FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus
Søren Jensens Vej 26520 Toftlund
Tlf: +45 74929800
GPS-info: Lat 55.1917, Lon 9.06558
Musik- og Teaterhuset i Midtsønderjylland
Viser 9 events
fra/efter 18. sep. 2024
30
SEP
Teater |
Skuespil
Brevet
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 19.30.
En ordløs Paolo Nani-klassiker. " A master class in clowning".
For 4. gang glæder Toftlund Teater- og Musikforening sig til at give publikum intet mindre end garanti for at få rørt lattermusklerne: virtuose Paolo Nani er tilbage med 'BREVET' - en forestilling med kultstatus, spillet mere end 2000 gange i 50 lande. Paolo Nani er alene på scenen og giver i BREVET 15 forskellige versioner af den samme historie: den spilles forlæns, baglæns, med overraskelser, vulgært, uden hænder, som western, som horrorfilm, som cirkusnummer som. ja! Kom selv og (gen)se BREVET. Der venter publikum en uforglemmelig oplevel-se, når Paolo Nani - en komediant af Guds nåde - igen igen igen igen står på scenen i Toftlund. Koncept: Paolo Nani og Nullo Facchini. Instruktion: Nullo Facchini. Medvirkende: Paolo Nani. Varighed: 70 min. uden pause
10
OKT
Teater |
Musical
DRØMMEN
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 19.30.
DRØMMEN. VELFÆRD, VIRKNER OG KRAG. DRØMMEN - Det perfekte ægteskab, det perfekte liv, samfund og sammenhold. DRØMMEN der brast. DRØMMEN er et portræt af Danmark fra de vilde 60?ere og frem til EF-afstemningen i 1972.
I DRØMMEN flyder historien om et samfund i forandring sammen med Helle Virkners og Jens Otto Krags ægteskab, der på overfladen ligner drømmen om far, mor og børn i rækkehus. Men bag den idylliske facade lurer både personlige dæmoner og politiske udfordringer. DRØMMEN er fortællingen om hvordan det danske velfærdssamfund udviklede sig fra et forarmet landbrugsland, til moderne industrisamfund, med nye frihedsidealer og forventninger om selv-realisering, og frihed fra autoriteter. Drømmen om en samfundskontrakt vi stadig er bundet af i dag. En musikalsk forestilling om kærlighed, magt og vores fælles fortid, hvor der stilles spørgsmål til, hvordan nutidens samfundskontrakter og velfærdsidealer ser ud. Medvirkende: Lise Lauenblad, Rolf Hansen, Malou Takibo og Martine Madsen. Instruktør: Stine Schrøder Jensen. Dramatiker: Thomas Markmann. Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap. Komponist: Martine Madsen. Kostumedesigner: Olivia Hetman. Lys- og videodesigner: Flora Pelle Brandt, Produktionsleder: Josefine Bitsch. Kreativ producent: Christine Worre Kann. Koncept + idé: Det Flydende Teater. Varighed: 75 min. uden pause
15
NOV
Musik |
Rock/Pop
Bisse
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 19.30.
Solokoncert. Bag det lidt pudsige navn gemmer sig en af dansk musiks mest lysende stjerner med det officielle navn Thorbjørn Radisch Bredkjær.
Selve ordet "bisse" betyder oprindeligt at flakke om eller løbe omkring, og der har været og er fart over feltet hos Bisse. Således er det blevet til intet mindre end 14 albums siden debuten som solist i 2014, seneste album er TRAUMECENTRET fra 2023. Selv om Bisses univers er helt hans eget med en unik blanding af pop, rock, punk og new-wave, er der også hentet gode takter hos så prominente kunstnere som Nick Cave, Kendrick Lamar og C.V. Jørgensen. Bisse er en stor kunstner, som under sine mange solo - live-koncerter i den grad formår at tryllebinde og begejstre sit publikum: "Det var en mageløs nærværende udvidende indsigtsfuld underfundig hellig kongelig vidunderlig ekvilibristisk koncert du gav os". Medvirkende: BISSE - sang og klaver
5
DEC
Musik |
Andet/Ukendt
Julekoncert
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 19.30.
