ALLE Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.

Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vis huskeliste Opret arrangement

Teater Lo Specchio

Eriksvej 40 B
4000 Roskilde
Hjemmeside
Åbent: Onsdag kl. 18.30-21 og torsdag kl. 16.30-18
Formand:
Trine Borgstrøm Hansen

4000 Roskilde
Kasserer:
Emilie Manniche

Mail: teaterlospecchio@gmail.com

Lo Specchio er Roskildes amatørscene. Vi bor på Eriksvej i Roskilde hvor vi har to flotte scener. Alle kan i princippet melde sig ind og deltage i teatrets aktiviteter eller fremlægge deres egne idéer for bestyrelsen, ligeså snart det årlige kontingent er betalt.

Det årlige kontingent er 300 kr for et aktivt medlemsskab eller 600 kr for et børne/ungdomsmedlemsskab, mens et støttemedlemsskab lyder på 250 kr årligt.

GRUPPERNE: Lo Specchio har et stort børnehold på godt 15 børn og en ungdomsgruppe på ca. 10 unge. Grupperne laver hver især 1-2 forestillinger om året. Vi har også et hold for unge voksne (ca 18+ år).
Desuden optræder impro-comedy-gruppen Ubudne Gæster også på teatrets scene jævnligt.


Viser 7 events fra/efter 16. jul. 2024

Conrad Molden - Testing Something Nyt

Conrad Molden - Testing Something Nyt

Søndag den 4. august 2024, kl. 20-22.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
Conrad is tilbage practicing some new jokes and stories before some shows in Europe..

Testing Something Nyt promises an evening of new experimental comedy, lots of laughs and an extremely hyggelig time with one of DK's best loved engelsk-speaking comedians
Vis kort
Roskilde Comedy Nights #48
23 Aug Show/stand up

Roskilde Comedy Nights #48

Fredag den 23. august 2024, kl. 20-22.
Pris: Entré: 40 kr Køb/bestil billet
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
De faste værter fra impro comedy-duoen Ubudne Gæster byder velkommen til et show fyldt med spritnyt stand-up, der testes af og hæsblæsende impro comedy til kun 40 kr. Alt sammen på én og samme aften lige her i Roskilde!.

Siden begyndelsen har adskillige kendte komikere såvel som lysende talenter gæstet Teater Lo Specchio for at kilde publikums lattermuskler. Første del af showet er en open mic, hvor stand-up-komikere tester og finpudser nyskrevne jokes - og i anden del af showet er der impro comedy, hvor alt kan ske og intet er forberedt.
ROSKILDE COMEDY NIGHTS garanterer en sjov og unik aften for dig og dine venner, familie eller din revisor.

Aftenens komikere afsløres først på selve aftenen.

Der kan som altid købes kolde drikkevarer i Teater Lo Specchios bar
Vis kort
Da Lilleræv Blev Storebror
27 Okt Børneteater

Da Lilleræv Blev Storebror

Søndag den 27. oktober 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Børn/Unge: 60 kr, Løssalg: 110 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Roskilde Teater
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
En humoristisk fortælling om kærlighed. Teater for børn. Aldersgruppe: 3-8 år. Varighed: 30 min uden pause..

En rørende og humoristisk historie for de 3-8 årige og deres familier!
Da Lilleræv bliver STOREBROR, stjæler hans nye lillesøster mors kærlighed. Lilleræv går fortvivlet ud i den store skov. Her møder han den uheldige fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden

Medvirkende: Tina Steen Jensen, Tine Grauengaard

Iscenesætter: Hans Nørregaard
Dramaturg: Jane Rasch
Scenograf: Hans Nørregaard
Vis kort
Ubudne Gæsters 10 års jubilæumsshow

Ubudne Gæsters 10 års jubilæumsshow

Fredag den 1. november 2024, kl. 20-22.
Pris: Entré: 60 kr Køb/bestil billet
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
Impro comedy-duoen ubudne gæster fylder 10 ÅR! Siden 2014 har Ubudne Gæster revet komisk galskab ud af det rene ingenting, og i dag, 10 år senere, har de stadig ikke lært at lægge en slagplan, inden de går på scenen!.

Derfor har de nu valgt at markere 10 års dårlig forberedelse med et vaskeægte jubilæumsshow, som de selvovervurderende aber, de er. Som altid spinder de små morsomheder på stedet ud af publikums input.

Der vil være pyroteknik, der vil være gratis airfryers til alle og Sting kommer og spiller i pausen! Det passer selvfølgelig ikke - de vil bare gerne have nogle røve i sæderne.

Så kig ind til en forrygende fejring og en helt igennem unik aften, hvor alt kan ske!
Vis kort
Simon Væver på en lyserød sky
10 Nov Show/stand up

Simon Væver på en lyserød sky

Søndag den 10. november 2024, kl. 20-21.
Pris: Entré: 220 kr Køb/bestil billet
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
Efteråret bliver en smule sjovere i 2024. en af de ærligste og mest excentriske komikere farter land & rige rundt med et splinter nyt one-man show i hånden: væver på en lyserød sky. simon væver er endelig klar med sit show nummer to!.

I foråret 2022 turnerede han rundt i Danmark med sit første onemanshow IM-PO-NERENDE, som sidenhen er blevet set af langt over 100.000 på YouTube

Set udefra har Væver intet at klage over. Nogle vil måske endda gå så langt som at sige, at han lever det gode liv. Han udlever sin drøm som standupkomiker på fuldtid og bor på Indre Østerbro med Søerne som baghave. Han har en dejlig kæreste, som han elsker (og som er en klar overscoring) og et skønt forhold til sin familie. Hans kollegaer er også hans venner, han har en bogklub og hans lejlighed er udstyret med BÅDE opvaskemaskine og vaskesøjle. Så kan man vel ikke være andet end lykkelig. Men er Simon Væver på en lyserød sky?
Til dette svarer han et klokkeklart og rungende; "Nej."

