I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
17/5 2021
Bygningen
Ved Anlæget 14B
7100 Vejle
Tlf: (+45) 75 83 86 77
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.7111, Lon 9.53326

BYGNINGEN - ET LEVENDE KULTURHUS MIDT I VEJLE. Bygningen i Vejle danner ramme om et væld af aktiviteter. Her er både plads til møder, konferencer, foredrag, dans og fester m.m. I Spillestedet og Store Sal lægges der op til masser af timer i super godt musikalsk selskab, når Bygningen hvert forår og efterår præsenterer et sprudlende koncertprogram med musik i topklasse. Bygningen stiller også kreative værksteder og øvelokaler til rådighed. Caféen på 1. sal sørger for alt godt til ganen! Bygningen drives af fonden Vejle Kulturservice, med Jelling Musikfestival som hovedaktør


ILMA
Andet

ILMA

Bygningen, kl. 20.

18. Okt kl. 20
Dato: Fredag den 18. oktober 2024, kl. 20. Pris: Entré: 100 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

Dansk/bosnisk rising star med emotionel intensitet og gribende pop-hooks.

Med en markant stemme og en sublim sans for den gode popmelodi er ILMA allerede blevet udråbt til en funklende ny stjerne på den danske musikscene - og en kunstner med potentiale til også at nå langt ud internationalt. Hendes popkreationer, der fletter tråde af pop, hiphop og R&B sammen med æteriske synths og minimalistiske rytmer, rummer både moderne klange, tidløse stemninger og kunstnerisk kant. Med bosniske rødder og en opvækst ved Vesterhavet er Ilma's musik en smeltedigel af kulturer, og hendes mangefacetterede personlighed brænder igennem med et sjældent nærvær på sange, hvor internationale popambitioner går hånd i hånd med stor følelsesmæssig intensitet. "Ilma er R&B af international standard. Hun mestrer genren i en sådan grad, at man skulle tro, hun havde et kæmpe hold af internationale stjerneproducere bag sig. I virkeligheden er ILMA et partnerskab mellem Ilma Haskovic og Jonas Bark, hvor de med. Ilma's vokal og Jonas' innovative produktioner skaber en lyd, der er usædvanlig på den danske musikscene." - DR, https://www.dr.dk/p3/her-er-4-musikere-vi-tror-paa-i-2024. I januar 2024 blev Ilma udnævnt som en af Vegas Udvalgte, og spillede i Vega i. København. Det er er et event, hvor blandt andre Jada og Drew Sycamore tidligere har spillet. GAFFA gav hendes koncert 6 stjerner og skrev i anmeldelsen af hendes koncert: "Hvis Vegas Udvalgte var en konkurrence, havde Ilma løbet med hovedpræmien.". Med positive anmeldelser fra medier som Politiken, Gaffa og Soundvenue har ILMA skabt et solidt grundlag for fortsat succes på både nationalt og internationalt plan. Foto/artwork: Asbjørn Kragh

Hjalmer
Andet

Hjalmer

Bygningen, kl. 20.

24. Okt kl. 20
Dato: Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 20. Pris: Entré: 270 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

Hjalmer har taget den danske musikscene med storm med sin inderlige musik, præget af temaer om kærlighed, det at blive voksen, samt dybe refleksioner herom.