Julekoncert med populære juleklassikere - og fællessang. Dette års julekoncert bliver et glædeligt genhør med sopran Iben Silberg, som sidst sang julen ind i Toftlund i 2018. Ved koncerten i år synger Iben Silberg sammen med tenor Per Jellum.
De to sangere har sunget sammen i mange år og lover, at publikum altid går glade hjem efter en koncert med duoen. Til julekoncerten, hvor Iben og Per bliver akkompagneret af en pianist, byder programmet på alt fra de gode klassiske julemelodier over 'I'm dreaming of a white Christmas' til fællessang. I koncertens pause bidrager Teater- og Musikforeningen til den gode julestemning med hjemmebag og glögg. Medvirkende: Sopran Iben Silberg og tenor Per Jellum og pianist
8
DEC
Teater |
Skuespil
Juleballaden
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 15.
Julemanden har lovet at komme på besøg, men har lidt juletravlt, så han har sendt gøglernisser Zap og mimenissen Zip i forvejen. Og er der noget de kan, så er det at få tiden til at gå.
De to nisser må pludselig tage over med musik og gøgleri indtil julemanden kommer. Bare Julemanden og Rudolf (ham med den røde tud) nu kan finde vej?. Bare rolig. Julemanden kommer til sidst og endda med ønskepebernødder. Et Jule Show for hele familien krydret med spas og julens sange. Ny sjov, artistisk og musikalsk juleforestilling. Varighed: 45 min. Medvirkende: Asger Frøkov, Gert Petersen
16
JAN
Teater |
Skuespil
Alle gode ting
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 19.30.
En livsbekræftende monolog fyldt med humor. ALLE GODE TING er en hjertevarm og opløftende forestilling, der får dig til at føle dig inspireret og håbefuld.
Dette rørende og tankevækkende skuespil følger historien om en person, der i et forsøg på at hjælpe sin mor med at bekæmpe depression, begynder at udarbejde en liste over alle de geniale ting i livet, der er værd at leve for - med alt fra "Kung-fu-is" og "Solskin" til "Alle Star Trek-film med lige numre" og "At forelske sig". Med et vittigt og originalt manuskript tackler ALLE GODE TING komplekse temaer som mental sundhed, tab og skønheden i hverdagens øjeblikke. Den anmelderroste forestilling er, trods sit seriøse udgangspunkt, et humoristisk, livsbekræftende og hjerteligt skuespil om noget så umorsomt som depression og selvmord. Det er en kraftfuld påmindelse om, at selv i de mørkeste tider er der altid noget, der er værd at leve for. Teksten spiller med stor succes verden over og har i Danmark spillet på Nørrebro Teater i sæson 20/21. Nu har Teatret Møllen overtaget rettighederne, og vi glæder os til at præsentere dig for Møllens version med Thomas C. Rønne i hovedrollen. Alder: Fra 14 år. Dramatiker: Duncan Macmillan. Original titel: Every Brilliant Thing. Forlag: Columbine Teaterforlag. Oversættelse: Mads Andersen. Instruktion: Nikolaj Mineka. Medvirkende: Thomas C. Rønne. Lyddesign: Johannes Smed. Dramaturg og suffløse: Johanne Riisbjerg. Plakatkunstner: Gitte Kath. Varighed: 70 min. uden pause
6
FEB
Teater |
Anden forestilling
Det sidste måltid
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 19.30.
En samtidscirkusforestilling der med akrobatik, fysisk teater, livemusik og masser af humor, fører publikum gennem et sidste måltid. Det sidste måltid vi alle har sammen. Publikum sidder med til bords og er helt tæt på de optrædende.