Okay. Vi havde måske håbet på et lidt længere og mere uddybende svar, men det skal åbenbart hives ud af ham:
"Jeg føler ikke, at jeg svæver på en lyserød sky. Faktisk ved jeg ikke engang, hvad den betyder for mig, eller hvordan jeg skal komme op på den. Men i løbet af de sidste par år har jeg forsøgt at finde ud af det og komme et skridt tættere på himlen (shout-out til Nik&Jay). Mit mentale helbred, eller mangel på samme, har været en klar forhindring på denne få-det-bedre-rejse, som jeg har dedikeret de seneste to år til. Derfor tager showet udgangspunkt i, hvordan man får det bedre, og hvorfor det er svært i den tossede, omskiftelige og til tider nådesløse verden, vi nu engang lever i. Særligt når man er diagnosticeret med ADHD og døjer med nogle til tider utroligt mørke tanker."

Væver vil blandt andet komme ind på, hvad han konkret har prøvet i sin jagt på at få det bedre - både det som har virket, og det som har været til ingen verdens nytte. Alt fra morgen-gåture og iskolde bade til at slette sociale medier og bare tage sig sammen. På trods af temaet, kommer showet ikke til at være en trist og nedtrykkende oplevelse. Væver er garant for højt tempo, finurlige formuleringer, gakkede act-outs, spidsfindige observationer - og mon ikke, der sniger sig et ordspil eller to ind. Den lyserøde sky er jo en lidt fluffy størrelse.

"Jeg glæder mig helt sindssygt til at tage showet med rundt i vores skønne land og til at se jeres kønne og grineglade ansigter. Stand-up er og bliver en kæmpe aktie i min få-det-bedre-rejse. Det er på scenen, jeg føler mig allermest hjemme. Her kan jeg være ægte og ærlig, være helt min egen - og 100% mig selv".

Mon Væver nogensinde ender på den lyserøde sky?
To be continued
Vis kort
Stefan Wibling - Sidder Ik' Stille
20 Nov Show/stand up

Stefan Wibling - Sidder Ik' Stille

Onsdag den 20. november 2024, kl. 20-21.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
Nyt onemanshow fra en af landets mest lovende komikere - Stefan Wibling: Sidder Ik' Stille..

Stefan er en ung 24 årig komiker med energi.. og rigtig meget af det... Showet handler om hvordan det er at være dreng med energi der ikke passer ind i skolesystemet, hvordan man kan gå på 5 uddannelser og ikke gennemføre nogle af dem. Hvor svært det er at vælge Stand-up vejen frem for den almenelige uddannelsesvej.

Det er Stefans første onemanshow og det bliver en samling af det bedste stand-up fra mere end 1000 optrædener.

Har du ikke helt styr på hvem Stefan Wibling er?
No worries, vi har din ryg!
Stefan er en ung komiker der på trods af sin unge alder allerede har opnået adskillige imponerende præstationer.
Stefan har vundet stand-up konkurrencen Comedy League, været nomineret som Årets Talent til Comedy Galla og været en del af Comedy Nights On Tour. En tourne på over 20 shows rundt i hele landet for de største stand-up talenter.
Derudover var han også vært på Comedy Mod Cancer 2023, som gik ubeskåret til Børnecancerfonden.

Så Stefan Wibling "Sidder (bestemt) Ik' Stille"!
Dette er din chance for at komme tættere på en af landets mest lovende komikere.

Hvad er Stefans eget mål med showet:
Jeg vil give alle et ordentligt los i opleveren. Meningen er at man skal grine og græde (glædestårer). Der kommer nok til at være fart på, så det er med at holde tungen lige i munden, så man får alle jokes med.
Jeg håber at alle vil være overrasket over hvad stand-up også kan og at man går derfra og kan kun huske meget små ting, men vil for evigt huske følelsen i kroppen. Det er der jeg synes at standup er bedst!
Vis kort
Anne Bakland - Sengevæder
25 Jan Show/stand up

Anne Bakland - Sengevæder

Lørdag den 25. januar 2025, kl. 20-22.
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Teater Lo Specchio,
Eriksvej 40 B, Roskilde
Vi har alle sammen hemmeligheder. Og pinlige ting i bagagen. Og vi har helt sikkert masser af fordomme om både os selv og andre. For hvad ville folk ikke tænke om en, hvis de vidste, at man tissede i sengen til man var 22?.

Og er der overhovedet noget sjovt i at vågne op midt i en blanding af dynebetræk og en kropsvarm udgave af Gardasøen?
Svaret er ja...

Anne Bakland er Vendelbo - from the true north! Deroppe, hvor en mand (m/k) er en mand, der ejer en nedlagt minkfarm og fik sin første trailer i konfirmationsgave. Hvor følelser er noget, man udtrykker i mængden af brun sovs på tallerkenen, og der ikke bliver spildt et ord mere end højest nødvendigt.

Så det er med utroligt velvalgte ord, at hun hænger sit mentale vasketøj op og leverer sine tanker om rejsen fra nattevådt barn med traumer om ringeapparater og gummilagener, over en super akavet pubertet til et voksenliv der viser sig at være lige så svært at sove igennem til, selvom lagenerne er klart tørrere i dag
Vis kort
jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her