2024 kommer til at byde på både et nyt album og en efterårsturné fra den folkekære musiker, når han gæster en række byer landet over i efteråret. Siden sin debut i 2017 har Hjalmer, med sit store hjerte, sin forfriskende umiddelbarhed og sin klokkeklare passion for musikken, positioneret sig som én af de mest fremtrædende navne i dansk musik. På rekordtid fik Hjalmer markeret sig med debutsinglen 'Hvis Du Går' og sidenhen med albummet 'Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner', der høstede hele fire GAFFA-priser i 2020 - bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk. Hans seneste album, "Alt Bliver Godt," (2022) er et vidnesbyrd om hans bemærkelsesværdige musikalske rejse. Det er en afspejling af hans liv, en historie om at finde vej fra mørket tilbage til lyset og en udforskning af livets op-og nedture. Albummet dykker ned i temaer som taknemmelighed, ensomhed og håb om lysere dage. Det seneste år er brugt på at skrive ny musik, som udgives fra starten af 2024. Med et nyt album på vej er Hjalmer klar til at indtage de danske spillesteder med sine stærke melodier og energiske liveoptrædener, når han drager på en længeventet turné i efteråret 2024. Om den kommende tour udtaler Hjalmer: "Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme ud og spille igen. Når vi rammer oktober 2024, er det 2,5 år siden, at jeg sidst har stået på de indendørs scener, og jeg har savnet det helt vildt! Det er i de rum den største magi opstår mellem os på scenen og folk i salene. Med mig har jeg mine trofaste drenge i bandet igennem 5 år, og vi glæder os til at mærke suset sammen med jer og forhåbentligt skabe en aften, ingen af os glemmer foreløbigt.". For på scenen er Hjalmer i sit rette element. Med et fuldt band bag sig bringer han sit lyriske univers til live og leverer hver gang en potent og varm oplevelse

Gn`r Tribute
Andet

Gn`r Tribute

Bygningen, kl. 20.

25. Okt kl. 20
Dato: Fredag den 25. oktober 2024, kl. 20. Pris: Entré: 275 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

GN`R Tribute Ståpladser Dørene åbner kl.19:00. Arrangør: Musicbooking.dk.

Ussel X Josva
Andet

Ussel X Josva

Bygningen, kl. 20.

26. Okt kl. 20
Dato: Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 20. Pris: Entré: 170 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

Sidste år leverede USSEL en række festival-optrædener, der vakte genklang på tværs af den danske upcoming-scene, med overbevisende koncerter på bl.a. Roskilde Festival, Syd For Solen og Smukfest, samt 3 x udsolgt koncert på Hotel Cecil i København.

Nu er tiden kommet til at rejse Danmark rundt for at præsentere USSELs nye musikalske kapitel, værket 'Jeg vil ikke vide du findes', der udkommer i sensommeren 2024. USSEL tager sit husorkester Revisorerne med rundt til både Train i Aarhus, Store Vega i København, og mange flere spillesteder på de 15 forskellige koncertdatoer i efteråret 2024. Efter USSELs sejr i Karrierekanonen 2022 har karrieren i den grad taget fart og endda udmundede sig i en Ugens Uundgåelige på P3 med singlen "Datter Af Dæmoner", der dertil er også at finde på debutalbummet "ENGLE & BLAA MAERKER", der udkom i efteråret 2023. "ENGLE & BLAA MAERKER" er et album af ærlighed og følsomhed. USSELs røst skærer gennem lyden og rammer dybt ind i sjælen, hvilket gør hver sang til en intens lytteoplevelse. Albummet er en musikalsk rejse, der tager lytteren med på en vild tur gennem følelsernes labyrint. USSELs sange griber fat i de øjeblikke i livet, hvor vi føler os mest sårbare, og sætter ord på de følelser, vi måske ikke selv tør udtrykke. Højdepunktet på albummet, "Oslo til København", er en rørende fortælling om den grænseløse kærlighed. Trods adskillelsen på tværs af landegrænserne, fortsætter to hjerter med at slå i samklang. Denne stærke forbindelse, der udfordrer afstanden og tiden, viser at ægte kærlighed kender ingen grænser. En fortælling om mod, tålmodighed og det søde løfte om genforening

Annika Aakjær
Andet

Annika Aakjær

Bygningen, kl. 20.

1. Nov kl. 20
Dato: Fredag den 1. november 2024, kl. 20. Pris: Entré: 345 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

ANNIKA AAKJÆR og hendes band er klar til at indtage landets scener til efteråret 2024 med en masse nye sange. Det sidste års tid har været dedikeret til sangskrivning og indspilning af nye numre sammen med hendes faste producer, svenske Johan Eckeborn.

