FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Ret info
Sidst rettet
30/3 2016
Sidst rettet
30/3 2016
Kulturmødestedet Bakkehuset
Strøget 477430 Ikast
Tlf: 99 60 51 12
Viser 9 events
fra/efter 10. okt. 2024
24
OKT
Diverse |
Foredrag
På cykeltur til Afrika & Arbejdende Globetrotter
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Denne aften byder på hele 2 foredrag, for éns pris, når de 2 eventyrfarer træder på scenen og fortæller om deres fantastiske rejser ud i verden. På cykeltur fra Danmark til Afrika - Søren Rosenius Olsen.
I maj 2022 pakkede daværende 23-årige Søren sin cykel, og cyklede i sydøstlig retning mod Himalaya. Dato for hjemrejse var ukendt. Af forskellige årsager gik rejsen ikke som planlagt, men efter 12.000 kilometer endte han i Afrika efter at have krydset den arabiske ørken. Rejsen førte ham blandt andet igennem krigsramte Ukraine, det centrale Tyrkiet, Saudi Arabien og Burundi. På turen mødte han et utal af fremmede, på tværs af landegrænser, kontinenter, kulturer og samfundslag, som åbnede deres døre og bød ham velkommen i deres hjem. Men en tur som den, kommer heller ikke uden forhindringer; madforgiftninger, punkteringer, dollarsultne grænsevagter, udløbne papirer og reparationer på cyklen. I Sørens foredrag tager han os med på den lange cykeltur, og fortæller om op de unikke oplevelser og udfordringer, som hans lange rejse bød ham. Digital nomade og rejselysten - Kent Salling Fløe. I 2017 fandt Kent Salling Fløe ud af at han kunne rejse rundt i verden, og samtidig passe sin virksomhed. Her næsten 6 år senere er han oppe på 116 lande, og der hænger altid en ny flybillet på hans køleskab. I hans foredrag fortæller han om dét at tage computeren med i håndbagagen og drage ud i verden som digital nomade. Han fortæller om sit møde med verdens kulturer, fællesskaber og om nogle af de helt unikke rejsemål han har besøgt som arbejdende globetrotter og digital nomade. BAKKEHUSETS EVENTYRLIGE AFTENER. Er et koncept, hvor vi inviterer gode foredragsholdere i Bakkehuset, der fortæller om deres egne og andres eventyr. Friluftsliv og eventyrfarer er nøgleord
8
NOV
Musik |
Folk/Vise/Country
Hush
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
HUSH | Unplugged - From One Lifetime To Another. 20-året for Hush's tidløse debutalbum 'A Lifetime' fejres til april, hvor den anmelderroste duo gæster de store koncertsale.
Men heldigvis fortsætter jubilæet til efteråret med 28 koncerter i helt intime rammer. I år er det 20 år siden, at Hush - fri af tid og tone - sendte debuten, 'A Lifetime', på gaden og ramte hitlistens 1. plads med akustisk guitar, banjo, lap steel og stilsikker country-pop. I en tid hvor storladen britpop og stadionrock satte dagsordenen, opnåede det "lille" album uventet stor succes. A Lifetime solgte i titusindvis, ramte lyttere på tværs af generationer og blev sit helt eget kapitel i nyere dansk musikhistorie. Sidste år annoncerede Hush en 'A Lifetime' Jubilæumstour - og efterspørgslen for de ni april-koncerter i landets største koncertsale har været overvældende. Det er derfor med stor glæde, at sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann nu kan løfte sløret for hele 28 unplugged-koncerter i efteråret! "Vi indspillede det meste af debut'en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku' få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder.". Sådan fortæller Michael Hartmann om 'A Lifetime' og Dorthe Gerlach supplerer: "Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene.". Som tourtitlen antyder, "From One Lifetime To Another", har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange. De 28 akustiske koncerter løber af stablen fra 26. september i alle egne af landet, fra Vordingborg til Ishøj, fra Assens til Agger, fra Brønderslev til Tønder. Touren bliver en kærkommen forlængelse af et yderst imødeset jubilæum. Denne gang i intime rammer på landets små spillesteder og musikforeninger - der, hvor publikum og Hush mødte hinanden for allerførste gang
14
NOV
Teater |
Show/stand up
ComedyKlubben - Torben Chris og Karsten Green
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Torben Chris. Speed-snakker og danmarksmester i jydebrok. Det er bare nogle af de titler man kan klistre på Torben Chris. Simple hverdagsproblemer kommer under en (k)ærlig behandling, når de løses med en helt logisk tankegang.
