ALLE Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.

Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vis huskeliste Opret arrangement

Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle

Skærum Møllevej 2-4
7570 Vemb
Tlf: 97 48 13 22
Hjemmeside
Åbent: Efter aftale
Entré: 75,-

Rundvisning Grupper kan bestille guidede rundvisninger på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. En rundvisning omfatter rundgang i centerets bygninger, mens der bliver fortalt om Skærum Mølle og Folkeuniversitetscenterets historie. Til rundvisningen hører et besøg i Den gamle Brugs, i Teglværksmuseet og i Per Kirkebys teglstensskulptur Huset for Sten og Stjerner. Pris for rundvisning, der tager omkring en time, er 700,- kr. I perioden 1. maj til 23. oktober er der hver mandag kl. 13:30 guidet rundvisning i Skærum Mølles udstillinger i Per Kirkebys Hus for Sten og Stjerner, i Teglværksmuseet og i Den Gamle Brugs. Der afsluttes med kaffe m/kage. (Kr. 75,-). Skoleklasser og andre grupper med interesse for stjernehimlen kan rette henvendelse til os med henblik på at få et særligt planlagt arrangement, der varetages af bl.a. amatørastronom Henning Nielsen. Se mere på hjemmesiden


Viser 7 events fra/efter 16. jul. 2024

Er en tidsrejse mulig?
8 Aug Foredrag

Er en tidsrejse mulig?

Torsdag den 8. august 2024, kl. 17.
Pris: Entré: Enkeltbillet 75 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
Foredrag v/ Viggo Mangor, specialist i tidlig musik..

Torsdag den 8. august kl. 17 inviterer Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle til foredraget "Er tidsrejse mulig?" med barokeksperten Viggo Mangor. Foredraget er en del af det internationale guitarkursus Danish Guitar Camp og afsluttes med optrædener af kursets dygtige guitarister.

"Det er svært at spå, især om fremtiden" (Storm P.). Dette morsomme udsagn har jo gang på gang vist sig at være korrekt, men hvad med fortiden? - "Vi kan lære meget af fortiden, vi gør det bare ikke" (Storm P.). Dette foredrag vil se på nogle af de problemer, der møder musikere og musikinteresserede, når man skal forholde sig til det at opleve forskellige epokers fortolkninger af vores musikalske arv. Er det muligt at rejse tilbage i tiden og lytte til datidens musikere spille deres egen tids musik og sammenligne dem med vor egen tids tilgang til samme? Det er jo bare umuligt, vil man sige. Eller er det? Kan man komme tilbage i tiden uden at ty til 'clairvoyante' eller andre former for 'medier', hvis troværdighed som oftest er baseret på fornemmelser eller det, man kunne kalde 'anekdotisk evidens'. Kan vi på en mere eller mindre troværdig måde alligevel rejse tilbage og genopvække fortidens stemmer? Måske, eller måske ikke, men vi vil gøre forsøget!

Viggo Mangor studerede musikvidenskab ved Københavns Universitet og sideløbende med lut som hovedfag på det Kgl. Danske Musikkonservatorium med studieophold i henholdsvis London og Basel. Efter afsluttende eksaminer disse steder debuterede Viggo Mangor fra konservatoriets solistklasse og blev herefter ansat som lærer ved flere danske konservatorier. Viggo Mangor har koncerteret i mange europæiske lande både som solist og kammermusiker.
Vis kort
Plantejagten
24 Aug Workshop

Plantejagten

Lørdag den 24. august 2024, kl. 13.
Pris: Entré: Enkeltbillet 100 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
V/Emma Sofie Timm Aller, post.doc. Molekylær plantebiologi og Niels Christian Sanden, videnskabelig ass. Molekylær plantebiologi..

Podcastværterne Emma Aller og Niels Christian Sanden er planteforskere ved Københavns Universitet. I podcastserien "Plantejagten" har de forladt laboratoriet og er taget ud i naturen, hvor de sammen med eksperter blander botanik og vild natur med forskning og nye opdagelser. D. 24. august lægger de vejen forbi Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle og tager dig med på en spændende og lærerig plantejagt rundt i området omkring Skærum Mølle. Sammen skal vi bl.a. blive klogere på de lokale planters særkender og betingelser.
Tag hele familien med og gå på jagt efter nye arter og ny viden om den lokale plantevækst!
Dagens opdagelser og registreringer vil, så vidt muligt, registreres og indgå i den landsdækkende planteregistrering på www.arter.dk.

Turen indbefatter en gåtur (ca. 1,5 km) samt en forfriskning og er velegnet for børn og voksne (7 år +). Læs mere på www.arter.dk og lyt til podcastserien her: https://videnskab.dk/serie/plantejagten/
Vis kort
Litteraturaften i villaen
28 Aug Foredrag

Litteraturaften i villaen

Onsdag den 28. august 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Litteraturaften i Villaen 100 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
Litteraturaften i Villaen: Inger Christensens forfatterskab. v/Erik Skyum-Nielsen, lektor emer. Litteraturhistorie, forfatter..

Inger Christensen (1935-2009) var en af de største danske forfattere nogensinde. Hendes lyrik er internationalt anerkendt. Hun huskes især for lyriske hovedværker som "Det", "Alfabet" og "Sommerfugledalen".

"Inger Christensens forfatterskab er enestående ved dets evne til at forene suveræn form- og sprogbeherskelse med stor sanseorienteret fylde." Sådan starter beskrivelsen af forfatterskabet på forfatterweb.

Erik Skyum-Nielsen er af landets betydeligste litteraturkritikere. Han er anerkendt anmelder på Information og en stor Inger Christensen-ekspert.