Efter den sidste turné i foråret 2022, er de nu klar til at drage rundt i landet igen med stop bl.a. i Vejle, Esbjerg, Birkerød og Struer. Men selvfølgelig er landets fire største byer også på plakaten, og i København er det Store Vega som danner rammen. "Musik er min måde at forbinde med verden på, og på denne turné ser jeg virkelig frem til at skabe den forbindelse og dele de øjeblikke med mit publikum. Der noget magisk ved at optræde live, det er som om musikken får et helt nyt liv, når den bliver delt med andre" - siger Annika Aakjær. Siden hendes debut med albummet 'Lille Filantrop' tilbage i 2008, har Annika Aakjær stået som en markant stemme på den danske musikscene. Hendes evner som sanger, komponist og tekstforfatter er uomtvistelige, og hun formår med sine syleskarpe og selvudleverende fortællinger og sange forsat at overraske sit publikum. Gennem årene er Annika vokset både som kunstner og som menneske, og hendes stærke forbindelse med sit publikum har gjort hende til en af landets mest elskede og respekterede kunstnere, både på spillesteder og festivaler."

Delta blues band
Andet

Delta blues band

Bygningen, kl. 20-22.30.

2. Nov kl. 20-22.30
Dato: Lørdag den 2. november 2024, kl. 20-22.30. Pris: Entré: 100-200 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Bluesforeningen Crossroads Sted:

Arr. Bluesforeningen CROSSROADS, https://crossroads-vejle.dk. Skandinaviens længst eksisterende bluesband. DELTA BLUES BAND. siden 2022 i ny, revitaliseret udgave med endnu flere af Danmark bedste bluesmusikere.

Delta Blues Band gjorde sensationelt comeback ved årets Copenhagen Blues Festival i 2008. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark tilbage i tresserne. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne. I forbindelse med Copenhagen Blues festival mente de gamle drenge, at det kunne være sjovt at samle bandet igen, idet det da var 40 år siden, det hele startede.
I spidsen for bandet stod Danmarks Mr. Blues: Troels Jensen, som desværre i 2020, gik alt for tidligt bort.

I 2022 præsenteredes publikum imidlertid for en ny og udvidet udgave af orkestret. Bandet har fået forstærkning af pianisten Henning Verner og Danny Linde aka "Dee Boy Junior" (Zididada m.fl.) - Danny har i mange år haft Troels som sin gode ven og inspirationskilde.

Mundharperne spilles af mesteren selv: Jørgen Lang. Bag trommerne finder man den erfarne og vidt berejste Asmus Jensen. På Bas og vokal, møder man den navnkundige og meget benyttede session-musiker Knut Henriksen. Og på guitar har man stadig Troels Jensens gamle "sideman" siden 68, Thomas Puggaard-Müller, der i 2008 havde sit comeback på den danske blues-scene.

DELTA BLUES BAND spiller solid, velspillet og meget kompetent musik, der kommer langt ud i alle kroge af bluesmusikken.

I 2023 leverede DELTA noget af fedest bluesmusik ved BLUES-A-RAMA og bjergtog fuldstændig alle tilstedeværende.
En stor succes!

Line-up:
Danny Linde aka "Dee Boy Junior" - guitar, vokal
Knut Henriksen - basguitar & vokal
Jørgen Lang - mundharpe & vokal
Asmus Jensen - trommer
Henning Verner - orgel, piano
Thomas Puggaard-Müller - guitar

PRISER I FORSALG
Entré: kr. 200,- / Medlemspris: kr. 170,-
Max. 100 billetter til salg

PRIS VED INDGANGEN: +30 kr.