Det kan være frustrationer over køkkenrulleholdere eller Postmand Per's inkompetence som postmand. Ingen emner eller holdninger er for fine til, at komme under Torbens lub. Er der mangel på logik, opdager Torben det! Senest har Torben turneret over hele landet med sit oneman show "Galning". Karsten Green. Karsten Green debuterede som komiker til DM i stand-up i 2004, og på trods af hans ikke- eksisterende erfaring fik han talt sig direkte ind på en fornem 3. plads. Manglende erfaring er ikke noget han kan prale af længere. Karsten har i mere end 15 år levet og åndet stand-up, og det har gjort ham knivskarp på en scene. Karstens evne til at læse og inddrage sit publikum gør hans stil både personlig og nærværende. Han er en ekstrem ærlig og modig komiker, der ikke er bange for at udlevere sig selv og sine skavanker, så længe det bliver sjovt. Og det gør det. Ud over stand-up har Karsten medvirket i en lang række comedy-programmer på TV2 Zulu. Heriblandt Comedy Fight Club, Ups! Det er live, Zulu Gumball, Tåber på eventyr og senest Testkaninerne. Han har desuden været en fast del af redaktionerne bag programmer som Dybvaaaaad, Gir det mening - ifølge Torben Chris, Zulus Årskavalkade, Torben Chris rydder op og mange andre. Valdemar Pustelnik. Valdemar er Comedyklubbens faste vært og har siden 2009 optrådt på scener over hele landet. Valdemar er vært på podcasten "Den dumme dumme quiz", og har spillet med i en række tv-produktioner, hvor han bl.a. har optrådt flere gange med stand-up i Zulu Open Mic på TV2 Zulu. Valdemar har 5 soloshows i bagagen og spiller i 2023 og 2024 sit nyeste show "Gemmeleg". Denne aften er han vært og sørger for hygge og god stemning
15
NOV
Musik |
Rock/Pop
Billybobbers
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Sound of the good rocking 50s. Billybobbers gør det muligt at genopleve den uforglemmelige tid og spiller rock'n'roll, som den blev spillet i rockens barndom i 50'erne.
De fortolker numre af Elvis Presley, Carl Perkins, Johnny Cash, bill Haley og mange andre og serverer dem i et autentisk og nærværende sceneshow, der virkelig sender publikum på en rejse tilbage til rockens rødder! Billybobbers blander alt dette med egne kompositioner, præget af the "sound of the 50s". Så er du til fed rock'n'roll og ægte rockabilly er det bare om at kridte danseskoene og komme ud af huset, når Bobberne tager dig med på en musikalsk rejse tilbage til svundne tider. Well, it's One for the money, Two for the show, Three to get ready, now go, cat, go
22
NOV
Musik |
Andet/Ukendt
Persecutor & Skraek
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Det bliver tungt i Bakkehuset, når vi slår dørene op for hele 2 heavy-metal bands! SKRAEK starter aftenen, hvorefter. PERSECUTOR går på scenen. PERSECUTOR.
De danske thrash metal-leverandører PERSECUTOR slår igen med deres andet fuldlængde album 'Vendetta, der udkom d. 13. oktober 2023. Albummets ni rasende tracks leverer på alle med en moderne tilgang, en udpræget melodisk fornemmelse, varierede arrangementer og lyriske temaer skabt fra det mørkeste dyb i det menneskelige sind. Med sin aggressive og stadig fængende og varierede thrash metal, rasende sjove liveshows, en spraglet, uprætentiøs fremtræden og underholdende visuel æstetik er PERSECUTOR et så engagerende bekendtskab, som man kan ønske sig af et nutidigt thrash metal-band. Og mens 'Vendetta' er intelligent udført på alle niveauer, har bandet ingen intention om at skabe musik, der skal undergå akademisk analyse. Line-up: Christian Andrés Almanza (Lead vokal/Bas) - Stefan Sørensen (Rytme Guitar) - Benjamin Stage Hejgaard: (Lead Guitar) - Christopher Hejgaard (Trommer). ".Højt tempo? Tjek. Fede riffs? Tjek. Svedige guitarsoli, dobbeltpedal og headbang-indbydende grooves? Tjek, tjek og atter tjek." - Heavymetal.dk, rating 9/10. SKRAEK. Fra den Horsensianske undergrund blev SKRAEK dannet i 2021, og spiller Primal Death med en kombination af den nordiske lyd og den amerikanske groove. SKRAEK gør brug af dissonans, dybe growls, tunge riffs med attitude og de aggressive trommer, der hurtigt fanger publikums opmærksomhed og trækker dem igennem en ursuppe af vrede og aggression. Line-up: Mads Frostholm (vokal) - Tajs Karlsson (trommer) - Jakob Holmer Jensen (lead guitar) - Patrick Meyer (Bass) - Mads Bødker (rytme guitar). GFR skriver om SKRAEK i deres koncert anmeldelse fra MONO Goes Metal 2022: https://www.gfrock.dk/mono-goes-metal-monorama-12-11-2022/: ''Faktisk er det imponerende, hvordan man eksempelvis i deres femte nummer kommer igennem både en stille intro, en pølse af grind, et breakdown, groove, uptempo og så TUUUUUNGE sektioner. Det kan måske som det skrives her virke som en tour de force i 'se mig og hvad jeg kan' - men det er ikke sådan det opleves.''
