ALLE | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.
Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen
Aarhus International Jazz Festival
Godsbanen, Skovgaardsgade 38000 Aarhus C
Tlf: (+45) 28 60 47 91
Hjemmeside
Arrangør af Aarhus International Jazzfestival i uge 29
Viser 176 events fra/efter 16. jul. 2024
![Unge i Udtryk - feat Emil de Waal & Gustaf Ljunggren](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert5263.jpg)
Unge i Udtryk - feat Emil de Waal & Gustaf Ljunggren
Ikke mindst lyrikken, som egner sig så godt, da den er fuld af rytme og vitalitet.
Denne koncert er resultatet af to dages workshop med unge mennesker, der elsker at udtrykke sig med ord og musik. De unge kommer fra ungdomsmiljøer i Gellerup, Aarhus C og Vestjylland.
Tekst og musik er i løbet af to dage blevet bearbejdet og leget med. De unge har improviseret, performet og sat sammen under kyndig vejledning af musikerne Emil de Waal og Gustaf Ljunggren og skuespiller Chadi Abdul-Karim.
Pladsen er gjort klar til at vi kan have en hyggelig eftermiddag.
Til sidst på koncerten vil Emil og Gustaf spille et duo indslag. Duoen udgav deres tredie album i juli 2023 og har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. De har spillet sammen i 25 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina.
Workshoppen er arrangeret i et samarbejde mellem Swinging Europe, Bazarjazz & Aarhus Jazzfestival.
Koncerten er en del af Aarhus Jazz Festivals artist residency 2024, hvor musikerne Emil de Waal og Gustaf Ljunggren som gæstekunstnere på festivalen kan opleves i mange forskellige musikalske sammenhænge
![Stedsans](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert5169.jpg)
Stedsans
De simple men effektive kompositioner og deres legende tilgang til musikken, gør tilsammen et originalt og levende udtryk. stedsans' musik er en fordybelse i naturens skønhed, hvor hver tone og melodi trækker lytteren ind i en verden af sanselige fortællinger og refleksion. Musikken er en hyldest til de langsomme følelser, de små øjeblikke og de billedlige minder. Efter en succesfuld debutturné med koncerter på bl.a. Odense Musikbibliotek og Termansens, er trioen nu klar til at erobre det danske jazzlandskab og indtage de hele landets scener
![The Unknowns](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert51250.jpg)
The Unknowns
Gennem en trestemmig vokalharmoni, og en bakning bestående af keyboard, guitar, ukulele, akustisk bas og trommer, moderniserer bandet både deres egne sange og tidløse jazzstandarder
Inspireret af deres forkærlighed for R&B, Motown, Broadway-ballader og swing viser deres liveoptrædener bandets enestående musikalitet og sjove, respektløse attituder, som er et hit blandt publikum
![Jacob Anderskov 'I sang' & Århus Sinfonietta](https://www.kultunaut.dk/perl/images/aarhusevents3/W110H110_files1bf17006fa82994a8938f5d65f74ca74.jpg)
Jacob Anderskov 'I sang' & Århus Sinfonietta
Ordene faldt sammen med fem hjerter i Politiken, da pianist og komponist Jacob Anderskov første gang udgav en række udvalgte højskolesange med nye jazzavantgardistiske farver. Han har nu givet sangene yderligere farvespil med nye arrangementer for både improvisatoriske og klassiske musikere, og det nyskrevne værk med titlen 'I sang' har premiere til Aarhus Jazz Festival 2024.
'I sang' forvandler højskolesangbogens kendte sangunivers til et musikalsk oplevelsesrum, der på én gang overrasker og vækker genklang. Ud over at lytte og mærke, inviteres publikum til at synge med på sange som Jeg ved en lærkerede, Du danske sommer og Danmark nu blunder den lyse nat. Hvornår og hvordan fællessangen opstår i koncertrummet er dog uvist. Det sker, når det sker. I det improvisatoriske fællesskab og under kyndig ledelse af koncertens garvede musikere.