PRAKTISK INFORMATION

Siddepladser ved cafeborde. Handicapvenlig adgang

PARKERING

P-Hus Albert
På pladsen lige foran Bygningen står parkeringshuset "Albert" klar med over 300 parkeringspladser.
Der er parkeringsafgift i perioden mandag-fredag kl. 9-17 og lørdag kl. 9-14. Dog er de første to timers parkering gratis.
LÆS SKILTNINGEN VED P-HUSET!

P-hus Tróndur
Parkeringshuset Tróndur ligger på Volmers Plads, med adgang fra Dæmningen og kun få minutters gang til Bygningen.
Her er også parkeringsafgift.
LÆS SKILTNINGEN VED P-HUSET!

Med forbehold for ændringer / Subject to change / Änderungen vorbehalten

Bluesforeningen CROSSROADS modtager støtte til musikernes honorar støttes fra hhv. VEJLE KOMMUNE https://www.vejle.dk/ og STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik https://www.kunst.dk/

Rikke Stokland
Andet

Rikke Stokland

Bygningen, kl. 19.

7. Nov kl. 19
Dato: Torsdag den 7. november 2024, kl. 19. Pris: Entré Køb/bestil billet
Sted:

I det sprudlende tankevækkende show "Hvad vil de gøre ved det" tager Rikke Stokland publikum med på en guidet tour ind i den svære kunst at være ligeglad med andres mening.

Med en unik kombination af underholdning personlig udvikling leverer Rikke Stokland konkrete værktøjer til, hvordan du kan håndtere frygten for andres mening samt budskaber, der inspirerer til at tænke anderledes, leve modigt omfavne det autentiske uperfekte.

Måske går du drømmer om at sige jobbet op købe en one-way-ticket til Bahamas? Eller spice hverdagen op med læbestift mere glimmer? Eller måske blive bedre til at sige nej til ting, du egentlig ikke orker, uanset hvad nogen måtte synes om det?

Pak bekymringerne væk, læn dig tilbage nyd en forrygende aften med god energi, inspiration empowerment - gør klar til at træde ind i en mere befriende tilgang til livet med mantraet "hvad vil de gøre ved det"

Dørene åbner 1 time før arrangementsstart

Der betales dog gebyr

Kalaset
Andet

Kalaset

Bygningen, kl. 20.

8. Nov kl. 20
Dato: Fredag den 8. november 2024, kl. 20. Pris: Entré: 195 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

KALASET drager på efterårsturné! I april spiller dit yndlingsband KALASET deres hidtil største koncert i en komplet udsolgt sal i Store VEGA. I efteråret slår bandet stort op og besøger hele 24 byer. Sidst KALASET var på danmarksturné var i foråret 2023.

Dengang havde turnéen afsæt i udgivelsen af debutalbummet 'grib mig hvis du falder' og turnéen blev rost af http://b.la. GAFFA som ikke tøvede med at give både debutalbum og forårskoncerten i Lille VEGA 5 stjerner med kommentaren;. "Dét dér. Det er musik, der kan få et halvt hundrede tusinde mennesker til at hoppe i takt og rammes af dagen-derpå hæshed. KALASET har bygget et hus. Et hjem. Alle er inviteret.". Nu, et år senere, er KALASET igen blevet anerkendt af GAFFA da de netop er nomineret til GAFFA-Prisen 2024 i kategorien; 'Årets Nye Navn' som løber af stablen d. 2. marts. KALASETs rejse har på blot to år taget dem fra VEGAs intime sal Ideal Bar til Lille VEGA og senest Store VEGA. KALASET emmer af ung energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et fængende band. Med catchy melodier og tempofyldte numre inddrages tilskuerne i KALASETs musikalske univers

Vejle drag extravaganza
Andet

Vejle drag extravaganza

Bygningen, kl. 20-22.

9. Nov kl. 20-22
Dato: Lørdag den 9. november 2024, kl. 20-22. Pris: Ukendt Sted:

Har du aldrig oplevet drag i virkeligheden før? Så tag et smut forbi BYGNINGEN lørdag den 9. November 2024 kl 20:00 til et brag af et show med nogle af Danmarks ABSOLUT BEDSTE drag queens!