Glæd jer til dette arrangement, hvor vi kan dykke ned og nyde et af Danmarks fineste forfatterskaber
Vis kort
AI-Kunstig intelligens
13 Sep Andet/Ukendt

AI-Kunstig intelligens

Fredag den 13. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Enkeltbillet 100 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
V/Jens Christian Bjerring, Lektor, forskningsprogramleder, AU..
Vis kort
En god mavefornemmelse
18 Sep Foredrag

En god mavefornemmelse

Onsdag den 18. september 2024, kl. 17.
Pris: Entré: Enkeltbillet 100 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
Ernæringens betydning. v/Mette Borre, Forfatter, cand. scient. klinisk diætist..

Vores tarmsystem er afgørende for vores sundhed, velvære og livskvalitet. Men dets funktioner er helst ikke noget man taler om på trods af at rigtig mange af os døjer med maveproblemer som irritabel tarm og forstoppelse. De seneste år har forskningen dog i stigende grad understreget vigtigheden af en sund og velfungerende tarm, og emnet er med tiden blevet mindre tabubelagt. Vi ved fra undersøgelser af hjerne og tarm har et samarbejde på godt og ondt. Trives tarmsystemet ikke påvirker det vort humør og livskvalitet og omvendt ved vi, at hjernen også kan påvirke tarmens funktion.

I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakterier. Bakterierne lever i et tæt fællesskab med os, og ved at sikre bakterierne et gunstigt og næringsrigt miljø, udfører bakterierne til gengæld en række livsvigtige funktioner, som vi ellers ikke selv kan udføre. De hjælper os fx med at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til dannelse af visse vitaminer og hormoner. Hvis du passer godt på dit tarmsystem, kan du bl.a. opbygge et stærkt immunforsvar, forebygge overvægt, kræftsygdomme og ikke mindst sikre en god fordøjelse og tarmfunktion. Her kan den rigtige ernæring spille en afgørende rolle.

Denne aften kan du blive klogere på ernæringens betydning for tarmens funktion, og få inspiration til en bedre hverdag med toptrimmede tarme og ro i maven.
Mette Borre er specialist om ernæringens betydning for tarmsystemet. Mette er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital på en afdeling der beskæftiger sig med sygdomme i mavetarm-kanalen. Igennem sine aktive år indenfor feltet har hun bl.a. været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af forstoppelse og IBS. Mette er også medforfatter til bogen "Rigtig god fordøjelse" og de meget populære bøger om "Low FODMAP Diet - giver ro i maven samt bogen "Toptrimmede tarm". Foruden dette er hun også aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ligeledes ofte at finde på TV, i blade og magasiner med gode råd til et udfordret mavetarmsystem
Vis kort
Det byzantinske Rige og Hagia Sophia
1 Okt Foredrag

Det byzantinske Rige og Hagia Sophia

Tirsdag den 1. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Enkelbillet 100 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
V/ Jon A.P. Gissel, Dr.phil. i historie og forfatter..

Hagia Sophia er navnet på den store kirkebygning i Konstantinopel, et græsk navn, som betyder Den hellige Visdoms Kirke.
Kirken blev bygget i Det byzantinske Rige, hvor græsk var hovedsproget;
og den er et af den menneskelige civilisations mesterværker. Det byzantinske Rige er tusind års europæisk historie.
Foredraget vil fortælle om dette rige, om den kristne kirke, som prægede det,
om hovedstaden Konstantinopel og om kejserne, som regerede det.
Foredraget vil også fortælle om Hagia Sophias og de kristnes historie efter 1453, da tyrkerne erobrede Konstantinopel og om den aktuelle situation.

Jon Gissel er historiker og har beskæftiget sig meget med Det byzantinske Rige
Vis kort
C. G. Jungs psykologi og filosofi: Menneske og natur
5 Okt Foredrag

C. G. Jungs psykologi og filosofi: Menneske og natur

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Enkeltbillet til foredrag 1 100 kr Køb/bestil billet
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle,
Skærum Møllevej 2-4, Vemb
V/ Aksel Haaning, lektor emeritus, Roskilde Universitet..

Psykoanalysens historie er ikke, hvad vi troede for bare 10-15 år siden. Det gælder også den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961), der oplever en fornyet interesse i disse år. I dag fremstår Jung som en af det 20. århundredes store fremadskuende tænkere. I centrum står Jungs bidrag til modernismen, det imaginære og det moderne menneskes forhold til naturen.
En række skrifter, vi tidligere kun har kendt af navn, præsenteres. Det gælder 'Liber Novus' eller Den røde Bog, der blev udgivet i 2009 og 'Black Books', der blev udgivet i 2020. Hertil kommer Jungs mange forelæsninger, der er under udgivelse i øjeblikket. Disse værker viser Jung som engageret og bramfri underviser, fokuseret på nutid og fremtid. Også Jungs genopdagelse af filosofiske traditioner med analyse af menneskets forhold til naturen vil rundes i forbindelse med Jungs historiske værker som Psykologi og Religion (1938) og Psykologi og Alkymi (1952) og opdagelse af den undertrykte Aurora consurgens-tekst.
Få en indføring i moderne Jung-forskning. Undervisningen tager afsæt i bogen Jung - en stemme fra dybet Akademisk Forlag.
10.00-11.45: Jungs baggrund i filosofi- og videnskabshistorie i det 19. århundrede. Opdagelse af det underbevidste.
11.45-12.30: Frokostpause
12.30-14.15: Det moderne menneskes indre landskab; nogle grundtræk i Jungs psykologi.
14.15-16.00: Den glemte forbindelse til naturen og historien. Jung som underviser og forsker
Vis kort
jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her