'I sang' fremføres af Jacob Anderskov ved klaveret, Anderskovs egen jazzkvintet og musikere fra Århus Sinfonietta, og det musikalske samarbejde er en fortsættelse af Jacob Anderskovs samarbejde med ensemblet Resonans, for hvilket han blev nomineret til Nordisk Råds musikpris i 2018.Om Jacob AnderskovJacob Anderskov er vokset op i Nørre Nissum ved Lemvig i et seminarielærerhjem, og han er musikalsk opflasket på en blanding af højskolesangbogen, jazz, klassisk og folkemusik fra mange lande. Siden er det blevet til en konservatorieuddannelse, et musikprofessorat og en international karriere med en regn af priser for hans mange nyskabende jazzudgivelser. Men højskolesangbogstraditionen har altid været en del af ham. Kun få kilometer fra barndomshjemmet havde Thøger Larsen levet - digteren bag nogle af vores største nationale klassikere (bl.a. Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer). Så barndommens landskaber af tradition, vejr og sommernætter er blandt udgangspunkterne for den idé, Jacob Anderskov fører ud i livet på sit værk og nyudgivne album med titlen 'I sang'.Om Århus SinfoniettaÅrhus Sinfonietta er et moderne, klassisk ensemble, der består af 19 faste musikere. Med en mission om at formidle den eksperimenterende danske og internationale musik, bestiller og fremfører sinfoniettaen hvert år nye værker indenfor den samtidsmusikalske og har et stort fokus på samskabelse og samarbejder med andre aktører. Devisen er, at samtidsmusikken skal skabes i fællesskab og med et bredt samarbejdsperspektiv for øje, så vi ikke lukker os om os selv og det velkendte.
Århus Sinfonietta blev grundlagt i 1990 af en gruppe musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Ensemble i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen, og har siden da haft en række prominente kunstneriske ledere, blandt andet Allan Gravgaard Madsen og Jakob Kullberg. Siden 2023 er ensemblets kunstneriske retning dog blevet sat af et kunstnerisk udvalg samt eksterne kuratorer med kunstnerisk ledelse på projektbasis.
Koncerten er et samarbejde mellem Aarhus Jazz Festival, Århus Sinfonietta og Erlings Jazz- og Ølbar
![Fini Sings](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert4967.jpg)
Fini Sings
Musikernes store kærlighed til jazzens tradition og historie skinner tydeligt igennem når de spiller, men musikken er hverken højtidelig eller bagudskuende. Trioen insisterer på et seriøst udtryk, frit for klichéer og med et personligt bud på de ellers kendte sange.
Fini Broadbery er almindeligvis kendt som jazzpianist, men har, hvad færre ved, startet sin musikalske karriere somsanger. Disse to udtryksformer fusionerer han nu i Fini Sings, hvor han fungerer som både pianist og vokalist.Kombinationen af Finis bløde og rene vokal med hans til tider rå og kompromisløse klaverstil, gør musikken levende og
Med sig i orkestret, har Fini nogle af de bedste unge musikere på den danske jazzscene.
Rune Fog Nielsen er en af de mest eftertragtede kontrabassister i landet og har med sit bundsolide akkompagnement og virtuose solospil fungeret som sideman for stort set alle danske jazzpersonligheder.