28
NOV
Musik |
Andet/Ukendt
Volf Solo
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Alt Det Der Tåler Dagens Lys - Musik og fortællinger. Et fandenivolFsk foredrag omkring storhedsvanvid, selvironi, og om i at øve sig i at blive et godt menneske. Med alle dæmonerne inden for rækkevidde. "Det en fortælling om et liv.
Og jeg har lyst til at fortælle min. Med mine egne ord og fortællinger, fortæller musikeren, der nu også kan kalde sig forfatter.". Musik & Fortællinger af Henrik Volf , tager udgangspunkt i "Alt Det Der Tåler Dagens Lys" som er titlen på Henrik Volfs anmelderroste selvbiografi, der udkom i november 2022, og bogen skildrer en evig kamp om at erobre verden, uanset prisen, og med de talenter og dæmoner, man nu er skabt med. Volf manøvrerede i en verden, hvor han i mange år gik på line imellem hvad livet skulle byde på. Drømmen om at blive en af Danmarks bedste brydere, samtidig med at musikken trak i en helt anden retning. En sand historie om at turde, at gøre sig umage, og om at øve sig i at blive et godt menneske. Selv med de udfordringer temperamentet undervejs har givet. Denne aften byder en ubetinget kærlighed til livet, anekdoter og musik fra det Volfske katalog gennem de sidste sidste 35 år
26
JAN
Musik |
Klassisk
Klassisk koncert: Ønskelisten
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 15.
Når du ser et stjerneskud. ja, så plejer man at må ønske. Og dét er lige, hvad publikum får mulighed for til denne koncert, når barytonen Thomas Storm, Dorte Vestergaard-Poulsen, sopran og pianist Thomas Darelius giver koncert i Bakkehuset.
De vil fremføre værker af bl.a. Mozart. Publikum får derud over mulighed for at ønske værker,- det kan være soli eller duetter for de to stemmetyper eller værker for flygel. Ønskelisten vil publikum få udleveret ved indgangen. Thomas Storm stammer fra Langeskov er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og Opera Akademiet og er indenfor sin generation af sangere bredt anerkendt både i sin fortolkning af klassiske værker og ny musik. Han debuterede på Det Kongelige Teater som Schaunard i La Bohemé og har sidenhen sunget Don Juan i "Don Juan " på Den Jyske Opera og på Aarhus Sommeropera. Thomas har været solist med alle Landdelsorkestrene og var solist ved DR Symfoniorkester ved deres Nytårskoncert. På Den Fynske Opera har han sunget Grev Danilo i "Den Glade Enke" solist i "Andre Bygninger" og sunget en lang række af andre roller samme sted. Thomas Storm er en ofte benyttet solist ved koncerter af forskellige art. Han er modtager af Reumert talent pris samt en lang række priser og legater. Thomas Darelius stammer fra Ringkøbing er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og Musikkonservatoriet i Moskva. Han er er en skattet akkompagnatør for mange af landets sangere og er ansat som docent på Det Kongelige konservatorium som akkompagnatør og repetitør. Han underviser ligeledes sangstuderende i russisk. Thomas arbejder ligeledes som solist med et meget bredt repertoire og er modtager af flere priser. Thomas har været prismodtager i konkurrencer. Han arbejder hver sommer som repetitør og akkompagnatør på Hvide Sande masterclass for musikere. Dorte Vestergaard-Poulsen stammer fra Ikast er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, derefter studier hos sangprofessor Kirsten Buhl Møller og sangprofessor Helene Gjerris. Dorte erhverver sig som koncertsanger rundt om i hele landet. Hun har deltaget på Vendsyssel Festivalen, Sommerfestivalen i Holstebro kirke, Festivalen på Als og Sundeved og givet sommerkoncerter på Rosenholm Slot. Dertil en lang række kirkekoncerter ,- sidst i Isenvad kirke og i Nykøbing Mors kirke. Dertil Solbjerg kirke på Frederiksberg, Vestervig kirke, Nørre Vosborg, Viborg Musiksal. Vanløse Kulturhus, Underholdningskoncerter sammen med Hanna Christiansen og hjemmekoncerter hos Hanna og Aage Christiansen i forbindelse med KMF 336 mv. Dorte har sunget Hanne i en opførsel af "Jomfruburet" sammen med en række tidligere elever fra Ikast Gymnasium, Sommerkoncert i Biri kirke, Norge og koncert på Prags Slot , hvor hun sang Schierbecks Den Kinesiske Fløjte og arier fra Figaros Bryllup Her blev hun akkompagneret af Prag Symfoniorkester v Petr Vronsky
28
FEB
Musik |
Andet/Ukendt
Red Warszawa
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Få bands har opnået samme kult-status som metal-legenderne Red Warszawa!