Pludselig kan en gæst ikke holde sig tilbage, men må fortælle sin historie til de tilstedeværende. Hvordan er karakteren endt her? Hvordan er vi alle endt her? Den sidste aften vi skal ses. Det sidste ma?ltid er ikke madteater, men i løbet af forestillingen er der en række serveringer. Ikke nødvendigvis mad, men serveringer, der alle spiller sammen med karakterernes historier gennem syn, hørelse, smag og lugt. Det sidste måltid er en co-produktion mellem GLiMT AMAGER og Dynamo Workspace. Aldersgruppe: fra 14 år. Medvirkende: Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen. Iscenesætter: Lars Lindegaard Gregersen. Co-Komponist: Camilla Bang, Lysdesigner: Martin Danielsen, Kostumer: Camila Sarrazin. Dramaturgisk konsulent: Joen Højerslev, Konsulenter: Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm. Instruktørassistent og koreografisk arbejde: Liv Mikaela Sanz. Varighed: 70 min. uden pause
16
MAR
Musik |
Klassisk
Wienermusik/Wienervals
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 14.30.
Vi har været så heldige, at få en aftale med cellist Søren Friis, som vil komme med et professionelt wienerensemble og spille nogle af de velklingende musikstykker, vi kender fra wienermusikken - mon ikke der er noget fra Strauss familien !
Søren Friis er uddannet hos prof. Senta Benesch, Hochschule für Musik i Wien og Asger Lund Christiansen, København. Har endvidere haft et studieophold hos prof. Janos Starker, U.S.A. Ud over det har Søren Friis været cellist ved Tivolis Promenadeorkester i 3 år og senere fastansat fra 1983 ved Odense symfoniorkester. Som optakt til koncerten vil det blive muligt at få en lektion i dans, selvfølgelig wienervals, med professionel danseinstruktør. I pausen serveres der kaffe med en østrigsk specialitet - Sachertorte. Dans tilkøbes og koster kr. 75,- med start 13.30 og varer 45 min. Varighed: 2 x 45 min + pause
23
MAR
Børn | Børneteater
Peddersen og Findus - Rævejagten
Manufakturen - Toftlund Musik & Teaterhus, kl. 14 & 15.
Søndag den 23. marts 2025, kl. 14 & 15.
Pris: Entré: 85 kr + evt. gebyr
Køb/bestil billet
Arrangør:
Toftlund Teater- og Musikforening
Sted:
Nabo Gustafsen kommer med hund og gevær og fortæller, at ræven har ædt hans bedste høne, og at Peddersen også hellere må skaffe sig et gevær. For når ræven i nat kommer og ser at Gustafsen har låst sine høns inde, så vil den i stedet komme på besøg hos Peddersen. Hønsene er rædselsslagne. Men Findus (som er kat) hader folk der går med gevær og siger: "Ræve skyder man ikke, dem narrer man.". Sammen og med hjælp fra publikum udtænker, udvikler og udfører Peddersen og Findus nu, en festforestilling af en snedig plan som indbefatter en kunstig høne, masser af fyrværkeri og tilpas med sjov og ballade. Væbnet med guitarer og billigt legetøj, kaster kammeraterne Niclas og Morten sig ind i Peddersen og Findus' kamp: At få ræven til at holde sig fra deres skræmte høns. Uden våben. Det går ikke helt som de har tænkt. Det går endnu bedre! Ikke bare skal Ræven nok holde sig fra høns,- i hvert fald Peddersens- også Nabo Gustafsen bliver så skræmt at han aflægger løfte på aldrig mere at skyde dyr! Peddersen og Findus hjælpes ad og ændrer verden! Det er vigtigt at have hinanden. At synge, spille og lege sammen. DET ER SJOVT, SPÆNDENDE OG DEJLIGT! Livsnødvendigt simpelthen. Efter en bog af Sven Nordquist. Medvirkende: Niclas Knudsen og Morten Nørby. Med musik af: Carl Nielsen, Sven Hedman, Elith Worsing, Knudsen & Nørby. Konsultations instruktion ved: Jens August Wille. Varighed: 40 min