udenfor Thorning. Det afgørende slag er slaget på Grathe Hede, hvor kong Svend taber til kong Valdemar
2
SEP
Diverse |
Andet
Hosekræmmeraften
Museum Silkeborg - Blicheregnen, 19:30 - 21:00.
Mandag den 2. september 2024, 19:30 - 21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside:
https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1311&M=NewsV2&PID=147
Sted:
Tag din fritidssyssel med på Blicheregnen og lyt til en af Blichers elskede noveller. / Mandag 2. september.
Kom med til en hyggelig aften på museet, hvor du kan medbringe dit eget håndarbejde og hygge sammen med andre, mens der vil være oplæsning af en Blicher-novelle. Så tag naboen under armen, medbring strikketøjet, modelskibet, pileflettet eller noget helt fjerde og nyd aftenen. Tag din hobby med og brug aftenen til at nørkle i godt selskab.
Arrangementet er en del af byfesten Thorning 2.4

14
SEP
Diverse |
Ekskursion
Sensommerudflugt til Struer Museum og Johannes Buchholtz' Hus
Museum Silkeborg - Blicheregnen, 09:00 - 17:00.
Lørdag den 14. september 2024, 09:00 - 17:00.
Pris: Entré: 200 kr
Hjemmeside:
https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1319&M=NewsV2&PID=147
Sted:
Tag med Blicheregnens Museumsforening på udflugt.
Program for Museumsforeningens sensommer udflugt.
Lørdag 14. september.
Turen går til Struer Museum og Johannes Buchholtz` Hus.
Der bliver Busafgang fra Kjellerup v. Mosaikken kl. 09:00 og Thorning v. kirken kl. 09:15
Efter bustur gennem det vestjyske høst/efterårslandskab ankommer vi til Struer Museum ved 11-tiden. Her får vi en guidet rundvisning på museet, der blandt andet har en stor B&O samling. Rundvisningen vil vare en times tid.
Herefter er der pause, hvor vi nyder en sandwich og en øl eller vand. I tilfælde af regn, har museet lovet plads inden døre.
Efter frokosten er der rundvisning i Johannes Buchholtz` Hus, der ligger i tilknytning til museet. Johannes Buchholtz, 1882-1940, var en dansk forfatter og trafikassistent. I 1902 kom han til Struer, hvor han som trafikassistent fik arbejde ved Statsbanerne. I 1908 blev han gift med Olga og i 1911 flyttede de ind i et nyopført hus, som de selv havde tegnet i alle detaljer. Huset står i dag, som da det blev bygget. Du kan læse mere om Johannes Buchholtz' Hus her.
På hjemturen kører vi til Stubbergård Sø. Vi gør holdt på parkeringspladsen ved Stubber Kloster, hvor vi får vores kaffe. Fra parkeringspladsen er der en flot udsigt ned over søen og klosterruinen. For de travelystne vil der være tid til at vandre ned til ruinen. Stubber Kloster var et stort Bennediktinernonnekloster, placeret på en lille holm i søen. Forfatteren Lars Novrup har beskrevet klostret i romanerne "Kirstine" og "Priorinden".
Fuld af indtryk og hyggeligt samvær, forventer vi hjemkomst senest kl. 17:00.
Pris for turen inklusive entreer, rundvisninger, frokost og kaffe er 200,00 kr. per person.
Alle er velkomne. Medlemmer af museumsforeningen såvel som ikke medlemmer.
Tilmelding senest 01.09. til Gregers Thomsen gregers@sypres.dk eller telefon 40573633

31
DEC
Udstilling |
Billedkunst
Fugle på frimærker
Museum Silkeborg - Blicheregnen, 11:00 - 16:00.
Lørdag den 14. september til tirsdag den 31. december 2024, 11:00 - 16:00.
Pris: Entré: Voksne: 60 kr - børn og unge under 18: gratis
Hjemmeside:
https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1320&M=NewsV2&PID=147
Sted:
Museets fuglesamling suppleres af en privat samlers fine samling af fuglefrimærker.
Oplev Mette Sørensens samling af fuglefrimærker i museets fuglesamling, som museet erhvervede kort efter museets åbnede i 1979.
Fuglesamlingen, som består af mere end 400 fugle, er indsamlet af karetmager Orla Knappe, som fik sin første udstoppede fugl som 12årig. Siden er museets samling blevet udvidet med både ræve og en ulv.
Mette Sørensen startede ligesom Orla Knappe sin fuglesamling som barn, men hvor Orlas samling bestod af udstoppede fugle, består Mettes af frimærker med fugle på.
Mette Sørensen udtaler:
"Jeg er dybt fascineret af fuglesamlingen på museet - og så kom idéen til at supplere med mine frimærke-illustrationer.
Siden min barndom har jeg samlet på frimærker, især med fugle på. For nogle år siden satte jeg dem op som en udstilling, og jeg har nu plukket nogle af mine bedste beskrivelser ud.
Det er alle beskrivelser af de udstoppede fugle, som du ser i udstillingen. Så du kan finde den udstoppede fugl, og se den beskrevet og illustreret med frimærker - og postkort, korsstingsbroderi, fotos og andet.
At samle på frimærker er en oplysende, social og engagerende hobby. Jeg nyder at arbejde med frimærkerne hjemme, men det bedste er at vise andre, hvad jeg har fået skruet sammen.
Jeg håber, at det vil være oplysende og fornøjeligt at se mit bidrag til beskrivelsen af fuglenes fantastiske liv og sælsomme færden."
Den private samling fuglefrimærker kan opleves indtil jul