Karl Seyer er en ung trommeslager fra Aarhus, som efter at være flyttet til København, er i fuld gang med at gøre sig bemærket for sin stærke og meget dynamiske spillestil
![3 x Piano (Bærentzen/Flensborg/Special guest)](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert4950.jpg)
3 x Piano (Bærentzen/Flensborg/Special guest)
Da et af trioens faste medlemmer, Hans Esbjerg, i år har lavet andre planer, har d'herrer Mads Bærentzen og Pojken Flensborg lovet at præsentere en Special Guest som den tredje pianist, hvem det er, kan vi desværre ikke løfte sløret for endnu, men I kan godt glæde jer. Repertoiret vil nok engang bestå af nogle amerikanske standards samt et par perler fra den danske og skandinaviske jazztradition og helt sikkert også en dansk sang eller to i løbet af koncerten. Sidste år fejrede pianotrioen 20 års jubilæum, og de er mere end klar på at tage 20 år mere i de hyggelige og intime rammer i klaverbutikken
![Foredrag om Jazz på svenska](https://www.kultunaut.dk/perl/images/musikhuset/W110H110_dktixEventImagesFeature20552.jpg)
Foredrag om Jazz på svenska
Musikken er en enestående rejse ind i svensk folkemusik via amerikansk jazz - og tilbage igen. Hør om Jan Johanssons alt for korte liv og gå med ind i hans gribende musikalske univers til et foredrag med Niels Christensen
Niels Christensen er tidligere leder af Jazzhus Montmartre og jazzskribent på både Information, Politiken. De seneste år har han fungeret som Jazz-kurator på Kulturværftet i Helsingør, skribent og anmelderredaktør på Jazz Special, vært på Radio Jazz og så har han skrevet bøger om musik, blandt andet biografien om Rusted Kreuzfeldt, og de to bøger om sine år på Montmartre, blandt andet den stærkt underholdende Er du klar over, hvem jeg var? fra 2019
Om Musikhuset Swinger
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 12.-19. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken
![Kimestad / Hyhne / Andersson / Høyer](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert4968.jpg)
Kimestad / Hyhne / Andersson / Høyer
Oplev fire dynamiske og respekterede navne fra den skandinaviske jazzscene, når Erik Kimestad (trompet), Mads Hyhne (basun), Richard Andersson (kontrabas) og Jakob Høyer (trommer) forener deres kræfter i en uforglemmelig aften fyldt med original musik og friske fortolkninger af jazzens klassikere
Erik Kimestad, kendt for sit tidligere arbejde med Kresten Osgood Kvintet, bringer sin unikke lyd og kreativitet til denne eksklusive kvartet. Mads Hyhne, en af Danmarks mest nyskabende basunister i de sidste to årtier, tilføjer sin egen distinkte stemme til ensemblet. Richard Andersson, en produktiv og innovativ bassist med en imponerende diskografi, har ikke kun udgivet flere egne albums, men har også optrådt med legendariske jazzikoner som George Garzone og Jeff Tain Watts. Endelig tilføjer Jakob Høyer, en af landets mest efterspurgte trommeslagere, sin unikke lydhørhed og enestående musikalitet til blandingen, hvilket giver ethvert stykke musik et strejf af ren guld
Sammen skaber denne kvartet en uimodståelig lyd, der er præget af deres evne til at lytte og interagere med hinanden på scenen. Hver tone er udført med præcision og lidenskab, hvilket resulterer i en aften fyldt med musikalsk ekspertise og intens samhørighed
![Jazz på svenska - jan lundgren & hans backenrot](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert5231.jpg)
Jazz på svenska - jan lundgren & hans backenrot
Albummet er den bedst sælgende svenske jazzplade gennem tiderne - et skandinavisk fænomen og en milepæl i svensk musik. Jan Johanssons jazzversion af svensk og anden folkemusik blev en af hans signaturer.
Ved denne koncert med pianisten Jan Lundgren forynges Jan Johanssons klassiske versioner af både svensk og ungarsk folkemusik. Idéen er nemlig ikke at efterligne Johansson som model, men at hylde og samtidig tilføje nye dimensioner, både gennem Lundgrens omhyggeligt raffinerede klaverspil. Jan Johansson arbejdede jævnligt med bassist og komponist Georg Riedel og her har Hans Backenroth påtaget sig den centrale rolle med sin kontrabas.
Om Musikhuset Swinger
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 12.-19. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken
![Trubaduren](https://www.kultunaut.dk/perl/images/livejazz/W110H110_sitesjazzdanmark.dkfilesstylesconcertpublicmediabillederkoncert5097.jpg)
Trubaduren
Trubaduren er et folkeligt orkester, der med et glimt i øjet spiller originalmusik, som giver associationer til alt fra Rio de Janeiros støvede fortovsrestauranter til Københavns brostensbelagte torve. Trubadurens tekster handler om alt fra skuespillerinden Helle Virkner til sommerhusture, baghaver og papegøjer, der vil have dig til at drive virksomhed på solkysten! Orkestret skriver sig med deres sange ind i en stolt tradition af nordiske trubadurer, der på forskellig vis har vendt blikket mod varmere himmelstrøg og ladet skandinavisk vemod blande med sydens pulserende rytmer. Nævneværdige eksempler kunne være kunstnere som Cornelis Vreeswijk, Søren Kragh-Jacobsen og C.V. Jørgensen.Trubaduren har udgivet to albums, en liveplade og er lige nu ved at indspille et nyt album