Dine værter vil være Annie Rection (fra P3's Dragcentralen) og Lathisya Adore (fra DR1's Far Med Fjerboa). Med glimmer og højt humør vil de styre slagets gang, til et show hvor alt helt sikkert kan ske! Forvent glitter, stiletter, reveals, lipsyncing og sky-højt hår, når de fantastiske drags indtager scenen.
Oplev performances du sent vil glemme fra Karli Kuff (fra P3's Dragcentralen), Diana Diamond (Året's Drag Performer 2023), Notorious Nicki og Lucciana
Skynd dig at få fat i en billet, før det er for sent, skat. Den koster 195kr +gebyr. Gå ikke glip af et fabelagtigt drag show, Vejle! Dette vil være det FØRSTE og STØRSTE drag show Vejle nogensinde har set.
Drag Extravaganza har allerede været forbi, Aalborg, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Randers og Odense! Se mere på Instagram @dragextravaganzadk.
Ses vi?
Showet vil foregå på dansk. Eventet er med siddepladser. Bygningnen Vejle er tilgængeligt for kørestolsbrugere.
OBS: Dette show er tiltænkt et modent publikum og man skal være fyldt mindst 15 år for at komme og nyde showet!

Mads langer
Andet

Mads langer

Bygningen, kl. 20.

14. Nov kl. 20
Dato: Torsdag den 14. november 2024, kl. 20. Pris: Entré: 345 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Sted:

MADS LANGER udgiver "Lejlighed På 5. Sal", som første udspil fra hans kommende dansksprogede album. Efter en kortere pause vender Mads Langer tilbage med ny musik på dansk.

"Lejlighed På 5. Sal". er første spadestik til hans første dansksprogede album nogensinde. Albummet udkommer i efteråret 2024, sammen med en stor danmarksturné. Mads Langer forklarer, at han efter mange år i rampelyset havde brug for at trække stikket, tage alle de mange store oplevelser igennem hans karriere ind, og på samme tid øve sig på at leve et liv, der ikke hele tiden er i overhalingsbanen. "Det bedste der nogensinde er sket for mig, er at blive far, men det er også et endegyldigt farvel til det frie ungdomsliv, hvor man kan gøre, hvad man vil. Og det føles godt, fordi min datter har vist mig, at det er i hverdagens små øjeblikke, at nøglen til indre ro findes for mig. Samtidig er det også blevet meget klart for mig, at det er i Danmark, jeg hører til, og at det er i Danmark jeg vil være sammen med min datter.", uddyber Mads. Til oktober drager Mads Langer ud på en stor turné rundt i 24 danske byer. I begyndelsen af sin karriere blev han beskrevet som en moderne troubadour, og det løber i hans blod at være ude at fortælle sine historier ansigt til ansigt med sit publikum. Dermed har det også været meget specielt for sangeren at være væk fra scenerne de seneste år. "Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at komme tilbage, med de mest personlige sange, jeg har skrevet i hele min karriere. Jeg kommer udelukkende til at spille danske sange. Alting kommer tættere på, når det er på dansk, og jeg glæder mig til at møde mit publikum, med sange der står mit hjerte meget nært, når jeg drager ud igen", fortæller Mads Langer. Overskriften for koncerterne er at samles om sange, der fortæller historier fra det virkelige liv. Det er uden filter, i et hudløst ærligt, intimt og musikalsk rum. Mads Langers Danmarks turné starter d. 3. oktober i Skive og slutter d. 7. december i Thisted

Smukke møller
Andet

Smukke møller

Bygningen, kl. 20.

15. Nov kl. 20
Dato: Fredag den 15. november 2024, kl. 20. Pris: Entré Køb/bestil billet
Sted:

Er du til et stykke dansk rockhistorie, der aldrig dør, så er du til Smukke Møller. Spænd dig fast i en tidsmaskine, hvor rejsen begynder med de tidligste Gasolin'-toner, siden fører dig ind i Kim Larsens folkelige lune univers.