24
OKT
Diverse |
Foredrag
De tyske kolonister
Museum Silkeborg - Blicheregnen, kl. 19:30.
Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 60- kr
Hjemmeside:
https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1313&M=NewsV2&PID=147
Sted:
Kom med på rejse med kartoffeltyskerne, som forlod deres hjemegn for at opdyrke den jyske hede.
I 1700-tallet inviterede den danske konge folk fra Sydtyskland op for at opdyrke heden. De blev lovet guld og grønne skove, men intet var klart, da de ankom. De kendte ikke til den hårde hedejord, da de kom herop, men forsøgte i årevis at opdyrke heden. De var upopulære hos de lokale bønder og fik øgenavnet Kartoffeltyskerne.
Vi kigger også nærmere på den historiske Ludwig von Kahlen og de Schinkel på Hald, som Ida Jessen er inspireret af i romanen Kaptajnen og Ann Barbara (filmatiseret med Mads Mikkelsen i 2023, Bastarden). Samt ikke mindst Enrico Dalgas, som opdyrkningen lykkedes for.
Hør afdelingsleder for Nyere Tid og Blicheregnen ved Museum Silkeborg Marianne Gjørtz Hougaard fortælle den gribende historie om de tyske kolonisters indvandring og integration i 1700- og 1800-tallet.
biletter købes på hjemmesiden

NOV
Diverse |
Andet
Blicher og Marie Grubbe
Museum Silkeborg - Blicheregnen, kl. 14:00.
Lørdag den 2. november 2024, kl. 14:00.
Pris: Entré: 50 kr
Hjemmeside:
https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1324&M=NewsV2&PID=147
Sted:
Hvad har digteren St. St. Blicher og 1600-tallets femme fatale Marie Grubbe mon med hinanden at gøre?
2024 markerer 200-året for Steen Steensen Blichers første novelle, "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog".
Hovedpersonen er Morten Vinge - det er hans dagbog, man læser brudstykker af. Som ung og ambitiøs dreng bliver Morten forelsket i datteren på Tjele Gods, den unge frøken Sophie - der er inspireret af Marie Grubbe, der boede på Tjele Gods i 1600-tallet. Sophie er uopnåelig, og efter en skandale drager Morten udenlands. Da Morten som 50-årig vender tilbage til Danmark efter 24 år som svensk soldat og pelsjæger i Sibirien, opdager han, at frøken Sophie - ligesom virkelighedens Marie Grubbe - har bevæget sig fra samfundets top til dets bund. Ak, hvor forandret!
Museumsinspektør Marianne Gjørtz Hougaard fortæller om Blichers forfatterskab med udgangspunkt i "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog". Herefter vil festivalkoordinator Andreas Vinther Jensen fortælle om Marie Grubbe som figur i litteraturen før og efter Blicher.
Arrangør: Museum Silkeborg Blicheregnen og KK44 Festival

25
NOV
Diverse |
Foredrag
Kaj Munk - foredrag ved Jens Kristian Lings
Museum Silkeborg - Blicheregnen, kl. 19:30.
Mandag den 25. november 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 65 kr
Hjemmeside:
https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1312&M=NewsV2&PID=147
Sted:
I år er det 80 år siden, Kaj Munk mistede livet. Hør Kaj Munk-ekspert Jens Kristian Lings fortælle om digterpræsten.
Foredraget omhandler især Kaj Munk, som den store dramatiker, han var, og som den kristne martyr, han blev. Der fokuseres også på årsagen til den modbydelige behandling hans eftermæle i Danmark har været udsat for. Kaj Munks ideal var ikke at leve længe kropsligt, men at leve åndeligt med lidenskab. Som romantiker levede han med i både nuets og fortidens store dramaer. For ham var kristendom handling og kirken sandhedens tempel, og i sin kamp for sandheden var han kompromisløs. Med sit martyrsind fik han en død, der var forfærdelig for alle andre end ham selv.
Jens Kristian Lings er forfatter, en erfaren foredragsholder, tidl. lektor i bla. dansk og stifter af Kaj Munk-selskabet