Koncertkalender

Løbbinding er en kurvesynings-teknik fra oldtiden, hvor man bruger nål, saks, garn og snor..

Det er et meget hyggeligt håndarbejde, hvor man ved hjælp af en særlig tekstil-pølseteknik kan fremstille alt fra kurve og krukker til tasker og (blyants)beholdere m.m

Denne meget enkle teknik giver et væld af muligheder for mønstre og farvesammensætninger samt anvendelse af mange forskellige materialer - tynde som tykke. Materialerne er hør- og papirgarn samt sisal- og jutegarn m.m.
Kurset er både for begyndere og øvede

Underviser: Anne Birgitte Beyer
Hold: 36251301

Kurset giver mulighed for at fordybe sig i processen og for at arbejde kreativt med det skønne og bæredygtige materiale pil - fra naturens eget skatkammer. Du kan lære at flette et foderhjul, et kræmmerhus eller en Ninsenkurv..

Overskuelige og anvendelige projekter til både indendørs og udendørs brug. Du får kendskab til pil som materiale, og du lærer en teknik, som du selv kan arbejde videre med og bruge til at flette andre ting

Underviser: Mette Lindström
Hold: 80251300

På dette weekendkursus kommer du til at flette en stor kurv med en plastik-indsats, ved at flette udenpå en 12 liters industrispand. Det er en smart måde at flette en smuk, anvendelig og stærk kurv, som kan bruges til mange formål..

Kurset giver mulighed for at fordybe sig i processen og for at arbejde kreativt. Fletteteknikkerne er de samme som til andre kurve, så du vil stifte bekendtskab med fagudtryk som stager, kimning samt forskellige slags sideflet og kant. Du vil herigennem tilegne dig færdigheder, som efterfølgende kan bruges på egen hånd

Underviser: Mette Lindström
Hold: 80251301

Kom med på den smukkeste kirkegårdsvandring sammen med sognepræst Kristine Stricker Hestbech fra Havdrup Kirke. Sammen med meninghedsrådet har hun skabt de smukkeste vilde rammer omkring kirken..

Men uden Krististines ideer og sans for det samlede udtryk, så havde det nok ikke udviklet sig så smukt og spændende.

Havdrup kirke er med på den grønne omstilling. Bæredygtighed og naturlig cyklus er i fokus. Og skønhed. For kirkegården skal være som at gå i Paradisets have.

Kristine vil denne da vise rundt og fortælle om processen med at få en mere vild og bæredygtig kirkegård med plads til natur og insekter.

Kristine fortæller, at de hverken bruger sprøjtegifte eller salt. Heller ikke på gårdspladsen eller i præstegårdshaven. De håndluger og arbejder bæredygtigt, så de genanvender så meget som muligt. Kirkegården har derfor også ændret karakter fra det velfriserede og mere "sterile," til det mere frodige og naturlige. Det betyder, at der vil være visne blade på kirkegården om efteråret, ligesom der vil titte løgplanter op midt på stierne om foråret. Desuden vil der være både skvalderkål, tidsler og brændenælder, når man går ned i den lille skov. Alt sammen godt for sommerfugle og insekter, fortæller Kristine

Kirkegården skal lyse af frodighed og vegetation, med varme, solrige siddepladser og skyggefulde hjørner under store træer. Når man er på kirkegården, så bevæger vi os imellem vores døde med sagte skridt, og minder i øjnene og i sjælen

Gravene er mange, nogle er gamle, andre er nye. Før i tiden blev alle jordfæstet og det krævede store grave. I dag bliver de fleste kremeret og det kræver kun små urnegrave. Når man går rundt på kirkegården kan man se denne historie. Omkring kirken og i de to små haver ned mod Kirkegade ligger de store, gamle grave. Mod vest ned langs præstegårdshaven ligger urnegravene og fællesgraven

Igennem de sidste 13-15 år har de plantet i hundredevis af blomstrende stauder i de tomme, store grave, så de bevarer den gamle kirkegårdsstruktur. Stauderne er til nydelse for øjet, til gavn for dyre- og insektliv og til afskæring til buketter på alteret i kirken. Hvert år lægger de hestemøg ud under stauderne som gødning, så de undgår at bruge kunstgødning, og får en god jordforbedring med i samme omgang. Sidste år de etablerede kvashegn på krikegården. Her lægges alle nedfaldsgrene og kviste - og udgør et fint insekt- og pindsvinebo.

Frugthave og lund
De to bagerste afdelinger mod vest, ned langs præstegårdshaven, har ændret karakter fra at være store "tomme" plæner, til nu at være en frugthave og en lille skov. Frugthaven er tilplantet med lokale gamle æblesorter som Skensved-, Mølleskov- og Marie Grejsenæblet, som de har fået podet på pometet i Høje Taastrup, samt den portugisiske pærekvæde. Den nederste afdeling er sumpet. Den ligger lavt og er derfor plantet til med træer og buske, der godt kan lide fugtighed. Her er der i tilgift kommet et rigt fugleliv, som de understøtter ved hjælp af redekasser i træerne.

Dyr på kirkegården
Igennem flere år har kirken haft bier på kirkegården. De har levet roligt og fredeligt nede i skoven. Men nu er de flyttet til et nyt sted, da andre bier i området brød ind og spiste al honningen, så deres bier sultede. Og det går jo ikke. Så nu bor de et sted, hvor der er langt til andre bistader. Fra 2022 er der kommet høns i skoven. De går indhegnet, så der ikke kommer en høne spankulerende rundt om benene på dig. Høns bidrager med værdifuld gødning til roserne og stauderne, og så er de dejlige husdyr, som man som besøgende kan hygge sig med at gå ned og sige hej til.

Præsteengen har fået fine sheltere som borgerne frit kan benytte, og der er plantet mange forskellige frugttræer.

Alt nyt skaber uro og undren
Kristine fortæller, at de var klar over, at dette tiltag ikke falder i lige god jord hos alle. Vi bærer alle på et natursyn som er blevet formet i vores barndom og igennem livet. Kirkegårdene har i tidens løb været styret efter et traditionelt natursyn og havesyn. Derfor kan den grønne linje godt virke forstyrrende og fremmed på nogen, ja, måske ligefrem sjusket. Kristine siger, at de derfor håber, at de igennem information og oplysning, kan få alle brugere og besøgende på kirkegården, til at se med nye øjne på den grønne omstilling.

Se vores øvrige ture og oplevelser.

Foto: Bodil Sø

Underviser: Kristine Stricker Hestbech
Hold: 80251900