Bandet har en helt særlig live-energi til deres koncerter, uanset om de optræder på store festival-scener som Copenhell og Smukfest eller på små og store spillesteder i alle afkroge af landet! Red Warszawa turnerer i disse år massivt med deres tumultariske og uforudsigelige live-shows, hvor gruppens store og evigt tørstige publikum kan skråle med på udødelige undergrunds-hits som ?Tror Du Det Er For Sjov Jeg Drikker?, ?Børn er dumme og grimme?, ?Skinboy?, ?Brøndby Strand?, ?Analfabet?, ?Vild med Pap?, ?Technoparty?, ?Norsk Black Metal?, ?Bollet ihjel af hest? og alle de andre! Catchy metal-riffs, alkohol og tekster druknet i sort humor er opskriften, som har drevet Red Warszawa siden begyndelsen i 1986, og det må siges at være en vindende kombination! Gå ikke glip af dette legendariske band, når Red Warszawa kommer til Bakkehuset!
6
MAR
Musik |
Andet/Ukendt
Bo Evers
Kulturmødestedet Bakkehuset, kl. 20.
Bo Evers er en moderne visesanger der er kendt for sit umiddelbare sprog, sin nasale stemme, sit ekvilibristiske fingerspil og sine ærlige tekster. Han har siden sit gennembrud med den platinsælgende single ?Fred? været på konstant turne rundt i landet.
Bo Evers er aktuel med det nye album ?Liv?, som består af en samling numre der belyser livet fra forskellige vinkler i den vanlige, tragikomiske og poetiske stil, der er blevet Bo Evers adelsmærke. Sangene på albummet kommer vidt omkring, og der lægges ikke fingre imellem, når der bl.a. bydes på: En selverklæret fissekarls hyldestsang til sig selv, et spædbarns taknemmeligheds-erklæring til sin mor, en junkies bekendelser til et AA-møde, en bly viols udfordringer ved at have et dragende blik, en tvivlsom chefs opsang til sine kollegaer, en ombejlet piges samtykkesang og meget mere. Lyden på albummet er original, organisk, akustisk og indspillet og indsunget af det tighte, faste liveband samtidigt i studiet, hvilket har bidraget til lyden af varme og ja? liv. Nostalgikere vil høre soniske ekkoer af både CV Jørgensens 70?er plader og Paul Simons worldsound ? men i bund og grund er lyden helt deres egen. ?Som både musiker og biolog har jeg i hele mit liv forsøgt at finde ud af hvad livet er. Med mit nye album er jeg kommet lidt tættere på et svar?. Siden mit forrige album, har mit eget liv fået så mange flere facetter. Det skyldes en kombination af, at jeg har fået sex, er blevet far og at verdens alvor er rykket tættere på med krig, corona og katastrofer. Derfor kredser mit nye albums sange om livet ? på godt og ondt. Og fra flest mulige vinkler. Det handler om at føle sig som en verdensmand, at være en bly viol med et glimt i øjet, at være for langt ude, at se verden fra et barns perspektiv og alt muligt andet der hører til et levet liv? udtaler Bo Evers. Til koncerterne kombineres den legesyge musik og tekst, og det hele blomstrer op i en højere enhed, der sætter gang i både danseben, lattermuskler og tårekanaler, når drengenes musikalske nærvær strømmer fra instrumenterne og helt ned til de bagerste rækker. Koncerterne er altid en stor publikumssucces og anmeldere har bl.a. beskrevet dem som: ?En oplevelse ud over det sædvanlige!?, ?med eminente Evers-tekster? og ?en aften der går op i en højere enhed, hvor det hele smittede af fra scenen?