Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.4999, Lon 9.53193
Oplevelsen af Trapholt fortsætter naturligt, når man træder ind i Gustav Lind, som er Trapholts egen lille gastronomiske oplevelse.
Når museet har åbent knokles der i køkkenet. Der serveres frokost dagligt, i weekenden serveres en skøn brunch og onsdag aften sammensættes en to-retters menu alt afhængig af årstidens råvarer. Her er fokus på det bæredygtige, det grønne og naturligvis økologi. Menuen skifter sammen med den danske sæson, og du er altid garanteret en god spiseoplevelse. Der er naturligvis også plads til den lille stund, hvor der kan nydes et glas vin eller Fru Linds lagkage med tilhørende kaffe.
Spisestedet er ideelt, når man trænger til en pause i museumsbesøget, men er også stedet, hvor forretningsfolk mødes over en god frokost.
Det anbefales at reservere bord på forhånd, hvis I er en større gruppe. For kontakt og bestilling af borde, samt selskaber: tlf. 73 70 25 22