Undervejs møder du Inga Katinka, der trækker Smukke Charlie hen over gulvet i en forrygende retrorock, hvor selv Fru Sauterne må sande, at det er en kold tid, vi lever i. Du suser gennem Rabalderstræde, hvor der er sprut i stride strømme, frække chicks friske fyre, hvor lamperne aldrig går ud.

Dørene åbner en time før.

Se mere på

www.pdh.dk

Chris grey & the bluespand
Andet

Chris grey & the bluespand

Bygningen, kl. 20-22.30.

16. Nov kl. 20-22.30
Dato: Lørdag den 16. november 2024, kl. 20-22.30. Pris: Entré: 100-200 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Bluesforeningen Crossroads Sted:

Arr. Bluesforeningen CROSSROADS, https://crossroads-vejle.dk. Funky grooves, bluesy guitar og et show solidt sammentømret sceneshow. CHRIS GREY & THE BLUESPAND. for første gang i Vejle!

Det fynske funky-bluesband Chris Grey & The BlueSpand er på landevejen igen

Bandet som startede med at vinde Danish Blues Challenge helt tilbage i 2012, har med deres musikalske tæft og fantasi og en legende lethed vundet fans over hele verden, bl.a. for deres fantastiske videoer fra studiet, hjemme i køkkenet og resten af verden!

Debutalbummet "Lotta Love" fra 2014 skabte stor opmærksomhed blandt branchefolk og radiostationer i USA, Europa, Canada og Australien. I 2017 gik bandet viralt med musikvideoerne "Grab'em by the Elbow" og "Mammas Mammalaid" hvor sidstnævnte fik 1 mio. views på 10 dage. Dette har skabt en bundsolid fanbase og followers på de sociale medier.

Chris Grey & The BlueSpand har nu 55.000 følgere på Facebook og især nummeret "Mammas Mammalaid" med mere end 3,2 millioner views har gjort bandet populært og elsket over hele verden!

Efter albumudgivelsen "Funk The Mall" i 2022 er der igen nyt fra bandet! De to nye singler "I get Horny (when I look at myself)" og "3 Boyz" (in the living room) er netop udkommet. Begge numre indeholder som vanligt en god blanding af groove og humor i et univers af funk, soul og en masse andet godt.

Forvent en aften med funky grooves, bluesy guitar og et show solidt sammentømret i et fantasifuldt univers af humor, spilleglæde og stor musikalitet.

Line-up:

Chris Grey: guitar, vokal
Lars Frimodt-Møller: trommer, kor
Kasper Lauersen: basguitar, kor

PRISER I FORSALG
Entré: kr. 200,- / Medlemspris: kr. 100,-
Max. 100 billetter til salg

PRIS VED INDGANGEN: +30 kr.

PRAKTISK INFORMATION

Siddepladser ved cafeborde. Handicapvenlig adgang

PARKERING

P-Hus Albert
På pladsen lige foran Bygningen står parkeringshuset "Albert" klar med over 300 parkeringspladser.
Der er parkeringsafgift i perioden mandag-fredag kl. 9-17 og lørdag kl. 9-14. Dog er de første to timers parkering gratis.
LÆS SKILTNINGEN VED P-HUSET!

P-hus Tróndur
Parkeringshuset Tróndur ligger på Volmers Plads, med adgang fra Dæmningen og kun få minutters gang til Bygningen.
Her er også parkeringsafgift.
LÆS SKILTNINGEN VED P-HUSET!

Med forbehold for ændringer / Subject to change / Änderungen vorbehalten

Bluesforeningen CROSSROADS modtager støtte til musikernes honorar støttes fra hhv. VEJLE KOMMUNE https://www.vejle.dk/ og STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik https://www.kunst.dk/

Viser 25-36 ud af 54 resultater 1 2 3 4 5